Test: Samsung Galaxy Tab

Den er fin, lille, Android-baseret og Samsungs udfordrer til iPad. Men er den også god og pengene værd? Se vores test af Samsung Galaxy Tab her.

1. Test: Samsung Galaxy Tab

Det første der skete, da Samsung Galaxy Tab dukkede op på redaktionen, var, at den skabte uenighed. 
 
"Den er alt for lille," sagde nyhedsredaktøren, en nybagt iPad-ejer.
 
Nej nej, forsikrede undertegnede. Også en glad iPad-ejer, men også en ejer, hvis iPad mest bor derhjemme, fordi den med sine 9,7 tommer og 680 gram er for stor en mundfuld for selv den største inderlomme.
 
For med sine 7 tommer virker Samsung Galaxy Tab ikke bare mindre, den virker meget mindre. Og en del lettere, for Samsung Galaxy Tab vejer 385 gram, mens iPad sniger sig op på 693 gram. Men her hører forskellene ikke op.
 
Hvor Apples iPad kommer med Apples eget lukkede iOS system, der tidligst fra november får evnen til at køre med flere programmer, kommer Galaxy Tab med Googles Android system i version 2.2. Og med understøttelse for multitasking - og Adobes Flash-format.
 
Læs også: Nemt overblik i skemaform - forskellen på Apple iPad og Samsung Galaxy Tab 

Vi havde på redaktionen frygtet lidt, hvordan Google Android system ville virke på en tablet-computer, for Google selv har været lidt lunken ved, om den nuværende nu også gav den bedste brugeroplevelse
 
Og mens Android 2.2 i Samsungs forklædning på Galaxy Tab har samme lidt upolerede følelse om Android generelt, fungerer det faktisk ganske fint: Maskinen er kvik, hjemmesider indlæses hurtigt, opsætningen med et SIM-kort fra 3 foregik uden andet fra os end PIN-koden, og kender du Android, er du oppe at køre på et splitsekund.
 
Nye brugere i Android-universet skal dog regne med at bruge lidt tid på at sætte sig ind i det. Her bliver du ikke taget så meget i hånden som hos Apple. 

2. Android-softwaren og alt det andet

Hvad Android 2.2 betyder for dig som bruger er, at du får funktioner som (gratis, men ikke perfekt) navigation med Google Maps og Adobe Flash på hjemmesider. Desuden er systemet hurtigere end de tidligere versioner.
 
At der er flash på Galaxy Tab (og nyere Android-baserede mobiler) er dog ikke ensbetydende med, at alt er lyserødt, for flash er tungt, og selv om Galaxy Tab er hurtig, betyder det ikke, at flash-videoer kører flydende. Langtfra.
 
Samsung kommer med 512 megabyte hukommelse, og det virker faktisk til at være tilpas. Vi kunne i hvert fald starte 5-6-7 programmer uden de store problemer. Samtidig leveres Tab med en task-manager, som let lader dig lukke kørende programmer, ikke mindst af hensyn til batterilevetiden. Selve lageret på tabletten er på 16 gigabyte (model GT-P1000), og det kan udvides via MicroSD kort.
 
Ekstra programmer uden problemer
Fra starten leveres Galaxy Tab med programmer til film, tekstbehandling (ThinkFree Office)  - ud over programmerne til mail, kalender og lignende, som er indbygget i Android-styresystemet.
 
Vi installerede desuden hurtigt Skype, Opera Mini, Facebook, Kindle (ebøger) og købte det populære spil Angry Birds fra Googles programbutik, kaldet Android Marked, uden problemer.
 
Android 2.2 giver desuden den fordel, at du kan anvende din Galaxy Tab (og telefoner med samme software) som et mobilt hotspot, hvor du kobler din bærbare computer til telefonen via wifi og surfer over telefonens 3G-opkobling.

3. Er det en telefon eller?

Tro mod Androids telefonrødder kan du bruge Samsung Galaxy Tab til at ringe fra, men så skal du ikke være genert. For hvor en normal telefon sender lyden ind i dit øre, bruger Galaxy Tab den eksterne højtaler til dine samtaler - som du dermed deler med de fleste i umiddelbar nærhed.
 
Et headset kan selvfølgelig afhjælpe dette, men det understreger bare, at telefondelen primært er beregnet til at sikre dig en hurtig dataforbindelse, når du er uden for dit normale trådløse netværk.
 
På siden af tabletten/kæmpetelefonen finder du i øvrigt tænd/sluk-knappen, volumen samt slots til microSD og SIM-kort. Resten af navigationen styres ved hjælp af fire touch-knapper under skærmen på Tab'ens forside.
 
Indtrykket af at stå med en meget stor telefon bliver heller ikke mindre af, at på bagsiden, som på vores model er hvid, er der et kamera med flash. 
 
Kameraet er fint at have med, men det er ikke noget, der matcher de seneste generationers kameraer i mobiltelefoner. Se et eksempel på kvaliteten fra en lys novembermorgen ude i højre side.
 
Men selv om du måske kunne tro, at Tab er en telefon, er skærmen på de 7 tommer stadig for stor til at blive betjent med én hånd. Du skal bruge to, men så ligger Tab til gengæld godt i hånden, og specielt ved læsning kan det tydeligt mærkes, at den er lettere end den noget større iPad.
 
For stor eller for lille?
Samsung Galaxy Tab er egentlig hverken for stor eller for lille, den er den størrelse, som dens designere har valgt.
 
Spørgsmålet er imidlertid, om det er godt nok. Med stadigt større mobiltelefoner (se Desire HD med 4,2 tommer skærm her) og en meget stærkt konkurrencedygtig iPad med en 9,7 tommers skærm kan man ikke undgå at føle, at Tab falder lidt imellem to stole.
 
Det største problem for Galaxy Tab er dog prisen. For omkring 4.500 kroner kan du få den gode og velafprøvede iPad med en større skærm og en kæmpe App Store med ekstra programmer. Så i krisetider er det formentlig begrænset, hvor mange der lige kaster mere end 6.000 kroner efter en Android-baseret Galaxy Tab, som for mange stadig er et uprøvet format.
 
Samsungs udfordring er derfor at få prisen ned eller få den billigere version med kun wifi til Danmark i en fart. Også selv om fraværet af 3G er en bitter pille at sluge, når du er på farten.
 
Læs også: Se vores video-anmeldelse og se Galaxy Tab i brug.

4. Specifikationer: Galaxy Tab og iPad




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere