Med Personas til Firefox er det muligt at ændre browserens udseende og gøre den mere personlig.
Det samme er muligt i Gmail, hvor du har rig mulighed for at sætte dit eget præg på mailprogrammet.
I dag findes der en god portion temaer, der med få klik aktiveres og sætter kulør på Indbakken, og for nylig har Google tilføjet et Android-tema, et håndtegnet tema samt minimalistiske temaer i sort og hvid.
Det er ganske simpelt at skifte til et nyt tema.
1. Åben Gmail
2. Vælg Indstillinger (i øverste højre hjørne af skærmen)
3. Vælg Temaer
Herefter er det blot at klikke på det tema, som du kunne tænke dig, og med det samme skifter udseendet på Gmail.
Der er i alt 39 temaer at vælge imellem, og hvis ikke du kan finde noget, der matcher din smag, kan du blot designe dit eget. Her skal du blot klikke i feltet Vælg dine egne farver.
Hvis du på et tidspunkt bliver træt af at bruge temaer, kan du gå tilbage til det gode, gamle design. Det sker ved at vælge temaet Klassisk fra menuen med de 39 temaer.
Flere tips til Gmail? Du får tre af slagsen her.