Artikel top billede

DanID betaler dyre lærepenge hver eneste måned

Hver måned siden introduktionen har DanID betalt bod til Staten for ikke at overholde oppetider eller svartider eller support på NemID

Den omdiskuterede fælles logon-tjeneste NemID har hver måned siden introduktionen i juni kostet leverandøren DanID en bod til Staten.
 
Det skyldes, at DanID enten på grund af for meget nedetid eller problemer med support og svartider ikke har overholdt kontrakten med Staten.
 
Det fortæller Palle H. Sørensen, der er leder af center for digital signatur hos IT- og Telestyrelsen.
 
"De er ifaldet bod i alle fire måneder," siger Palle H. Sørensen.  
 
Svartider og support driller mest
Han fortæller, at det i en enkelt måned dog kun har været kravet om oppetid på 99,9 procent, som har været svær at nå for DanID, og det drejer sig om juni.   
 
"Det har primært været svartider og support, der har været inde i billedet," siger Palle H. Sørensen.

Palle H. Sørensen har tidligere forklaret, at DanID's eventuelle bod bestemmes af en kompliceret model, som blandt andet ved hjælp af supporttider og svartider afgør, om NemID har levet op til servicemålene i kontrakten. Hver måned resulterer regnskabet i en driftsrapport.  
 
"I august var boden primært baseret på svartid, da det var denne parameter, som vægtede højest," siger Palle H. Sørensen.    
 
Bodens størrelse ukendt
Han fortæller, at han ikke vil kommentere bodens størrelse, men slår fast at der er et loft over, hvor meget DanID kan risikere at skulle tilbagebetale. Man kan således ikke forestille sig, at boden kan udligne de 2,6 millioner kroner, staten betaler firmaet om måneden for drift af NemID.
 
Palle H. Sørensen vil ikke gætte på, om også oktober udløser en bod fra DanID på grund af problemer med NemID.
 
Det vil han vente med at kommentere, til den nyeste driftsrapport ligger klar efter en uges tid.
 
"Skiftedato er den 31.10. Men så skal der laves en rapport og regnes lidt. Så der går typisk en lille uges tid, før vi får rapporten," siger Palle H. Sørensen. 
 
Forventer bedre drift
I er ved at rulle NemID ud. Det er en meget stor opgave. Havde I kalkuleret med så mange nedbrud?  
 
"Vi ved jo, at store nye systemer altid har nogle små børnesygdomme, og dermed også små-nedbrud. Nu har det jo været forskellige årsager til nedbrud. Hvis det var det samme, som skete hver gang, så ville jeg nok havde været mere bekymret. DanID lærer forhåbentlig af det her. Og det vil sige, at vi må forvente, at vi fremover får en langt bedre driftstid," siger Palle H. Sørensen.  
 
Er det et antal fejl, man måtte forvente, eller er det overraskende mange? 
 
"Vi forventede 99,9 procent oppetid per måned, som vi har indgået en aftale med DanID om. Og vi har jo ikke haft forventning om, at vi skal have bod, vi har haft forventning om, at vi har et højt serviceniveau," siger Palle H. Sørensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere