Gmail blev lanceret i 2004, og siden er der kommet en del forbedringer til det gratis mailprogram.
Især det seneste halve år har budt på nyskabelser, og nogle meget efterspurgte funktioner har endelig fundet vej til Gmail.
Google har dog ikke gjort alverden for at gøre opmærksom på de nye finter, så vi giver dig her overblikket med tre af de mest smarte funktioner:
1. Hop nemt mellem flere Gmail-konti
Har du flere forskellige Gmail-konti, har det tidligere været besværligt at hoppe mellem dem. Men nu har Google tilføjet ny funktionalitet, der lader dig skifte mellem konti uden at forlade dit browservindue.
Lær finten her.
2. Få hurtigere styr på vedhæftede filer
Gmail har fået en drag'n'drop-funktion, der gør det muligt at trække filer ind i e-mail. Dermed behøver du blot markere filer på eksempelvis Windows' skrivebord og hive dem ind i Gmail. Det sparer tid.
Lær finten her.
3. Få Word-filer til at lege med Gmail
Gmail er blevet gode venner med Word-filer, der nu nemt kan åbnes i Googles mailprogram. Det gør det lettere at arbejde med dokumenter i Gmail.
Lær finten her.
Er de tre tips ikke nok? Så har vi samlet yderligere en portion tips, der gør dig til konge over Gmail. Få 10 tips til Gmail her.
Det er i øvrigt gratis at få en mailkonto hos Gmail, og du har plads til over syv gigabyte mail. Læs mere her.