Artikel top billede

Her er nyuddannede danske it-folks store problem

Nyuddannede danske it-folk på jagt efter deres første job har et stort problem. Se her, hvordan det kan løses.

Se Computerworlds store lønstatistik for den danske it-branche 2010.

Sådan får du som nyuddannet fingre i et nyt job.

Når de unge skal ud på jagt efter deres første job, kan det være rigtig svært at sælge sig selv.

På den front er der ifølge Tobias Sonne fra Unity Katrinebjerg meget at lære for de studerende.

Netværkscenteret ligger i it-parken Katrinebjerg i Århus. Det er grundlagt af Tobias Sonne og Lasse Chor, som er studerende på henholdsvis it-produktdesigner og informationsvidenskab.

Tobias Sonne peger på, at nyuddannede i it-faget er en ret eftertragtet race. For selv om de ikke har erfaringen, repræsenterer de den nyeste teknologi og viden.

"Desværre er mange it-studerende dårlige til at netværke. Det er ærgerligt, for den hurtige vej ind i et firma er ofte at kende nogen," siger Tobias Sonne.

Ifølge ham burde de studerende starte med at bruge deres kontakter på universitetet. En professor eller en anden person, der kan sige god for en, kan ifølge ham være meget værd.

Selv om it-studerende typisk er meget ambitiøse, er netværkstankegangen bare ikke i så høj grad en del af deres kultur.

"Handelsskolestuderende er meget bedre til at bruge deres netværk. De er også bedre til at få ting på cv'et og generelt tænke i de baner," siger Tobias Sonne.

Mange af de arrangementer, som Unity Katrinebjerg står bag, skal også være med til at gøre de unge bedre på den front. Og de oplever da også fremgang, selv om der er lang vej endnu.

Det er dog stadig ikke mange visitkort, der bliver udvekslet, når de unge får lov at møde virksomhederne.

"Det er en længere proces. Jeg tror, der går mange år, før du kan stoppe en it-studerende på gaden og spørge om hans kort. Han vil nok finde sit dankort frem ," siger Lasse Chor fra Unity Katrinebjerg.

Kend dine evner

Det handler om at vide, hvad du er god til, når du som nyuddannet skal ud og sælge sig selv.

Unity Katrinebjerg arbejder på at gøre de studerende mere selvbevidste.

"De unge skal finde ud af, hvorfor de er spændende. Vores arrangementer kan være med til, at de kan prøve sig selv af og få en større selvbevidsthed om, hvad deres kvaliteter er," siger Lasse Chor.

Unity Katrinebjerg har blandt andet arrangeret Coding For Charity, hvor de studerende arbejder med at løse konkrete it-cases for velgørende organisationer.

"Når du kommer ud på arbejdsmarkedet, arbejder du jo ikke kun med folk, der har den samme uddannelse som dig selv. Så projekter som dette, hvor studerende fra forskellige studieretninger mødes, er rigtig gode," forklarer Lasse Chor, og Tobias Sonne tilføjer:

"Her prøver de at spille deres kompetencer ud mod hinanden, og det giver dem et indblik i, hvad de andre kan, men også i høj grad i, hvad de selv kan."

Læs også:
Computerworlds store lønstatistik for den danske it-branche 2010.

[b]Sådan får du forhandlet dig til mere efteruddannelse

Sådan får du som nyuddannet fingre i et nyt job.

Disse danske it-job er truet på livet

Den danske kodekarl er snart helt passé

Leder: Nu er der sceneskift for de it-professionelle.[/b]

Andre evner er guld værd

Unity Katrinebjerg oplever også, at virksomhederne sætter pris på erfaring, der rækker ud over det rent it-mæssige.
 
"De er på udkig efter fagligt dygtige medarbejdere, men også i høj grad efter nyuddannede, som er lidt mere end 12-taller. Der må gerne være en person bag," siger Tobias Sonne.

Blandt andet oplever de, at unge, der har arbejdet i foreninger eller taget initiativ til andre ting under uddannelsen, er eftertragtede, fordi det viser, at de engagerer sig og kan mere end bare studiet.

Drengene bag Unity Katrinebjerg opfordrer også de unge til at deltage i faglige arrangementer, skabe sig et netværk og efteruddanne sig.

Derudover foreslår Lasse Chor, at de unge bruger deres afslag på jobansøgninger konstruktivt.

"Når du får et nej på en jobansøgning, er det sundt at vise den frækhed at skrive tilbage og spørge, hvad du kunne gøre bedre, og hvorfor du ikke blev valgt," siger han.

På den måde kan du finde ud af, om det for eksempel er for mange stavefejl eller mangel på bestemte kompetencer, der førte til afslaget.

Læs også:
Computerworlds store lønstatistik for den danske it-branche 2010.

[b]Sådan får du forhandlet dig til mere efteruddannelse

Sådan får du som nyuddannet fingre i et nyt job.

Disse danske it-job er truet på livet

Den danske kodekarl er snart helt passé

Leder: Nu er der sceneskift for de it-professionelle.[/b]




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere