Intel klar med Centrino-efterfølger

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 3. maj 2007.


Chipset Højere ydelse, bedre grafik og ny lagringsteknik er blandt indmaden i de Intel-baserede laptops, som debuterer i maj.

Santa Rosa er navnet på den næste generation af Intels Centrino-teknologi, som Intel lancerede under den netop afholdte konference IDF.
Ifølge Intel vil Santa Rosa byde på chipset med grafikegenskaber, som skal gøre bærbare bedre til at afvikle eksempelvis Microsofts flysimulator. I det nye chipset GM965 gemmer grafikkernen GMA X3100 sig, som har højere ydelse end det nuværende GMA950. Intel bebuder, at Santa Rosa-chipsettet kommer i en særlig udgave kaldet Centrino Pro, som byder på fjernstyringsmulighed og udvider den eksisterende vPro-teknologi med mulighed for centraliseret systemhåndtering via trådløse netværk.

Mulighed for dyb søvn
Bærbare pc'er baseret på Santa Rosa får ifølge Intel bedre batterilevetid ved almindelig brug. Processor og chipset tillader bedre mulighed for at drosle ned, og Intel har indbygget en ny og mere effektiv dvale-funktion kaldet Enhanced Deeper Sleep. Processorkernen hedder stadig Merom og bliver tilgængelig med en maksimal clockfrekvens på 2,8 Ghz og med 4 MB Level 2-cache.
En af de mest markante nyheder, som er inkluderet i Santa Rosa-platformen, bliver Intels Robson-teknik, som officielt betegnes som Intel Turbo Memory. Der er tale om flash-baseret hukommelse, som øger arbejdshastigheden og bringer de bærbare hurtigt ud af dvaletilstand. Robsonmodulerne består af flash-ram, som er anbragt på et PCI Express-kort.
Intel lancerer i forbindelse med flashram to nye teknologier, som kan få hukommelsestypen til at aflaste harddisken. Readyboost og readydrive: Readyboost sørger for, at meget benyttede programmer og data bliver lagret i flashhukommelsen, hvis tilgangstid er meget lavere end harddisken. Readydrive-teknologien sørger for at cache skrivninger til harddisken, som kan bringes i dvale.

Billedetekst: Hukommelse Intels nye flashbaserede Turbo Memory sikrer angiveligt en halvering af starttiden for applika-tioner, hurtigere start efter dvale og 0,4 W energibesparelse.

OriginalModTime: 03-05-2007 14:06:48




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.