Novell og Microsoft i samarbejde

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 13. april 2007.


aftale En ny samarbejdsaftale bløder fronterne op mellem open source-produkter og Windows.

Aftalen mellem Microsoft og Novell indebærer, at Novell nu har direkte adgang til Microsoft-teknikere, når de skal udvikle interoperabilitet. Den sikrer samtidig, at Microsoft afstår fra at sagsøge Novell for eventuelle krænkelser af Microsoft-patenter, som måtte eksistere i Novells SuSE Linux.
Under den årlige Novell-udviklerkonference, Brainshare, udløste meldingen om det tætte samarbejde med Microsoft generelt tilfredshed blandt de fremmødte Novell-kunder, selvom aftalen forud for konferencen er blevet debatteret heftigt i open source-udviklerkredse.
En række danske udviklere og konsulenter, som Computerworlds udsendte mødte under Brainshare-konferencen i Salt Lake City, hæfter sig især ved, at aftalen har udsigt til at gavne den interoperabilitet mellem Linux- og Microsoftverdenen, som mange virksomheder efterspørger.
"De fleste virksomheder har heterogene it-miljøer. Derfor giver aftalen rigtig god mening," siger konsulent Niels Olsen.

Gør det for kundernes skyld
Novells øverste chef, Ron Hovse-pian, afviser, at aftalen vil betyde, at Novell nu er på vej til en total accept af alle Microsofts løsninger.
"Vi er klart fokuserede på kombinationen af Linux og Windows. Vi vil stadig konkurrrere med Microsoft, og vores bud hedder Linux. Men aftalen med Microsoft indgik vi kun af en årsag. Vi har lyttet til vores kunder, der efterspørger interoperabilitet," siger topchefen til CTO's udsendte.
Samtidig understreger han, at han ikke for et år siden havde fantasi til at forestille sig, at ærkekonkurrenten Microsoft ville indtage scenen under dette års Brinshare, som det var tilfældet, da Microsofts forskningschef Craig Mundie optrådte sammen med Novells tekniske direktør Jeff Jaffe.
De første frugter af samarbejdet fremviste de to virksomheder under konferencen: Her kørte Windows problemfrit som en virtuel maskine under SuSE-Linux, og Windows Longhorn afviklede SuSE-Linux som en virtuel maskine. En overbevisende demonstration blev afviklet af interoperabiliteten mellem Active Directory og Microsoft, da teknikere overførte filer mellem Windows- og SuSE-operativsystemet.

Produkter til samarbejde
Blandt de øvrige produktnyheder var en betaudgave af Open Enterprise Server (OES) 2, en version af Novells netværksoperativsystem, som kører Netware som en virtuel maskine under SuSE-Linuxkernen. OES 2 kører også Domain Services for Windows og inkluderer dynamisk lagerteknologi og har understøttelse af 64-bit-applikationer.
Novell lancerede en fornyelse af sit kollaborative Groupwise-produkt. Et opkøb af virksomheden Sitescapes produkter gør, at Novell nu har Web 2.0-parate open source-løsninger til at oprette netdebatter og virksomhedblogs. Navnene er Novell Teaming og Teaming Plus Conference.

OriginalModTime: 12-04-2007 09:37:53




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere