Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. marts 2007.
Lederskab i trafikpolitikken handler blandt andet om at sikre bedre udnyttelse af vejnettet gennem en målrettet styring af trafikken.
Trafik og trafikafvikling handler om lederskab. På politisk plan har de danske vælgere betroet en række personer - 179 i alt - at tage bedst muligt vare på Danmark nationalt og internationalt. Derfor foreligger der en opgave i at gøre hverdagen lettere for hver enkelt dansker - også på infrastrukturområdet. Men lederskab i trafikpolitikken handler også om at sikre en bedre udnyttelse af det eksisterende vejnet gennem en målrettet styring af trafikken.
Danskerne får fortsat flere biler. Til gengæld får de ikke i samme målestok flere og bedre veje. Konsekvensen er et øget pres på det eksisterende vejnet især omkring de store byer. Det kalder på fremsynet lederskab, som formår at tage nye teknologiske løsninger i brug for at løse nuværende og fremtidige udfordringer.
Netop nu sidder regeringens infrastrukturkommission og diskuterer infrastrukturspørgsmål til den store guldmedalje. Det giver en unik mulighed for at tænke fremsynet. Samtidig er vi også så heldigt stillede, at man i den danske infrastruktur kan tale om en kritisk masse blandt bilisterne med hensyn til brugen af nye digitale løsninger i trafikken. Det er derfor nu, vi skal tænke skridtet videre.
Et supplement til ny infrastruktur er intelligent trafikafvikling, der sikrer en bedre udnyttelse af det eksisterende vejnet gennem en målrettet styring af trafikken. Brugen af intelligente trafiksystemer (ITS) skal integreres i vores hverdag.
I dag kører mange bilister rundt med et Global Positioning System (GPS), hvor brugeren på baggrund af signaler fra satellitter kan beregne geografisk position, rute med videre. Men for at sikre effektiv trafikledelse mangler noget. Hvorfor ikke sigte mod, at bilernes GPS-udstyr fodres i realtid med oplysninger om, hvordan man hurtigst kommer gennem en planlagt rute for eksempel i København i myldretiden på den mest hensigtsmæssige måde?
Det kræver, at der opstilles målere, som kontinuerligt måler og tager højde for trafikintensitet, færdselsuheld, kødannelse med videre. Og der er mange muligheder for at implementere ITS i trafikafviklingen: Intelligente vejskilte, avanceret styring af signalanlæg, sensorer til afstandsbedømmelse, digitale hastighedskort (hastighedsskilte registrerer, informationerne overføres til digitale vejkort og sendes trådløst til bilerne) og så videre.
Hvis disse løsninger integreres i de GPS-systemerme, er det min vurdering, at trafiksikkerheden vil kunne øges, mobiliteten vil forbedres markant.
Regeringens nedsatte infrastrukturkommission bør derfor anlægge en strategisk planlægningsvinkel på løsningen af fremtidens infrastrukturudfordringer. Man skal holde sig for øje, hvad man egentlig kan i dag, og indtænke de teknologiske muligheder i løsningen af fremtidens infrastrukturudfordringer. Det vil hæve niveauet for serviceringen af borgerne, hvilket er i tråd med det, der lægges op til i regeringens kvalitetsreform.
Med investeringer i ITS kan der inden for de næste fire-fem år løses mange trafikale problemer - navnlig inden for vejtrafikken. Offentlige investeringer i en åben, fælles og standardiseret digital platform vil kunne lægge et teknologisk fundament for et langt mere intelligent og effektivt samspil mellem biler og transportinfrastruktur.
Trafikledelse vil få langt større og bredere betydning. Begrebet vil komme tættere på virkeligheden, på vejen og den enkelte bilist. Og gevinsten for samfundet - en langt mere glidende trafikafvikling ad en af vore vigtigste færdselsårer, motorvejen - vil være betydelig. Det er lederskab.
Lars Goldschmidt er administrerende direktør i
Foreningen af Rådgivende Ingeniører.
OriginalModTime: 12-03-2007 12:50:16
