Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 8. december 2006.
digitale supermarkeder Udenlandske supermarkedskæder er ved at skaffe sig erfaringer for at blive klar til den teknologiske udvikling. Danske supermarkeder sakker agterud. Selvbetjeningskasser og radiobrikker sparer penge og forbedrer disponeringen af varelagrene, men investeringen står ikke mål med udbyttet.
Radiobrikker og andre elektroniske afløsere for stregkoderne er ikke slået igennem i Danmark.
Verdens største dagligvarekæde, amerikanske Wal-Mart, er i gang. Det samme er engelske Tesco og franske Carrefour. Endog COOP i Sverige har pilotforsøg kørende med succes. Længst synes den tyske kæde Metro at være med den største teknologiske omstilling i 20 år. Det handler om digitale supermarkeder, hvor kunderne betjener sig selv samtidig med, at indkøbsoplevelsen forbedres, eksempelvis ved at man som forbruger kan få mere information om de enkelte varer.
Men danske supermarkedskæder hænger i bremsen og venter på, at de store udenlandske kæder trækker udviklingen.
Omdrejningspunktet for de teknologiske forandringer er den såkaldte RFID-chip, der betragtes som den elektroniske afløser for stregkoden.
RFID-teknologien betyder, at hver enkelt dagligvare, varekolli eller -palle påklistres chippen, der automatisk - og trådløst - kan aflæses af en scanner uden direkte kontakt som med stregkoden. Chippen giver mulighed for at opbevare en række informationer direkte på chippen - informationer, der kan bruges til automatisk at slå op i en database og få endnu flere informationer, eksempelvis varens holdbarhed, hvor den stammer fra, hvor længe den har stået til salg i butikken etc.
- Vi er for små til at trække det i gang. Derfor venter vi på, at de store internationale kæder indfører det og dermed får de store mærkevareproducenter til at indføre det på deres varer. RFID og håndscanning skal nok komme, men det bliver næppe inden for de næste fem år, siger Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i COOP Danmark.
I Sverige er holdningen dog anderledes. Her er man selv gået i gang og har blandt andet etableret et nyt retursystem, der er forsynet med RFID-chips. Hos Teknologisk Institut følger chefkonsulent Finn Olesen Zoëga RFID og detailhandel tæt.
- I Norden ligger Sverige nok forrest ikke mindst som følge af et nyt retursystem, der benytter RFID-teknologien, mens Danmark nok halter lidt bagefter, mener Finn Olesen Zoëga.
I COOP's svenske afdeling har man et pilotprojekt i gang, baseret på en selvbetjeningsløsning, men uden RFID-teknologi involveret.
Her betjener kunderne sig selv via en håndterminal, de kan have med rundt i butikken. Selvbetjeningskunderne har deres egen kassesluse, hvor indkøbet aflæses fra håndterminalen, og de svenske erfaringer er gode.
I Danmark har man dog valgt ikke at følge de svenske erfaringer, om end man ikke afskriver hverken RFID-teknologien eller selvbetjeningsløsningerne helt. Tidspunktet er blot ikke modent, lyder det.
- Vi mener, investeringen er for stor set i forhold til det, vi får retur. Derfor har vi fravalgt det i denne omgang. Vi er netop ved at afslutte en komplet udskiftning af vore eksisterende kasseterminaler og har fravalgt selvbetjeningsløsningen. Det er meget dyrt at etablere de nye løsninger, og vi har for øjeblikket hellere villet satse på at få det samme system, med kassedamer installeret i alle kassesluser, siger Jens Juul Nielsen.
Det billede passer fint med forventningerne hos Teknologisk Institut, hvor Finn Olesen Zoëga ikke er forundret over forskellen mellem interessen for RFID-teknologien i Sverige og Danmark.
- Det er meget almindeligt i Danmark at ligge lidt i baghjul og vente på, at andre bruger ressourcerne på at teste forandringerne og så høste deres erfaringer, før man selv ruller ændringerne ud, siger Finn Olesen Zoëga.
Ifølge Teknologisk Institut kan man komme relativt hurtigt i gang med RFID-teknologien, hvis man vel at mærke benytter den lavpraktiske model, hvor man blot påklistrer RFID-mærkater på varene. Der, hvor man får de store fordele, ved integrationen med de eksisterende systemer, tager det længere tid.
- Hvis man starter RFID-projektet fra scratch og skal have den fulde integration, kan det tage lang tid, før man er kørende. De danske kæder må som minimum begynde at stille krav til deres leverandører om, at varerne kommer RFID-mærkede, for det kan i hvert fald ikke betale sig selv at stå for mærkningen, siger Finn Olesen Zoëga.
Målet for supermarkedskæderne er at optimere håndteringen af varerne, så de berøres af færrest mulige menneskehænder, for det er både dyrt og giver anledning til fejl. I den fulde integration griber RFID-teknologien således ind i hele logistikken om varen, men også i kædens organisation og eksisterende systemer.
- Det er derfor, vi altid anbefaler supermarkeder og andre, at få afprøvet teknologien i eget hus, så man får egne erfaringer med, hvordan det fungerer, og hvor gevinsterne ligger henne. Lige pludselig er teknologien nemlig over os, og så kan det risikere at blive meget dyrt, mener Finn Olesen Zoëga.
I Metros pilotbutik for de nye teknologier, Future Store, i den tyske by Rheinberg, har man gjort sig mange erfaringer siden starten i 2003.
Blandt andet har man sammen med Siemens gennemført undersøgelser, der viser, at RFID-mærkning af varerne kan give besparelser på 13 procent af lastetiden, 22 procent af lagerhåndteringen og hele 70 procent af de administrative funktioner på varelageret.
Dette følges op med tal fra amerikanske Wal-Mart, der har påvist, at antallet af tomme hylder i butikken falder med 16 procent, simpelthen fordi man flere gange om dagen kan få skrevet en komplet liste ud med, hvilke varer man er løbet tør for på hylderne og fylde op efter denne.
Alle er således enige om, at de umiddelbare økonomiske gevinster af en RFID-baseret løsning ligger i logistikken og styringen af varelageret. Dertil kommer de gevinster, man opnår ved at minimere svind, herunder ikke mindst det såkaldte "papir-svind", der opstår ved at en vare ikke registreres.
Hos Dansk Handel og Service støtter Eerhvervspolitisk konsulent Christian Ohm resultaterne fra både Tyskland og USA.
- Potentialet for RFID ligger uden tvivl i hele værdikæden, men det er på logistikken, supermarkedskædernes umiddelbare fortjeneste ligger - på administration og varelager, siger han.
Det store potentiale for supermarkedskæderne blev allerede for et år siden pointeret af professor Jan Damsgaard fra Handelshøjskolen i København, da han i avisen Ingeniøren kritiserede kæderne for ikke at komme ud af starthullerne og tage teknologien i brug.
- Hvis udenlandske konkurrenter kommer ind på det danske marked med nye teknologier som selvbetjeningskasser eller RFID-styrede lagre, kan det betyde så store konkurrencefordele for dem, at det nemt vil kunne føre til tab af store markedsandele blandt danske supermarkeder, sagde han dengang til Ingeniøren.
Både Wal-Marts, Tesco og Carrefour har i hvert fald gjort deres hjemmearbejde, når det gælder RFID-teknologien, så spørgsmålet står alene om, hvorvidt Danmark er et attraktivt dagligvaremarked at ekspandere i. Under alle omstændigheder undrer det Jan Damsgaard, at danske kæder holder så meget igen, for teknologien er klar.
- Forsøgsperioden på RFID og andre digitale løsninger er overstået. RFID og den moderne supermarkedsteknologi som selvbetjeningskasser og labelløs prisskiltning er nu så moden, at dansk detailhandel bør tage anvendelsen seriøst og følge i pionerernes fodspor, hed det.
I Danmark anvender ikke et eneste supermarked hverken RFID-teknologier på lageret eller i butikken. Ej heller løsninger med håndterminaler og selvbetjening ved kassen er i permanent brug.
Supermarkedskæden ISO kørte for et par år siden en test, hvor kunderne i en periode havde mulighed for at få en håndscanner udleveret, men forsøget blev afsluttet og er ikke siden sat i gang som en permanent løsning.
Faktaboks:
Fordele og ulemper ved RFID
Der er både fordele og ulemper ved at springe med på den nye teknologiske bølge i supermarkedsammenhæng. RFID-chippen er stadig for dyr, hvis den påklistres den enkelte vare. Omkostningen til chippen vil forøge varens pris med omkring 50 øre, og det er for meget, når man har at gøre med en liter mælk. Samtidig kan selve investeringen i det nye udstyr som RFID-læsere, intelligente vægte og betalingsterminaler blive en dyr fornøjelse.
Fordele:
Optimering af håndteringen af varelagret.
Hurtigere opfyldning af salgslokalet fra lageret.
Fuldt opdateret varelager, hele tiden.
Minimering af svind og fejl.
Færre køer og hurtigere kundegennemstrømning.
Mere vareinformation til kunderne.
Forbedret indkøbsoplevelse.
Ulemper:
RFID-chippen koster omkring 10-12 eurocent. Det kan sagtens gå, når det gælder en hel palle med mælk, men er alt for fordyrende for den enkelte mælkekarton
Investering i nyt udstyr, RFID-læsere, intelligente vægte mv.
Investering i integration med eksisterende systemer.
Faktaboks:
Supermarkeder og it i Danmark
I Danmark findes der cirka 1.100 butikker, hvis man udelukkende ser på de egentlige supermarkedskæder. Selvstændige købmænd er således ikke med i dette tal.
Når det gælder de enkelte kæder, er det fortrinsvis Dansk Supermarked (Føtex, Bilka, Netto etc.) og COOP (Kvickly, Superbrugsen, Dagli' Brugsen, Irma etc.), der sidder på markedet, med SuperBest, som snarligt overtager ISO-kæden, på tredjepladsen. Den samlede årlige omsætning for de 1.100 butikker lå sidste år på 81 milliarder kroner. Metro Group omsatte i 2005 for 55,7 milliarder euro, med cirka 246.000 medarbejdere, mens COOP Norden omsatte for 10 millioner euro, med cirka 25.000 medarbejdere.
It-investeringslysten er klart stigende i dagligvarebranchen i det kommende år. Af analysefirmaet IDC's it-investeringsindeks fremgår det, at 44 procent af branchens virksomheder forventer at bruge mere på investeringer i it i det kommende år. It-investeringerne er således det område, som branchen har de største forventninger til af alle de områder, der måles. Det er dog ikke investeringer i nye teknologier som eksempelvis RFID, der trækker indekset op.
- Det tyder på, at det især er opgraderinger inden for CRM- og ERP-systemer, der fokuseres på. Måske er det forventningerne til fremtiden om en forbedret økonomi, som giver plads til at opgradere, hvor der er behov, siger Per Andersen, administrerende direktør i IDC Nordic.
OriginalModTime: 07-12-2006 14:20:39
