ComputerViews skærer ind til sagens kerne

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 8. september 2006.


Nyheder er korte og skal læses online, mens analyser samt perspektiv er lange og hører hjemme på print. Det er et af tidens mediedogmer. På Computerworld tillader vi os at være uenige. Vi bryder derfor nu dogmerne ved at lancere en redaktionel nyskabelse, som tilbyder analyse og indsigt på kort plads: ComputerViews.

ComputerViews er en kort og knivskarp analyse, der på få hundrede ord leverer både argumentation og konklusion på et emne, der er dagsaktuelt eller repræsenterer en aktuel digital tendens. Analysen er essensen af den viden, som Computerworlds journalister har samlet på et bestemt område gennem mange timers research og artikelskrivning.

Det er journalist Poul Funder Larsen, der har skabt konceptet for ComputerViews efter inspiration fra den britiske kollega Hugh Dixon, der i mange år har skrevet analyser på Financial Times. Poul Funder Larsen har arbejdet flere år i udlandet for udenlandske medier som nyhedsbureauet Dow Jones, før han kom til Computerworld i maj 2006.

- ComputerViews er en bearbejdning af Hugh Dixons tanker om korte, koncise og indsigtsfulde mini-analyser med en klar vinkling og gerne en præcis rettet brod, forklarer Poul Funder Larsen.

Hugh Dixons analytiske format bruges i dag under titlen Lex i den trykte avis Financial Times, men især online med to daglige nyhedsbreve. Da Hugh Dixon forlod Financial Times startede han online-tjenesten BreakingViews, der dagligt leverer mellem 10 og 15 af de journalistiske analyser, som er designet til online-læsning.

Formålet med ComputerViews er at imødekomme behovet blandt digitalt professionelle med behov for en ­hurtig, men troværdig analyse af begivenheder i den aktuelle strøm af it-nyheder fra både erhverv, samfund og teknologi.

- Ambitionen med ComputerViews er at tilføje analytisk værdi til vores produk­tion og kvalificere vores journalistiske dækning af specifikke nyheder ved at ­komme dybere i forståelsen, siger Poul Funder Larsen.

ComputerViews vil dukke op dagligt på Computerworld Online og ugentligt i avisen. Første analyse fra Poul Funder Larsens hånd kan læses i dagens Computerworld på side 6 og på www.computerworld.dk

OriginalModTime: 08-09-2006 11:24:16




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere