Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. september 2006.
Det var en god dag, da regeringen offentliggjorde, at der til september nedsættes en infrastrukturkommission.
Vi er begejstrede, fordi der endelig ser ud til at være politisk vilje i forhold til at gøre noget ved den danske infrastruktur. Dansk infrastruktur er højt belastet, dårligt vedligeholdt og uden sammenhængende fremtidsvisioner. Det gælder transportinfrastrukturen, forsyningsinfrastrukturen, energi, kommunikation, vand, kloakker og offentlige bygninger. Det er forstemmende, at et af verdens rigeste lande skal have et af Europas ældste skinnenet og et kloaksystem, der på alle måder er misligholdt.
Denne sørgelige tilstand er en konsekvens af infrastrukturbeslutninger, der igennem mange år er blevet truffet stykvis som løsninger på enkeltproblemer, eller som særligt prestigefyldte projekter uden nogen form for overordnet sammenhæng. Der er blevet reageret på nedslidte skinner, dårlige kloakker i Gentofte eller tilsvarende og der er blevet bygget flotte projekter som de store broer. Sådanne beslutninger løfter bare ikke opgaven om at sikre Danmark en fremtidig sammenhængende og vel vedligeholdt infrastruktur. Der er behov for at få skabt overblik over, hvilke udfordringer vi står over for på den helt lange bane. Det vil sige både de problemer, som vi allerede nu kan se, vil opstå om fem-ti år, og de egentlige visionære tiltag, der først vil være fuldt indfaset i 2020 eller 2030. Store infrastrukturprojekter tager mange år at gennemføre. De kraftværker og broer, der skal stå færdige om 20 år, skal drøftes, planlægges og vedtages snarest, for at de kan blive til virkelighed. Derfor kan nedsættelsen af en infrastrukturkommission være noget af det bedste, der er sket for Danmark i lange tider.
Infrastrukturkommissionen bør derfor have et bredere fokus end regeringen har lagt op til. Kommissionsarbejdet bør ikke kun betragtes som "blot transport", eller "blot offentlig transport". Kommissionsarbejdet bør foruden hele transportsystemet (lufthavne, vejnettet, offentlig transport etc.) også omfatte forsyning, energi, kloakering, it og kommunikation. Kommissionens fokus bør være at fremtidssikre den fysiske sammenhængskraft i Danmark. Et Danmark der virker. Kommissionen bør opstille mål, der kan begejstre og samtidig give retning på de mange delbeslutninger, der skal træffes for, at vi kan nå målene.
Det er oplagt at indtænke it-området i kommissionens arbejde. Et eksempel på en vision, vi kunne arbejde hen imod, er trådløst bredbånd til alle danskere i hele landet, så arbejde ikke nødvendigvis er noget, der foregår på en arbejdsplads, men hjemme eller på vej til og fra arbejde i tog, lufthavne og ved busstoppestederne. Et andet eksempel kunne være udbredelsen af it i transportsektoren, der kunne sikre intelligent trafikafvikling og dermed en bedre udnyttelse af den eksisterende transportkapacitet. Det kunne blive et redskab til at skabe systeminnovation i transportsektoren og sammenhængskraft mellem transportformerne. It-området er i det hele taget en vital forudsætning for at sikre konkurrencekraft i vidensamfundet og bør derfor inkluderes i kommissoriet for en infrastrukturkommission.
Infrastrukturen er blevet taget som et selvfølgeligt gode i diskussionerne om Danmarks konkurrenceevne i Globaliseringsrådet og i Velfærdskommissionen. Det ser ud som om, der bliver gjort noget ved det nu. Det er godt og nødvendigt. Infrastruktur er så bredtfavnende og vigtig, at statsministeren bør sætte sig for bordenden og inddrage videnskabsministeren, miljøministeren, indenrigsministeren, økonomi- og erhvervsministeren og finansministeren i arbejdet. Sker det så, ser jeg frem til, at infrastruktur-kommissionen bliver noget af det bedste, der er sket for Danmark i de seneste år.
Lars Goldschmidt er administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører.
OriginalModTime: 31-08-2006 16:04:12
