Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. juli 2006.
Siden 1990 har verdens største softwarehus været involveret i monopolsager i USA eller Europa, uden at det har haft nogen større effekt på Microsofts vækst.
dominans
Mandag morgen var de bagud hos Microsoft.
Ikke så mærkeligt. Fredag blev bøgerne lukket for regnskabsåret 2005/2006 i verdens største softwarehus, så mandag var første hverdag i et nyt budgetår med nye salgsmål, nye produkter og nye udfordringer.
Tallene for det, Microsoft kalder FY 2006, bliver præsenteret den 20. juli efter de amerikanske aktiemarkeder er lukket. Men uanset hvordan 2006-tallene ser ud, så ændrer de ikke ved billedet af, at Microsoft i 16 års kamp mod repræsentanter for borgerne i USA og Europa sagtens har kunnet vokse - de sidste ti år alene fra en omsætning på 9,05 milliarder dollars til 39,79 milliarder dollars i 2005 og et overskud på 2,20 milliarder dollars i 1996 til 12,25 milliarder dollars i 2005.
Det har trods de verserende sager heller ikke skortet på interesse for at få ejerskab og dermed andel i væksten. Siden 1996 er kursen på Microsoft-aktien steget fra under fem dollars til en kurs i omegnen af 23,5 dollars i denne uge. Men i 1999 og 2000 var prisen på en aktie i selskabet oppe og snuse til 65 dollars et par gange.
I løbet af de kommende uger ventes borgerne i Den Europæiske Union så at stå klar med bødeblokken for at udskrive dagbøder på op imod to millioner euro for hver dag, der gået siden midten af december. Her meddelte EU-Kommissionen, at Microsoft ikke lever op til de krav, som selskabet er blevet pålagt i den monopolsag, som verserer mod Microsoft i Europa lige nu.
Avisen Financial Times kunne i sidste uge præsentere nyheden om, at EU's konkurrencekommissær Neelie Kroes var klar til at udstede bøder, så snart konkurrencemyndighederne i EU's medlemslande havde nikket til afgørelsen - sandsynligvis den 12. juli. Det amerikanske magasin Bu
sinessWeek er dog overbevist om, at bøderne først falder den 19. juli. Det vil også passe bedre med, at Microsoft hele tiden har haft en frist til 18. juli med afleveringen af den sidste del af den dokumentation, der skal godtgøre, at Microsoft lever op til EU-Kommissionens krav om at stille tekniske specifikationer til rådighed for konkurrenterne.
Uafhængige eksperter har beskrevet, hvordan Microsoft skal leve op til EU-Kommissionens krav. Og det var kvaliteteten af den dokumentation, som Microsoft hidtil havde leveret, der fik konkurrencekommissæren til den 21. december 2005 at true med dagbøder, hvis ikke der skete forbedringer.
Derfor risikerer Microsoft, at dagbøderne får tilbagevirkende kraft til denne dag. Og som de europæiske regler er skruet sammen, kan bødestørrelsen hæves til fem procent af den daglige omsætning, hvis ikke forholdene bringes i orden.
I Microsofts Excel-ark bliver det til en mulig bøde på seks millioner dollars om dagen baseret på selskabets omsætning i årets første kvartal på 10,9 milliarder dollars. Et beløb der hurtigt kan tangere den bøde på 635 millioner dollars eller 497 millioner euro, som Microsoft blev dømt til at betale EU for monopolmisbrug i marts 2004.
For de bødekrav, som er på vej, er en direkte udløber af denne sag. En slags straf for ikke at tage sin straf.
Efter fire dage med forhandlinger i døgndrift mellem Microsofts CEO Steve Ballmer og den daværende europæiske konkurrencekommissær Mario Monti nåede et seks år langt EU-sagsforløb mod Microsoft en foreløbig kulmination den 18. marts 2004 med en kendelse, der idømte Microsoft den historisk store bøde for konkurrenceforvridning samtidig med, at Microsoft skulle levere en version af Windows uden Windows Media Player samt sikre, at konkurrenterne fik adgang til specifikationer, så de bedre kunne udvikle server-software.
Godt to år tidligere havde Microsoft indgået et forlig med det amerikanske justitsministerium om straffen i den monopolsag, som de amerikanske forbundsmyndigheder og 20 delstater havde kørt siden 1998. Dommen var faldet i april 2000 og krævede Microsoft spillet op i to selskaber, så udviklingen af styresystemet Windows blev isoleret.
Forliget med den nye præsidents justitsministerium betød, at Microsoft undgik at opsplitte selskabet, og alene under en uafhængig ekspertgruppes overvågning skulle dele tekniske specifikationer med konkurrenterne.
I Europa appellerede Microsoft også til EF-domstolen. Her afsagde den danske dommer Bo Vestergaard så den 22. december 2004 en kendelse, hvori Microsoft blev pålagt at leve op til betingelserne i EU-kommissionens afgørelse, så længe appelsagen verserer.
Kvalificerede iagttagere vurderer, at det kan vare helt op til et år, før den endelige afgørelse i EU mod Microsoft bliver afsagt. På det tidspunkt vil Microsoft i 17 år stort set konstant have været i amerikanske eller europæiske konkurrencemyndigheders søgelys, og Microsoft vil alt andet lige også være tæt på at lancere først den nye version af kontorpakken Office og siden den nye version af styresystemet Windows kaldet Vista. Og ligesom den oprindelige EU-sag mod Microsoft startede med en klage fra branchen, så har en sammenslutning, der kalder sig European Committee for Interoperable Systems (ECIS) allerede klaget til EU-Kommissionen over det nye styresystem.
Bag ECIS gemmer sig virksomheder som Adobe Systems, IBM, Nokia, Oracle, RealNetworks, Red Hat og Sun Microsystems. Selskaberne mener, at Microsoft er godt i gang med at udvide sin dominans på markedet for pc-software med det nye Vista-styresystem. Så hjulene i verden ser ud til at snurre videre mod Microsoft.
boks:
16 år med monopolsager
1990: US Federal Trade Commission (FTC) starter en undersøgelse af Microsofts påståede monopoladfærd på markedet for styresystemer til pc'er.
1993: FTC stopper undersøgelsen, som dog fortsættes af det amerikanske justitsministerium samme år.
1994: Microsoft bøjer sig for presset fra det amerikanske justitsministerium og ændrer kontrakterne med pc-producenter om softwareanvendelse.
1997: Det amerikanske justitsministerium sagsøger Microsoft for at bryde 1994-aftalen ved at tvinge pc-producenter til at anvende
Microsofts browser som betingelse for at kunne installere Windows. Samtidig skal Microsoft levere Windows 95 uden browseren.
1998: I en appelsag i juni underkendes kravet om, at Microsofts browser ikke må være en del af Windows 95. Måneden før har det amerikanske justitsministerium sammen med 20 delstater lagt sag an mod Microsoft for at bruge sit monopol til at forhindre konkurrence fra Netscapes browser. I december klager Sun Microsystems til EU-Kommissionen over Microsofts monopolmisbrug.
2000: I februar indleder EU-Kommissionen en officiel undersøgelse af monopolmisbrug,, som omfatter Windows 2000. I april dømmes Microsoft i USA til at opdele selskabet i to. Dommen appelleres.
2001: I august udvider EU undersøgelsen mod Microsoft til at omfatte sammenhængen mellem Windows Media Player og Windows styresystemet. I november indgår Microsoft og det amerikanske justitsministerium forlig. Microsoft undgår opsplittelse, men skal åbne tekniske standarder for konkurrenter. Efterfølgende indgår Microsoft forlig med hvert enkelt af delstaterne.
2004: I marts afgør EU-Kommissionen, at Microsoft har forbrudt sig mod de europæiske konkurrenceregler og skal betale en rekordhøj bøde og opfylde visse betingelser. I maj appellerer Microsoft betingelserne og siden hele afgørelsen.
2005: I december truer EU's konkurrencekommissær Microsoft med nye bøder.
billedtekst:
nyt selskab Når stifter, storaktionær og chief software architect, Bill Gates, trækker sig fra selskabet i 2008, vil det formodentlig allerede være et helt andet selskab at føre sag imod, end da Sun Microsystems ti år tidligere i 1998 med sin klage til EU-Kommissionen lagde grunden til den verserende sag.
Foto: Robert Sorbo
OriginalModTime: 06-07-2006 16:16:15
