Receptsag tages op i EU

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. juni 2006.


Forbrugerrådet rejser nu spørgsmålet om den
danske medicinregistrering over for EU for at
fastlægge, om den danske praksis er i strid
med EU's direktiv om persondatabeskyttelse.

Sagen om Lægemiddelstyrelsens
nye receptserver skal nu
analyseres i det råd, der fører
tilsyn med overholdelsen af
EU's persondatadirektiv.
Det sker, efter at Forbrugerrådet
nu er gået ind i sagen om
den udskældte server, som både
juridiske eksperter og Datatilsynet
tidligere har forholdt
sig kritisk overfor. Registreringen
er efter deres mening på
kant med persondataloven, og
derfor også EU's direktiv om
persondata.
Receptserveren er seneste
udvidelse til det register, der i
daglig tale kaldes Medicinprofilen,
som rummer data om
hvilke receptpligtige lægemidler,
danskerne har hentet på
apoteket. Registret er skabt for
at mindske risikoen for fejlmedicinering,
fordi lægerne altid
har adgang til information om,
hvilken medicin en patient har
taget.
Med den nye receptserver
udvides denne registrering nu
til at omfatte selve recepten,
hvor lægen ofte har anført
stærkt personfølsomme oplysninger
om hvilken sygdom,
medicinen skal anvendes
imod.
Udover de eksisterende brugere
af medicinprofilen, får nu
også landets apotekere adgang
til systemet, så de fremover via
simple opslag kan se, hvilken
medicin en hvilken som helst
dansker skal hente.
Nu vil Forbrugerrådet have
EU til at forholde sig til, om en
så omfattende registrering
overhovedet er lovlig. Derfor
har de nu rejst sagen over for
det såkaldte ‘Article 29 Working
Party', der forholder sig til
persondataretslige spørgsmål i
EU.
- Vi har en formodning om,
at det er ulovligt, og vi vil nu
have EU's vurdering. Det danske
datatilsyn har tidligere været
kritisk over for registret, og
hvis EU's arbejdsgruppe også
udtaler sig kritisk, har vi ærligt
talt svært ved at se, hvordan
Danmark kan forsvare at stille
sig imod det, siger sundhedspolitisk
ordfører i Forbrugerrådet,
Margrethe Nielsen.
Hun understreger, at Forbrugerrådet
har en konstruktiv
indgang til data i sundhedsvæsenet
- så længe folk blot bliver
informeret og har mulighed
for at sige fra over for registreringen.
Som Computerworld tidligere
har beskrevet, er beslutningen
om at sætte gang i den
oprindelige medicinprofil
truffet af Folketinget via en
lettere elastisk paragraf, der
siden hen har vist sig at åbne
for en kontinuerlig udvikling
af de data, der ligger i registret.
Allerede dengang gav
ideen om registreringen lidt
bølgegang, men siden har debatten
ligget stille.
Efter at Computerworld første
gang beskrev receptserveren,
opstod der efterfølgende
igen en stor debat, hvor De
Praktiserende Lægers Organisation
ytrede, at de mente, at
hensynet til patienterne måtte
veje tungere end hensynet til
juristerne.
Det fik efterfølgende Patientforeningen
Danmark til
at kræve, at borgerne selv
skulle have adgang til at bestemme
hvad der ligger i registret,
og hvem der skal have
adgang.
Desuden har flere politikere
udtrykt bekymring, og Folketingets
sundhedsudvalg skal
nu efter sommerferien diskutere
problemstillingen med
registrering i hele sundhedsvæsenet.
Forbrugerrådet har også
sendt et brev til sundhedsminister
Lars Løkke Rasmussen
(V), hvori de beder ham om at
gøre rede for den lovmæssige
hjemmel til receptserveren.
Margrethe Nielsen påpeger,
at Forbrugerrådet ikke ønsker
at modarbejde initiativer, der
kan fremme kvaliteten i behandlingen
i sundhedsvæsenet,
men blot ønsker at få afklaret,
hvor balancen går.
- Det er jo to modstridende
principper med patientsikkerheden
på den ene side, og
folks ret til at bestemme over
egne oplysninger på den anden.
Vi tror ikke, at registrering
behøver være problematisk
i forhold til loven. Eksempelvis
kan man lade de data
ligge på et borgerkort, så borgeren
selv er bærer af informationerne,
siger Margrethe
Nielsen.
Det er endnu uvist hvornår
Forbrugerrådet kan forvente
svar på henvendelsen til arbejdsgruppen
under EU.

Billedtekst: REGISTRERING I det kommende receptserver-system vil alle ansatte på apoteker kunne søge i alle
danskeres recepter. Nu vil Forbrugerrådet tage sagen til EU. Modelfoto: Torben Klint

OriginalModTime: 29-06-2006 14:39:02




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere