Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. juni 2006.
Der er god grund til at lytte, når Dansk
Industris it-organisationen ITEK i dagens
avis (side 20-21) anbefaler videnskabsminister
Helge Sander (V) at etablere en arbejdsgruppe,
der kan rådgive ministeriet
om RFID-teknologien og sikre, at Danmark
er med til at præge standardiseringen af
teknologien. Men der er til gengæld ingen
grund til at begrave hunden her.
Arbejdet med at sætte danske finger- og
fodaftryk på RFID-standardiseringen med
hjælp fra de relevante eksperter er da garanteret
også en opgave, som embedsfolkene
i IT- og Telestyrelsen under Ministeriet
for Videnskab, Teknologi og Udvikling løfter.
Men det ændrer ikke ved, at der har
bredt sig et politisk it-sløvsind i Danmark.
Når iagttagere skønner , at der allerede
om fire år vil være brug for 30 milliarder
RFID-tags på globalt plan, så er det et signal
om, at dette RFID-baserede
"tingenes internet" ruller
med eller uden Danmarks
indflydelse. Når der
samtidig er en helt usædvanlig
enighed mellem industriens
og forbrugernes
organisationer i Danmark
om at lade ‘privacy' eller
hensynet til privatlivets fred
spille hovedrollen i RFID-anvendelsen, og
når Teknologirådet direkte kommer med
anbefalinger til sikker RFID-anvendelse; ja
så er det svært at forstå, at politikere ikke
griber sagen og scorer de nemme point.
De kan starte videnindsamlingen her med
at slå på siderne om RFID-teknologien og
læse om IBM-forskeren Paul Moskowitzs
perforerede hjørner på RFID-tags eller
danske RFIDsecs teknologi, der virker som
en hængelås, som forbrugerne får "nøglen"
til, når de køber en vare med RFID-tag. De
gode ideer kan frit bruges i en debat om
privatliv og teknologi i Danmark.
For den diskussion mangler en politisk
base i Danmark. Den danske tradition for
cpr-numre med tilhørende registre og persondatalov
har tilsyneladende lullet et par
generationer af politikere i søvn.
RFID-teknologien rummer et enormt
potentiale, som både omtalen af Teknologirådets
rapport og detailhandlens øgede lyst
til at investere i informationsteknologi
tyder på. It-industrien
er sammen med andre
multinationale giganter inden
for detailhandel og logistik
godt i gang med styre standardiseringsarbejdet
i mål.
Her skulle politikere fra det
så it-anvendende og teknologiparate
Danmark byde ind
med teknologipolitisk lederskab på borgernes
vegne. Men det sker tilsyneladende ikke.
Det politiske initiativ ligger lige nu hos
EU-Kommissionen, der frem til september
holder en høringsrunde forud for overvejelserne
om fælles initiativer på RFID-området.
Bliver det et dårligt initiativ, som
oven i købet bliver opdaget af en bredere
offentlighed, så skal de danske folkevalgt
på Christiansborg nok vide at give Bruxelles
skylden.
Det er forstemmende at se RFID-anvendelsen
langsomt, men sikkert, bevæge
sig mod situationer, hvor der vil opstå betænkelig
håndtering af data, som burde forsvares
med borgernes ret til privatliv. Og
sporene skræmmer fra det politiske arbejde
med telelogning i forbindelse med antiterrorlovgivning
og manglende politiske
indgreb over for problematisk håndtering
af sygdomsdata i det såkaldte receptregister,
som Computerworld kunne afsløre så
sent som for to uger siden.
Hvor ville det være befriende, hvis de
samme gode kræfter, som det er lykkedes
at få vedtaget et indtil nu næsten politisk
og økonomisk gratis forslag om åbne standarder,
ville træde et skridt frem for at diskutere
og skabe et teknologipolitisk lederskab,
der matcher vores teknologianvendelse.
OriginalModTime: 29-06-2006 14:22:23
