Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. juni 2006.
Den offentlige sektor og detailhandlen
viser størst interesse for investeringer i de
kommende måneder. Men IDC advarer om
riskioen for et tilbagefald i investeringslysten.
Den danske økonomi buldrer
fortsat frem. Og med vækstrater
i samfundsøkonomien på
over fire procent og et generelt
investeringsniveau, der vokser
med næsten 16 procent om året
lige nu er det måske ikke så
overraskende, at Computerworld
og IDC Nordics it-investeringsindeks
for andet kvartal
2006 også når rekordhøjde.
Med en indeksværdi på 3,4
har interessen for at investere i
informationsteknologi ikke
været højre, siden det første
indeks blev lavet i 1999. Indekset
har ellers ligget stabilt med
en indeksværdi på 3,1 de seneste
fire kvartaler, men de sidste
tre måneder er der kommet
fornyet interesse for it-investeringer.
Det er især den offentlige
sektor og detailhandlen, der viser
ny interesse for at investere
i informationsteknologi. I løbet
af det sidste kvartal er indeksværdierne
for den offentlige
sektor og detailhandlen vokset
fra henholdsvis 3,0 til 4,1 og fra
2,5 til 3,5.
Den offentlige sektor tog et
markant fald i interessen for
it-investeringer, da det nye
danmarkskort med 98 kommuner
og fem regioner var tegnet
færdig, men endnu ikke orkestreret
med politiske bestyrelser
og ansatte embedsmænd.
Administrerende direktør Per
Andersen fra IDC Nordic peger
på, at kommunerne og regionerne
nu har erkendt, at
strukturreformen vil resultere
i ekstraordinære it-udgifter
over det næste års tid.
- Det er noget, vi andre har
været klar over et stykke tid.
Men nu ser realiteterne også
ud til at været nået helt ud i de
nye kommuner og regioner, der
skal være klar til at fungere fra
1. januar 2007, siger Per Andersen.
Omvendt har kommunerne
med den landspolitiske aftale
fra 12. juni fået vished for, at de
selv kan råde over den gevinst
som måtte komme fra digitaliseringsprojekter.
Et væsentlig
økonomisk incitament i en aftale,
som ellers er præget af en
stærk landspolitisk styring for
at und gå løbske lokale økonomier.
Detailhandlen er også stadig
præget af stor interesse for at
investere i informationsteknologi.
Hos Dansk Handel & Service
kan it-politisk konsulent
Christian Ohm godt genkende
den store interesse.
- Både når det gælder anvendelse
af teknologi til e-handel
og automatisering i de fysiske
butikker, er vi nået et point-ofno-
return for integrationen af
teknologi i detailhandlen. Derfor
vil der ske rigtig meget i
denne sektor de næste 18 til 24
måneder, siger han.
- E-services kommer løbende,
mens vi i løbet af et par år
vil se solide pilotprojekter med
selvbetjeningskasser og RFIDløsninger
i dansk detailhandel.
Der er stadig rigtig meget at
hente på mere effektiv logistik,
og gør vi det ikke selv, så vil
udenlandske konkurrenter
dukke op og bruge teknologien
som konkurrencemiddel, siger
Christian Ohm.
IDC's Per Andersen peger på
sammenhængen mellem de officielle
tal for danskernes forbrugertillid
og den voksende
interesse for it-investeringer i
detailhandlen - selvom det
ifølge ham har taget lang tid
for forbrugertilliden at sprede
sig til it-investeringerne. Derfor
gav det også anledning til
løftede øjenbryn, da den officielle
forbrugertillid i juni faldt
til niveauet 9,3 fra 11,5 i maj,
mens analytikere havde ventet
et fald til 10,5.
Selvom økonomer understreger,
at der ikke er grund til panik,
fordi danskernes vurdering
af familiens aktuelle økonomiske
situation aldrig har
været højere, så har de seneste
uger aktiekursfald tilsyneladende
været med til at påvirke
forbrugertilliden.
Den pessimistiske splint dukker
også op et andet sted i itinvesteringsindekset.
Finanssektorens
interesse for at investere
i it er nemlig styrtdykket
fra indeks 5,6 i årets første
kvartal til indeks 4,2 nu.
Selvom det stadig er en høj
indeksværdi, så kan den faldende
interesse for it-investeringer
indikere en usikkerhed
om muligheden for en udvikling
med højere renter, og dermed
at lavere udlånsaktiviteter,
faldende huspriser og andre
usikkerhedsfaktorer vil
indhente sektoren og bremse
de sidste års fænomenale
vækst. Selvom faldet i indekset
for finanssektoren også indeholder
et væsentligt element
af, at Danske Bank i påsken afsluttede
integrationen af de
opkøbte irske og nordiske banker
i koncernens produktionsapparat.
- De elementer, der skaber
rekorden for it-investeringsindekset
i andet kvartal 2006,
kan vise sig at være kortvarige.
Derfor kan vi meget vel forvente,
at indekset falder tilbage
til et niveau på mellem 3,0 og
3,2 i løbet af de næste tre til fire
kvartaler, siger IDC Nordics
administrerende direktør, Per
Andersen.
Billedtekst: TOTAL Med en indeksværdi
på 3,4 når Computerworld og
IDC Nordics it-Investeringsindeks
i andet kvartal 2006,
det højeste niveau siden 1999.
Den generelle optimisme som
følge af en stærk dansk økonomi
og den offentlige sektors
nyfundne interesse
for it-investeringer ligger bag
den store interesse for itinvesteringer.
Faktaboks:
SÅDAN BLIVER IT-INVESTERINGSINDEKSET TIL
Computerworld og analysevirksomheden IDC Nordic producerer hvert kvartal Danmarks
eneste it-investeringsindeks. Det sker ved at spørge 400 erhvervsvirksomheder
om de har "højere", "lavere" eller "de samme" forventninger til deres eksterne itinvesteringer
i de kommende 6-12 måneder i forhold til de seneste 6-12 måneder.
Virksomhederne er repræsentativt udvalgt, så de giver et billede af det samlede danske
erhvervslivs forventninger til it-investeringer. It-investeringsindekset måler således
den forventede interesse for it-indkøb i fremtiden i forhold til tidligere på en skala
fra 1 til 10. Tallene kan ikke direkte aflæses som investeringer i kroner og øre, men indekset
er en rullende fartmåler for, hvor tændte erhvervslivets virksomheder er på itinvesteringer
i de kommende 6-12 måneder sammenlignet med tidligere.
OriginalModTime: 29-06-2006 15:10:48