Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. juni 2006.
350 millioner kroner er prisen på Banedanmarks nye system til at fjernstyre de københavnske S-tog. Brugerne har været tæt involveret
i projektet.
Gravemaskiner og lastbiler skaber hektisk aktivitet omkring de gamle pakkepost- og godsbanebygninger på Kalvebod Brygge ved Københavns havnefront. I det ene hjørne ryddes grunden for at give plads til endnu et bankhovedsæde, og i et andet vil godshallerne snart forsvinde til fordel for et nyt rigsarkiv, men inde i hjertet af det gamle pakkepostkontor er Banedanmark og Siemens i gang med et helt andet byggeprojekt: Et fjernstyringssystem til 350 millioner kroner.
Midt i bygningen er der indrettet en ny driftscentral, hvor Danmarks største display med en opløsning på 32.000×2.048 pixels lyser op. På displayet kan man følge S-togenes afvikling signal for signal, sporskifte for sporskifte hele vejen fra Køge, Høje Taastrup eller Frederikssund ind til Københavns Hovedbanegård.
Lige nu ruller der tog rundt på cirka halvdelen af de godt 65 millioner pixels. Første afgang var 1. februar, i øjeblikket er man til Hovedbanegården midt i det hele, og inden jul vil skærmbilledet strække sig helt til Hillerød.
- Vi er med 1.100 tog på et døgn et af Europas største trafiksystemer. Og arbejdet i dette rum er fuldstændig afgørende for, at hovedstadens S-tog kører, fortæller togleder Michael Larsen.
Han er "super-superbrugeren" på DIC-S-projektet (forkortelsen står for Drifts- og Informationscentral for S-banen), og han hører til i Banedanmark Trafik Produktion Hovedstad, som er ansvarlig for fjernstyring af S-banen.
Michael Larsen har været med i projektet, siden arbejdet med udvikling for alvor begyndte for to år siden.
- Det banebrydende for projektet her er, at vi har haft så meget med det at gøre. Brugerne er også beslutningstagerne, fortæller Michael Larsen.
Toglederen er den operationelt ansvarlige for de op til fem FC-ledere, der sidder på pladserne lige under det store display og med yderligere fladskærme foran sig til brug for arbejdet med at overvåge og styre driften på S-banen.
Ved siden af Michael Larsen og hans togleder-kolleger sidder materielledere, som kommunikerer med lokoførerne om problemer med materiellet, og bag dem sidder informationspersonalet, som blandt andet tager sig af udkald på perroner. Alt i alt arbejder 15 mand med fjernstyringen af S-banen, når der er fuld bemanding i dagtimerne.
Med den nye driftscentral er de flyttet fra et fjernstyringstårn i udkanten af baneterrænet til et dobbelt så stort lokale. Samtidig har de sagt farvel til et fjernstyringssystem fra 1972 med mekaniske relæsystemer, som i en telefoncentral, og en stor tavle med tusindvis af pærer, der indikerer signaler og tog.
- Risikoen vokser for, at den gamle løsning en dag bryder helt ned. Så kan man lave manuel betjening ude på stationerne, men det er vi slet ikke bemandet til, fortæller Michael Larsen.
Den diskussion begyndte man allerede at tage i slutningen af 1980'erne. Men først i 2001 blev den endelige beslutning taget om at investere de 350 millioner kroner i en ny fjernstyringsløsning til S-banen.
Siemens vandt udbuddet i 2003. Her fik de fra projektgruppen hos Banedanmark, med projektleder Esther Holmen i spidsen en kravspecifikation med 1.700 krav, som skulle dokumenteres i løsningen.
- Implementeringen af løsningen følger de europæiske normer for området, blandt andet EN50126, der beskriver, hvordan et fjernstyringssystem skal designes, implementeres og drives i hele sine levetid. Kombinationen af kravene fra Banedanmark og den europæiske norm ender så med 20.000 siders testspecifikationer, som skal testes før og under implementeringen, fortæller Peter Løbner-Hansen, der er projektleder for Siemens på fjernstyringssystemet.
- Testarbejdet fylder mindst halvdelen af projektet. Og så meget som muligt skal testes inden installationen hos Banedanmark, fordi løsningen skal implementeres samtidig med, at der er drift på systemet. På et kraftværk kan man typisk lukke ned nogle dage, mens man implementerer - men det går altså ikke i jernbaneprojekter, fortæller han.
Siemens har 30 fjernstyringssystemer af denne art kørende over hele verden med support og kompetencecentre i Tyskland og Østrig. Cirka halvdelen af løsningen på Københavns S-bane er ifølge Peter Løbner-Hansen ændret i forhold til Siemens standardløsning.
- Men der er jo altså forskel på, hvordan du ser på vores løsning. For 90 procent af kodelinjerne er standard, fordi det er et rammesystem, der så tilpasses kundens behov ligesom et SAP-system, siger Peter Løbner-Hansen.
Ved indgåelsen af anlægskontrakten har Siemens forpligtet sig til at servicere anlægget de næste otte år. Og til det formål har Siemens opbygget en serviceorganisation på seks personer, som har været med i projektet hele vejen.
Hos Banedanmark har projektet beskæftiget cirka otte mand på fuld tid. Derudover har der været inddraget relevante personer fra Banedanmark efter behov - blandt andet brugere og systemansvarlige.
Projektleder Esther Holmen beskriver det som en stor fordel, at de personer, der beskæftiger sig med projektet, har været med hele vejen, fordi det minimerer antallet af overdragelser undervejs i projektet.
- I det hele taget har projektet været præget af et godt klima uden omstændelige arbejdsprocesser. Vi har fra starten kunnet kommunikere åbent med Siemens om risici og muligheder i projektet, fortæller Esther Holmen.
På samme måde er brugeruddannelsen præget af meget lidt omstændelighed. Otte superbrugere har været på kursus hos Siemens og gennemfører så sidemandsoplæring af de i alt 60 brugere, som skal arbejde med det nye fjernstyringssystem.
For togleder Michael Larsen giver det nye fjernstyringssystem ikke bare et bedre arbejdsmiljø og mere tidssvarende og fremtidssikret teknologi. En ikke ubetydelig del af de arbejdsprocesser, som han selv og kollegerne gennemfører på en dag, kan forenkles og effektiviseres.
Boks:
DIC-S
Arbejdet med Banedanmarks drifts- og informationscentral for S-
banen startede med beslutningen i 2001 og slutter i 2007, når det gamle fjernstyringsanlæg er pillet ned.
Formålet er en fornyelse af S-banens to eksisterende fjernstyringssystemer samt fjernstyringen af den nye ringbane, som ikke er fjernstyret i dag.
Systemet består af centralt udstyr placeret på Kalvebod Brygge og decentralt udstyr på S-banens 86 stationer. Udstyret bindes sammen af Banedanmarks transmissionsnetværk.
Otte Siemens Simatic S7-400 udgør kernen af det centrale udstyr.
I denne del af løsningen er der redundans helt ned på instruktionsniveau, så en anden enhed lynhurtigt kan tage over ved fejl.
Datacenteret er i øvrigt udstyret med SunFire v240, der kører Solaris-styresystem til de mange serverbaserede opgaver, som skal løses for, at fjernstyringen fungerer.
I den del af driftscentralen, hvor anlægget bliver betjent, er der ingen computere - kun skærme og periferiudstyr. Det store display med en opløsning på 32.000x2.048 pixels er leveret af Barco og består af 36 skærme, der kan fungere som ét vindue.
Billedtekst:
storskærm Cirka halvdelen
af displayet i S-banens
nye fjernstyringscentral
er taget i brug. Lige nu er
implementeringen af det nye fjernstyringssystem for
S-banen i hovedstadsområdet nået til Hovedbanegården. Ibrugtagningen startede
1. februar, og inden jul er hele løsningen implementeret,
så billedet på displayet vil strække sig til Hillerød.
Foto: Peter Thornvig
OriginalModTime: 22-06-2006 15:17:07
