Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. april 2006.
Denne klumme skriver jeg lørdag den 1. april, fordi jeg er forsinket i leveringen. Men det gør jo, at jeg godt må lave aprilsnar. I læser den først den 7. april, men det er jeg ligeglad med. I min verden er det den 1. i dag.
Jeg vil bede jer om at gætte, hvilke af følgende historier der ikke er aprilsnar. Svaret mailes til mig på mno@MiracleAS.dk, og så trækker jeg lod blandt de indsendte forslag. Vinderen får leveret et 15 liters ølanker med Miracle-øl fra vores eget mikrobryggeri med CO²-flaske og hele baduljen til fredagsøl eller weekendfest i vinderens fedtbiks eller hjem.
Første aprilsnar: I en stor virksomhed, hvor der er indført totalt alkoholforbud, var der forleden en reception med en masse pæne jakkesæt og spadseredragter, der hyldede en jubilar. Receptionen startede kl. 10. Da jeg kiggede ind kl. 10.30, var de fleste i gang med et halvliters krus med fadøl.
Jeg spurgte lidt til det - jeg fandt det interessant på mange måder - og fik at vide, at der var tale om lys pilsner. Javel, ja. Den er nu også dejlig at drikke fra morgenstunden.
Anden aprilsnar: En stor leverandør af it-ydelser og dimsedutter har et CRM-system, der faktisk virker. Lige så snart for eksempel en af deres konsulenter har indrapporteret et lead eller bare en beskrivelse af noget, en kunde skal have løst, bliver kunden ringet, kimet og mødet ned fra 42 af leverandørens forskellige afdelinger, som alle vil sælge noget til kunden.
Det sker jævnligt, at kunderne bliver meget sure over at blive forstyrret så meget, når de bare skal have kodet noget. Derfor er de stakkels konsulenter begyndt enten ikke at indrapportere eller på anden vis forsøge at sikre, at de kan bevare et godt forhold til kunden.
Morale: Det eneste, der er værre end et CRM-system, der ikke virker, er et CRM-system, der virker og bliver brugt lige efter bogen.
Tredje aprilsnar: En af mine gode, dygtige kolleger blev sat til at afdække nogle meget store og meget vigtige performance-problemer på et meget stort og meget vigtigt system for et meget stort og meget vigtigt firma.
Systemet kører på kæmpemaskiner og med gigant-SAN'er nedenunder. Alt er stort. Min dygtige ven måtte naturligvis ikke få adgang til produktionssystemet grundet interne regler (det ser vi desværre tit nu om dage).
Men han måtte gerne kigge på test-systemet. Det kan ikke undre nogen, at dette store og vigtige testsystem kørte på en meget lille maskine med en (én, 1, one, eine, uno) disk tilsluttet. Alligevel havde han svært ved at pege på de nøjagtige årsager til performance-problemet på produktionssystemet.
Fjerde aprilsnar: Da en dansk militærorganisation (jeg har valgt at anonymisere den, men navnet er redaktionen bekendt) indførte et altomfattende SAP-system til styring af alt og alle, var det budgetteret til sølle 800 millioner kroner.
Ha-ha. Meget morsomt. Det endte naturligvis ved 1,4 milliarder. Officielt, altså. Dertil kommer udgifterne ved, at mange hundrede ansatte brugte al deres tid i flere år på det, men den udgift blev ikke medregnet.
Nå, til sidst blev det sat i drift. Nu har man i den pågældende militærorganisation altid lagt en vis vægt på, at en soldat kun tilhørte et værn, for eksempel hæren. Man var ikke meget for, at en soldat eksempelvis både var tjenestegørende i Søværnet og i Hæren. Egentlig ganske fornuftigt.
Man havde dog ikke fået specificeret, at det skulle tjekkes, så det blev det ikke i det nye system. Det ville faktisk koste rigtig, rigtig meget at få indført i systemet, der internt benævnes deManda. Derudover forsvandt mange registreringer af kompetencer (kurser, specialer med videre) for reserveofficerer i den pågældende organisation. De skal nu selv sørge for at indsende genparter/papirer, der dokumenterer, at de for eksempel har gennemført et stabskursus. Ellers er det bare ærgeligt, thi man har ikke en backup, man kan gå tilbage til.
De fire aprilsnarer illustrerer alle spild. Spild af tid, spild af penge, spild af muligheder, spild af mennesker og spild af hjerner.
Jeg bliver helt ør af at gå rundt og se, hvor meget spild af vore danske hjerner der finder sted.
Hvis vi alle sammen her i Danmark begynder at tænke i at undgå spild af andres tid og penge og hjernekapacitet, så skal der ikke meget til, før vi slår hele bundtet derude på Den Lange Bane, Den Store Bane og såmænd også på Den Korte Bane.
Men hvis vi både i offentligt og privat regi accepterer dette spild af enorme dimensioner, fordi "det bare er sådan i store bikse", "det fungerer meget godt alligevel", og fordi "jeg alligevel ikke kan gøre noget ved det", så er det en hel del nemmere for asiatiske hjerner at konkurrere med danske - thi så er de jo begge regelbundne, ked mig ihjel-hjerner.
I den forbindelse kunne man passende kaste et blik på vores såkaldte videregående uddannelser (videregående frem for videreløbende). Nøj, hvor er både ideerne, bøgerne, lærerne, emnerne - og mange af de resulterende kandidater - noget så totalt ubrugelige og uambitiøse. Mere om det emne en anden gang.
Hej, forresten tror jeg også, vi kunne spare en masse penge.
I næste uge afslører vi sandheden om de fire historier og offentliggør navnet på vinderen.
OriginalModTime: 06-04-2006 15:06:33
