Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 31. marts 2006.
Fremtiden tilhører dem, der forbereder sig på den, erklærer videnskabsministeren som led i regeringens fokus på innovation, forskning og den almindelige globaliseringsbuzz. Der skal forskning og viden ud til virksomhederne, hvis vi alle sammen skal have noget at leve af i fremtiden, lød budskabet.
Det er sandt. Og det er i særlig grad værd at bide mærke i netop i dag, den 31. marts. For i dag er det sidste chance for at give sin holdning til kende over for EU-Kommissionen, der har iværksat en konsultation om fremtidens patentpolitik i EU. Alle kan komme med deres bidrag på Kommissionens hjemmeside. Man er særlig interesseret i at høre holdninger til EF-patentet samt mulige forbedringer og harmonisering af det europæiske patentsystem.
For at fastholde værdien af den unikke, forskningsbaserede nye viden, der manifesterer sig i intellektuel ejendom ude i virksomhederne, må man beskytte den. Det gøres i mange tilfælde bedst med et patent. Også her er regeringen på banen - antallet af patenter er ligefrem et parameter, universiteterne skal måles på, mener den.
Men i EU-sammenhæng har man ikke haft nogen særlig heldig hånd, når det gælder patenter. Så der er al mulig grund til at råbe op og stille krav til de politikere, der i årtier har været ude af stand til at finde fodslag på et så vigtigt område.
Det fælleseuropæiske patent, EF-patentet, har fællesskabet bøvlet med siden 70'erne - før unionen overhovedet blev til. Det er således ikke på grund af manglende forberedelser, men manglende konsensus, at det kan være svært for de europæiske virksomheder at komme til at eje fremtiden. Svært, fordi det er så hundedyrt at beskytte sin ejendom i EU, hvor man stadig patenterer nationalt og altså betaler per land og dertil er ved at kvæles i oversættelsesomkostninger.
Erhvervslivet har i mange år lobbyet for et fælleseuropæisk patent for ikke at være stillet ringere end konkurrenterne i USA. Økonomiminister Bendt Bendtsen kæmpede forgæves for det under det danske EU-formandskab i 2002, det irske formandskab slog et slag i 2004, og siden er ingenting sket. Andet end at forskningstunge virksomheder så småt dropper patentering i Europa.
Forhåbentlig viser der sig en smule grøde i juni, når bidragene, der indsamles i dag, slippes løs ved en høring i Bruxelles. Så et billigt og effektivt europæisk patent endelig kan komme til at gavne innovation og vækst i Europa.
I mellemtiden kan europæerne, blandt hvem mange har advaret mod "amerikanske tilstande" - en situation hvor man kan patentere hvad som helst og sagsøge bukserne af hvem som helst - glæde sig over, at det amerikanske patentsystem er i en form for krise. Kritikken hagler ned over det; opfordringer til kongressen om at gennemføre en reform af patentlovgivningen myldrer frem. Krav om, at lovgivningen skal sikre en mere meningsfuld vurdering af patentansøgningerne, og bedre finansiering skal gøre det muligt for patentmyndighederne at passe deres arbejde ordentligt, kan man kun applaudere. Ligeså at den amerikanske højesteret udviser fornyet interesse for landets patentlovgivning.
For amerikanske mærkværdigheder som eksempelvis kampen for et patent på indbegrebet af en amerikansk børnemad - sammenlagt franskbrød med jordnøddesmør og marmelade - er med til at kaste slagskygger over europæiske patentbestræbelser.
OriginalModTime: 30-03-2006 14:01:20
