Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 31. marts 2006.
Han har været med til at skrive it-historie - først i finansverdenen og dernæst gennem 21 år i statens tjeneste. Chefkonsulent Poul Bernt Jensen gør status.
Når man taler med Poul Bernt Jensen, kan en betragtning fra Charles de Gaulle nemt komme til at snige sig ind. Det er en fejl, hvis en nation tror, at den kan holde ferie fra historien, sagde den franske statsmand.
It-veteranen Poul Bernt Jensen har trukket sit spor gennem edb-æraen og internet-alderen, inden han nu trækker sig tilbage som chefkonsulent i It-politisk center i Videnskabsministeriet. Og her tegner sig lærerige mønstre, der blandt andet viser betydningen af standarder og ledelse samt om nytten af godt værktøj og viljen til at bruge det.
Han har været kodekarl i det kreative APL-sprog i finanssektoren og rådgiver, edb-chef og strateg i flere ombæringer i staten.
Da han i 1984 kom til Finansministeriets administrationsdepartement som rådgiver om statens edb lagde man ud med en håndfuld digitaliserede arbejdspladser, som kun HK'erne måtte bruge. Akademikerne måtte ikke. Så dengang tog det tre dage at få skrevet et brev.
- Vi sagde, at edb er værktøj, og vi kan alle arbejde mere effektivt med bedre værktøj. Det svarer til at give en tømrer en elektrisk sav frem for en håndsav, fortæller Poul Bernt Jensen.
Bøtten vendte med en holdningsændring hos HK Modul Data om at være for, frem for at være imod teknikken.
Men når Poul Bernt Jensen nu gør op, på hvilke områder han er skuffet over resultaterne, er netop brugen af it som værktøj for organisationsudvikling og målrettet effektivisering i det offentlige med på listen.
- Vi er simpelthen for dårlige til at bruge it som værktøj. For lidt opmærksomme på, at når man gør det, er det også nødvendigt at ændre organisationen. Det er meget svært at få på dagsordenen. Vi laver store flotte løsninger, som så ikke bliver udnyttet godt nok, fordi der bruges for få kræfter på at bringe dem til at virke i det daglige.
Leder man efter eksempler i det offentlige it-landskab, springer eksempelvis Den Offentlige Indkøbsportal i øjnene.
På toppen af Poul Bernt Jensens liste over ting, han kunne have ønsket sig noget bedre og mere af, er ledelsesopmærksomhed og engagement i brugen af it.
- Min erfaring gennem 20 år er, at det er utroligt svært at få ledelsen til at interessere sig for it. Det er dér, vi laver væsentlige ændringer, men det sælger ikke. Det er bare håndværk, som er usynligt - undtagen når det ikke virker. Kendsgerningen er, at når ledelsen er ligeglad med it, bliver det prioriteret ned. Ledelsen skal engagere sig hårdt og entydigt. Men ærgerligt nok har det været meget svært at få den gennemslagskraft, siger han.
Ser man på plus-siden - og det gør Poul Bernt Jensen i virkeligheden helst - tegner sig en stribe projekter, der er lykkedes. Det fremadrettede tankesæt aktiveres af, at der for fleres vedkommende er tale om standardiseringsprojekter.
Fra 1980'erne trænger både et juridisk og et teknologisk projekt sig på. Han var med til at få Kammeradvokaten på banen til at lave den første udgave af statens standardkontrakt for it-indkøb - og således ændre markedet fra at være sælgers til købers marked.
- Branchen har fokuseret meget på de krav, der blev stillet. Men de skulle da hellere glæde sig over, at de mindre seriøse leverandører, der var parat til at sælge deres egen svigermor, kom til kort med de nye kontrakter. Med dem fik vi skabt et grundlag for et godt samarbejde mellem kunde og leverandør, siger Poul Bernt Jensen, som i øvrigt glæder sig over, at brugen af standardkontrakterne har bredt sig langt ind i den private sektor.
Et andet standardiseringsprojekt, han er stolt af, er et af de rigtig usynlige it-projekter. Etableringen af en standard for kabling i statens bygninger - en ensartet kabling baseret på den internationale UTP-standard (unshielded twisted pair). For hver påbegyndt otte kvadratmeter blev der sat kabling til en arbejdsplads. Det sparede penge i situationer med udvidelser og også den standard blev bredt ud i det private.
Efter som it-chef at have arbejdet med modernisering af Finansministeriets it-systemer kom Poul Bernt Jensen til Videnskabsministeriet i 1995, og her har han oplevet samtlige ministre - fra socialdemokraterne Frank Jensen, Jytte Hilden, Jan Trøjborg og Birte Weiss til venstremanden Helge Sander.
Fokus er, som han siger, ændret undervejs, således at den politiske interesse nu ligger på forskning og globalisering mere end på it. It har aldrig være Helge Sanders hovedfokus, konstaterer han, med den tilføjelse, at der heller ikke er meget politisk musik i eksempelvis standardisering af XML og effekten på de underliggende brugergrænseflader.
Nutidens standardisering handler i høj grad om it-infrastruktur i det offentlige. Og belært af sine mange års erfaring deler Poul Bernt Jensen gerne et godt råd i den anledning - nemlig at man skal holde de økonomi-fokuserede bureaukrater i ave:
- Man skal ikke sætte bogholdere til at administrere ny infrastruktur. De kan kun se fortiden - ikke fremtiden og de nye muligheder. Ny infrastruktur åbner for nye samfundsændringer, der ikke er umiddelbart gennemskuelige. Storebæltsbroen var næppe blevet bygget, hvis økonomifolk skulle have bestemt. Og hvis bogholdere skulle have besluttet det åbne internet, var det aldrig kommet. Det blev kun til noget, fordi det amerikanske forsvar insisterede og postede penge i det.
Netop her når Poul Bernt Jensen til den tredje skuffelse, nemlig at statens it-net, det såkaldte Slotsholmsnet, ikke er blevet en realitet som fælles ramme for statens it og samarbejde på tværs. Man har godt nok fået koncern-it, men arbejder stadig i adskilte øer med 1.000-1.500 medarbejdere på hver, frem for med fælles net og systemer for de 16.000 statsansatte.
- Det har alle de store koncerner, noterer han.
Men:
- Vi er verdensmestre i eGov. Positive effekter - med udspring i CPR-nummersystemet som fælles identifikation over visionerne i Dybkjær-rapporten og til den konkrete indsats i Den digitale Taskforce - har slået igennem, siger Poul Bernt Jensen.
Han stopper ved udgangen af denne måned i Videnskabsministeriet. Selv føler han, ringen er sluttet med det sidste projekt: Det handler om ITIL, selve grundlaget for at få styr på processerne og systematisk at skabe sikker it-drift.
Og så vil it-veteranen i øvrigt begynde på noget nyt - at bære sine erfaringer ud i det politiske liv som nyvalgt medlem af kommunalbestyrelsen i Helsingør. Resten af tiden skal gå med analoge aktiviteter: rejser og golf.
Billedtekst:
Hold økonomi-fokuserede bureaukrater i ave - Man skal ikke sætte bogholdere til at administrere ny infrastruktur. De kan kun se fortiden - ikke fremtiden og de nye muligheder, siger Poul Bernt Jensen.
Boks:
Poul Bernt Jensen
Civilingeniør, chefkonsulent Poul Bernt Jensen var i 1970'erne med til at lave systemet, der fik Handelsbankens filialer online. I fire år frem til 1983 var han edb-driftschef i PBC/Multidata og involveret i forberedelserne af Dankortet, "dengang ingen ville røre det stykke plastic med en ildtang". I 1984 kom han til Finansministeriet, først som rådgiver og siden som edb-chef. Han fortsatte til Videnskabsministeriet i 1995 først som edb-chef/rådgiver og siden som regeringens År 2000 koordinator. Siden har han arbejdet med internationale opgaver i it-politisk center.
OriginalModTime: 30-03-2006 14:37:00
