Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. marts 2006.
"Der er ingenting, der maner, som et flag der går til top." Sådan skrev Axel Juel i 1916 i en hyldest til Dannebrog, den danske nation og folk.
Det var dengang. På it-messen CeBIT hejses det danske flag næppe, af den simple årsag at der ingen dansk fællesstand er at hejse det over. Og godt det samme, fristes man til at sige, selv om tilstedeværelsen af en dansk fællesstand - godt hjulpet af eksportstøttekroner - traditionelt har været set som en succesfaktor for dansk deltagelse i store, internationale it-messer.
Men hvorfor har den det? I it-industrien - den mest globaliserede industri overhovedet - skal man her profilere sig med sin nationalitet? Hvor ofte ser man Skype omtalt internationalt som dansk eller svensk relateret? - selv om d'herrer Friis og Zennström har heltestatus på hjemmefronten. Hvem kan længere huske, hvor Microsoft Business Solutions stammer fra? - denne Danmarks eneste rigtig store internationale it-succes, grundlagt i 1984.
Hånden på det nationalt bankende hjerte, virker det ikke bare en lille smule provinsielt med disse ofte perifert placerede nationale stande med deres sammenskrab af vidt forskellige småvirksomheder? Lidt anakronistisk -
ovre i Karoline-pige/ko kategorien?
Ikke at de ikke tjener et formål. Som en dansk iværksætter udtrykker det, så er det alle tiders med de danske fællesstande på internationale messer. Jo, for så har man et sted at gå hen og møde - andre danskere! Trygt og hyggeligt og med lidt held kan man også hvile fødderne. Det er bare ikke noget, der kommer så pokkers meget international forretning ud af.
På stormessen CeBIT er der mere at glæde sig over end den manglende danske fællesstand, nemlig en fornuftigere opdeling end tidligere. De tyske arrangører har omkalfatret deres traditionelt nationale Mittelstand for de mellemstore tyske virksomheder til en international model. Velsagtens i erkendelse af, at verden er så stor, så stor, og at landets egen skrantende økonomi ikke kan trækkes af det indadskuende nationale. Ydermere har de lavet en opdeling af de øvrige arealer, der gør det lettere at finde hen til de teknologier, man interesserer sig for. Processoftware for sig, telematik for sig og så fremdeles. Måske inspireret af presset fra mindre, mere specialiserede messer som den nylige 3GSM mobilmesse i Barcelona.
Det målrettede, det fokuserede er oppe i denne fornuftens tidsalder. Her gælder den gamle sandhed om en benzintank på hvert hjørne i et kryds. Virksomheder af samme type samler sig i klynger, hvorefter kunderne ved præcis, hvor de skal finde dem. Nu mangler vi bare en elitær støttemodel, hvor man hjælper de virksomheder, der rent faktisk kunne have en chance for at gøre sig gældende, hen på det rigtige hjørne.
For selv om tallene for it-eksporten fra Danmarks Statistik er flotte med en årlig eksport i størrelsesordenen 41 milliarder kroner, er tallet knap så magisk, når man renser det for den gamle elektronikindustri. Derved er den rene it-eksport stadig rigtig langt under for eksempel landbrugseksporten. Til gengæld er den knap så sårbar over for flagafbrænding.
