Goddag - farvel - goddag

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. december 2005.


Chefskifte og hamskifte for Den Digitale Taskforce. Thomas Nielsen takker af efter tre år. Lars Frelle-Petersen træder til. Og samtidig gøres Taskforcen permanent med sæde i Finansministeriet.

Thomas Nielsen, der styrede Den Digitale Taskforce gennem en stribe roste projekter, forlod kommandobroen, da hans kontrakt udløb 1. november. Han benyttede lejligheden til at erobre stillingen som kundechef i den nye, fusionerede organisation Skat, hvis digitale fokus allerede er skarp, og som nu får en frontløber på feltet ombord.
På vejen væk kunne Thomas Nielsen glæde sig over, at OECD udnævnte Projekt Digital Forvaltning til en succes og Damark til rollemodel for organiseringen og den tværoffentlige forankring. Med stolthed kunne han erklære det for både spændende og et stort privilegium at have været med til at få visionen til at lykkes.
Danmark var ikke i international topklasse, da projektet begyndte i 2001. Men det er Danmark kommet - og især samarbejdet mellem de kommunale, statslige og amtslige parter er utrolig godt set i forhold til andre lande, mener OECD. Generelt har der været applaus til projekter som eDagene og udrulningen af digital signatur.
Thomas Nielsen kan således med ros i ryggen og tung erfaring i bagagen tage fat på udfordringerne i Skat, der i høj grad påvirkes af strukturreformen.
Fremtiden for hans gamle arbejdsplads er det også lykkedes at bakse på plads. At både chefen og bestyrelsesformanden, Karsten Dybvad, der skiftede departementchefposten i Finansminsteriet ud med samme stilling i Statsministeriet, forlod projektet omtrent samtidig, gav rystelser og rygter om, at Taskforcen var lukningstruet. Især fordi det skete på et tidspunkt, hvor projektet stod til at udløbe godt et år senere. Det hjalp ikke på sagen, at en stribe andre bestyrelsesmedlemmer også skiftede job.
Men det lykkedes mod slutningen af året at gøre Den Digitale Taskforce permanent og forankre den i Finansministeriet, og det lykkedes også at rekruttere en gammel kending til ny chef. Det bliver Lars Frelle-Petersen, tidligere indstationeret i Taskforcen fra netop Finansministeriet, kendt som leder af det fællesoffentlige FESD-projekt for elektronisk sags- og dokumenthåndtering og senest kontorchef i Videnskabsministeriets it-politiske kontor.
I en større rokade blev Finansministeriets kontorer for administrationspolitik og regelforenkling lagt sammen og fusioneret med Taskforcen til et stort moderniseringscenter. Ideen er, at digitaliseringen skal smeltes sammen med administrationspolitikken og dermed bringes tættere på regeringens bestræbelser på at modernisere den offentlige sektor.
Lars Frelle-Petersen bliver chef for den digitale del. Han skal holde den tværoffentlige fane højt og institutionerne i stram snor. For tiden er kommet til at tage fat på de vanskelige opgaver - herunder at gøre op med silotænkningen og fra centralt hold lægge arm med institutionerne for at presse mere effektiv - og bedre - service igennem.
RUC'eren med hans cand.scient.adm.-grad og projekterfaring fra Roskilde Festivalen er tilbage blandt de finansministerielle, økonom-uddannede budgetbisser, han tidligere har færdedes iblandt.

Billedtekst:
Taskforce frelle-petersen Lars Frelle-Petersen er tilbage i Den Digitale Taskforce - denne gang som chef.
Foto: Hans Juhl

Billedtekst:
Taskforce uden Nielsen Thomas Nielsen kan med ros i ryggen og tung
erfaring i bagagen tage
fat på udfordringerne
i Skat
Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere