Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 2. december 2005.
Danmark er på vej til at hente store besparelser på at gøre det offentliges indkøb elektronisk. På EU-plan kan spares mindst 40 millarder euro om året. Den danske e-faktura og e-ordre har gode muligheder for at blive udbredt til hele EU.
Manchester: Den danske timing er god. Nu, hvor der er kommet orden i de danske sager og styr på de elektroniske regninger til det offentlige, har e-faktura fået den europæiske digitaliseringspris, eEurope Award. Det skete i sidste uge (se side 6).
Nogle ville nok have fundet en pris til e-faktura upassende, hvis den var blevet uddelt i foråret. Dengang havde både virksomheder og myndigheder store problemer med at få det til at fungere efter hensigten.
Når turen kommer til at rulle e-fakturas efterfølger, e-ordre, ud næste år, vil tidsplanen ifølge Økonomistyrelsens direktør Claus Juhl da heller ikke blive lige så presset, som den var med e-faktura.
- Vi er blevet klogere. Processen med e-faktura var for presset fra vores side, både for de offentlige indkøbere og for virksomhederne. Der bør være en længere indkøringsperiode, og der skulle også have været et længere varsel om e-faktura. Man kan ikke gennemføre forandringer så hurtigt, som vi prøvede med e-faktura, og så regne med, at det hele virker fra dag et, siger Claus Juhl.
I forhold til e-faktura ligger e-ordre-initiativet i den modsatte ende af indkøbsprocessen.
Initiativet, som Økonomistyrelsen løftede lidt af sløret for i sidste uge, går ud på at gøre alle offentlige indkøbsordrer elektroniske ved hjælp af standardisering på samme måde, som virksomhederne med e-faktura har skullet gøre alle regninger til den offentlige sektor elektroniske.
Både e-ordre-initiativet og e-faktura er digitalisering af delelementer i den offentlige indkøbsproces, som sigter på at gøre den offentlige sektors indkøb helt elektronisk.
Claus Juhl ønsker endnu ikke at give et bud på, hvor store besparelser det vil give samfundet, når de offentlige indkøb er blevet fuldt digitaliserede. Økonomistyrelsen regner i øjeblikket på tallene. Der forventes både besparelser på processen og på varepriserne.
Økonomistyrelsen har beregnet, at besparelserne på e-faktura alene i Danmark udgør 120-150 millioner Euro om året. På europæisk plan er forventningerne til besparelserne ved e-indkøb beskedne fem procent - men selv en lille procent af et stort tal kan jo løbe op i mange penge.
Jim Murphy, den britiske minister for e-government og Viviane Reding, EU-kommissæren for informationssamfundet pegede på et pressemøde i tilknytning til EU-ministerkonferencen 2005 om eGovernment i Manchester i sidste uge på, at besparelsespotentialet ved at gøre det offentliges indkøb elektronisk er enormt.
- Erfaringerne viser, at der nemt kan spares fem procent på de offentlige indkøbsbudgetter. Men selv hvis medlemslandene bare sparer halvdelen, svarer det til en besparelse på 40 milliarder euro om året, siger Jim Murphy.
I den deklaration om eGovernment, som ministrene enstemmigt vedtog til EU-konferencen, udpeges e-indkøb som et indsatsområde, der øjeblikkeligt skal have høj prioritet, fordi der er dokumenterede fordele for leverandører og markedet - samtidig med de mange penge, der er at spare for den offentlige sektor ved at købe ind elektronisk.
EU-kommissær Viviane Reding siger også, at e-indkøb bliver en vigtig del af en handlingsplan for e-government, hun vil lave i 2006.
Planen skal blandt andet sikre, at 50 procent af EU's indkøb i den offentlige sektor sker elektronisk i 2010.
Lige nu er sker kun 9 procent af de offentlige indkøb elektronisk, og EU-embedsmænd vurderer, at tallet kun ville vokse til 20-25 procent i 2010, hvis e-indkøb ikke bliver sat på dagsordenen. I forhold til at fremme offentlige e-indkøb i medlemslandene har Viviane Reding dog et lille problem med midlerne.
Den måde, medlemslandenes administration køber ind på, er ikke et fælles anliggende, der er omfattet af hverken traktat eller aftaler.
- Men derfor kan EU godt sætte et mål og hjælpe landene med at tegne vejen til målet, siger Viviane Reding.
Til at fremme e-indkøb kunne den danske e-faktura-model blive et nyttigt værktøj for Kommissionen. Måske har det været en medvirkende årsag til e-fakturas eEurope Award, at der vil være perspektiver i at gøre OIOXML-standarden, som er det format, der ligger til grund for e-faktura, til fælleseuropæisk standard for elektroniske regninger.
Så selv om indkøb ikke er et EU-anliggende, kunne man godt forestille sig, at e-faktura kunne blive udbredt til hele EU - og at det var en nem måde at kickstarte e-indkøb i hele EU på.
- Landene kan jo sagtens aftale at bruge den samme kommunikationsstandard til elektroniske fakturaer, siger Claus Juhl, Økonomistyrelsen.
Det er Videnskabsministeriet, der står for det danske standardiseringsarbejde i den offentlige sektor og dermed også for udviklingen af OIOXML-formatet til e-faktura og videreudviklingen til den kommende UBL 2.0-standard, der skal danne grundlag for e-ordre.
Kontorchef Lars Frelle-Petersen fra IT Politisk Center i ministeriet vurderer, at både e-faktura og e-ordre har gode muligheder for at blive udbredt til hele EU.
- E-faktura virker jo allerede i praksis, og der kan påvises besparelser. Det er en stor fordel, siger Lars Frelle-Petersen, der netop er udnævnt til chef i det nye Administrationspolitisk Center, der fra den 1. januar skal lede den fællesoffentlige digitalisering.
- Videnskabsministeriets folk rejser lige nu verden rundt for at skaffe opbakning til ændringer i UBL 2.0, og der ser ud til at være bred tilslutning til dem, siger Lars Frelle-Petersen.
Det betyder, at e-ordre ligesom e-faktura vil blive baseret på en EU-standard.
EU-lovgivning som den, der blev brugt i Danmark fra 1. februar, kommer dog ikke på tale i EU. Om lovgivning vil blive taget i brug herhjemme for at gennemføre e-ordre til næste år, er det ifølge Claus Juhl for tidligt at sige noget om.
- Men strategien for e-faktura viste sig at være god. Det vigtigste er dog ikke, om der lovgives eller ej. Det vigtigste er, at standarder kommunikeres klart ud. Og her er lovgivning jo en meget klar måde at kommunikere på, siger Claus Juhl.
Billedtekst:
bevis - E-faktura virker jo allerede i praksis, og der kan påvises besparelser. Det er en stor fordel, siger kontorchef Lars Frelle-Petersen, Videnskabsministeriet. Foto: Hans Juhl
