Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. oktober 2005.
Det europæiske softwarepatentdirektiv faldt, men det er stadig muligt at patentere "computerimplementerede opfindelser med en teknisk effekt".
Heldigvis kan man patentere, som man plejer, konstaterer man hos Targit.
Den nordjyske producent af analytisk software har præsteret markant fremgang med udgangspunkt i en voksende patentportefølje.
Virksomheden fik sit første patent i slutningen af 1990'erne og har nu fem patentfamilier. Et er udtaget både i Danmark og USA. Fire er i behandling i patentsystemet i USA og Europa, og heraf er to lige på trapperne.
I forløbet har der været kæmpet indædt om det europæiske softwarepatentdirektiv, som endte med at blive skrottet. Men den gamle praksis virker stadig trods uroen. To af virksomhedens patentansøgninger er færdigbehandlet i EPO-systemet efter balladen - og uden problemer.
- Man kunne have frygtet, at den politiske debat ville have skræmt EPO (Euroean Patent Office, red.), men det er tilsyneladende ikke tilfældet, siger Targits udviklingsdirektør, Morten Middelfart.
Han tilføjer, at man ikke forsøger at udfordre systemet, men blot sikre sin IP (intellectual property eller immaterielle rettigheder) bedst muligt.
EPO gør efter Morten Middelfarts mening et godt stykke arbejde med at stille krav om nyhedsværdi og opfindelseshøjde.
Patenterne er valgt ud fra, hvad der er strategisk vigtigt for virksomheden. Det ene gælder en teknologi, der gør Targits software sproguafhængig. Det andet inkorporerer kunstig intelligens med det formål at gøre systemet mere brugervenligt med en forbedret arbejdsgang, hvor man kan gøre mere med færre museklik.
For Targit er patentering af stor betydning - på grund af beskyttelsen mod store konkurrenter og den iboende dokumentation af, at det, man har fundet på, er en ny opfindelse.
- Fremadrettet oplever vi, at vores marked, som er business intelligence, bliver stadig mere interessant for mange store spillere. De områder, hvor vi giver værdi til kunderne, er det vigtigt at kunne beskytte. Derudover ser vi det som en måde at få blåstemplet vores ideer og få dokumenteret, at de er unikke og giver os en konkurrencemæssig fordel, siger Morten Middelfart.
Virksomheden har fået venturekapital fra Nordic Venture Partners, hvilket har gjort det muligt at gennemføre en omfattende salgsindsats med opbygningen af et globalt partnernetværk. Det har givet repræsentation i 25 lande og dermed salg ud i over 100 lande. I processen spillede patenterne vel at mærke ikke kun en rolle over for investorerne, men også i høj grad i forhold til partnerne.
- Det er meget væsentligt, at vi over for partnerne kan sandsynliggøre, at Microsoft ikke kommer med noget tilsvarende i morgen, fordi vores produktområder er patentbeskyttede. Ud over at vi havde haft svært ved at få kapital, var vi ikke nået nær så langt ud på markedet uden patenter, siger Morten Middelfart.
- Vil man konkurrere globalt, duer det ikke bare at programmere hurtigt. Det handler ikke om at programmere om kap, men om at kunne sandsynliggøre sin konkurrencemæssige fordel, fastslår han.
Geografisk begrænser Targit patenteringen til Europa og USA. For rent strategisk er det virksomhedens væsentligste markeder, og har man beskyttelsen af sin IP på plads her, hvor konkurrenterne også har deres hovedaktiviteter, er man godt dækket ind, lyder konklusionen.
Omkostningerne til at patentere ses som en naturlig del af driften. Udviklingschefen trækker en parallel til den del af forretningsomkostningerne, der går til salgsaktiviteter. Det kan også løbe op i flere hundrede tusinde kroner at få lavet en samarbejdsaftale med en partner, og her forstår alle, at det er nødvendigt at hyre en advokat. På samme måde bruger man penge på patentrådgivning, pointerer han.
I debatten om softwarepatentet hørte man ikke meget til Targit. Her sidder man med fornemmelsen af, at politikerne lyttede til dem, der råbte højest - snarere end dem, der rent faktisk benytter patentering og arbejder med global eksport af software. Vi er ikke store nok til at ændre reglerne. Og vi har i øvrigt for travlt med den daglige kamp for konkurrencedygtigheden, konstaterer man.
Ikke desto mindre har Morten Middelfart markante holdninger til patentområdet. Hvad patentdebatten angår, slår han i særlig grad ud på påstanden om, at softwarepatentering er ok, bare det begrænses til at tillade patent på kildekoden - source koden - og ikke omfatter selve ideen, forretningskonceptet, måden du frembringer funktionalitet på.
I den sammenhæng beklager han også, at langt de fleste advokater opfatter et softwarepatent som et patent på kildekode, eftersom kun kildekode er beskrevet som IP i de juridiske lærebøger.
- Det underminerer hele systemet, og det er helt galt. I it-projekter undlader man jo heller ikke at udarbejde dokumentation for processerne med det argument, at man bruger kildekoden som dokumentation. Hvis man kun patenterer kildekoden, kan man ikke lave nye versioner af software eller bare skifte programmeringssprog.
Efter at det mislykkedes at få vedtaget det europæiske softwarepatent, er Targit og andre virksomheder med patentbehov dog foreløbig ude over bekymringer om den slags begrænsninger i deres udfoldelsesmuligheder. De er tilbage ved den kendte præcedens, der er skabt af mange års praksis i den europæiske patentorganisation.
Morten Middelfart kalder det sågar en udbredt misforståelse at softwarepatentet faldt. Det var udelukkende forsøget på at skrive praksis ned i et direktiv, der mislykkedes, efter hvad han beskriver som en kaotisk debat, præget af stor forvirring.
Billedtekst:
Helt galt - Det underminerer hele systemet, at langt de fleste advokater opfatter et softwarepatent som et patent på kildekoden, eftersom kun kildekode er beskrevet som IP i de juridiske lærebøger, siger Morten Middelfart, Targit.
Arkivfoto: Mads Madsen
