Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. oktober 2005.
Det europæiske softwarepatentdirektiv faldt, men virksomhederne fortsætter bestræbelserne på at beskytte deres immaterielle ejendom. Det gør de, selv om det er dyrt og selv om EU-landene har svært ved at blive enige på patentfronten - til gene for erhvervslivet.
To væsentlige europæiske patentinitiativer, henholdsvis EU's softwaredirektiv og det fælleseuropæiske patent, er strandet efter ihærdige forsøg på at finde en afklaring.
Mens svaret på, hvornår der mon sker noget, blæser i vinden, betaler innovative virksomheder regningen og lider under usikkerheden, og politikerne begræder, at konkurrenceevnen lider.
Diagnosen for softwarepatentdirektivet, der blev stemt ned af EU-parlamentet for tre måneder siden, går fra "stendødt" til "let koma".
- Vi befinder os i et vacuum, og jeg har svært ved at se, hvor vi bevæger os hen, siger Per Jørgen Nygreen, der er partner i patentrådgivningsvirksomheden Plougmann & Vingtoft.
- Min fornemmelse er, at parterne er gået i tænkeboks, og at der også er brug for et pusterum for at finde ud af, hvilken diskussion, vi skal have. Men emnet skal nok komme op igen, fordi det er så vigtigt et element i EU's konkurrencepolitik, siger Per Jørgen Nygreen.
Modstanderne og tilhængerne ser henholdsvis patenter som skadelige for innovation og nødvendige for at kunne beskytte innovation. De repræsenterer typisk to forretningssegmenter - dem der tilpasser løsninger til slutbrugere og kan blive bremset i deres arbejde af andres patenter, og dem der har som hovedbeskæftigelse at udvikle unik software.
- Der er brug for at vende bøtten og se på, hvilken beskyttelse vi skal have, så alle kan udøve deres erhverv, mener Per Jørgen Nygreen.
Noget af det eneste, de stridende parter kan blive enige om, er, at uklarhed er af det onde. Men selv om man efter direktivets fald trods alt er tilbage ved den relativt veludviklede og velkendte retspraksis, EPO (European Patent Office) har opbygget gennem årene, hersker stadig den usikkerhed, direktivet skulle have udryddet.
- Situationen er stadig uklar, for vi har ikke fået harmoniseret reglerne i de forskellige lande. Vi har et godt billede af, hvilke softwarerelaterede opfindelser, man kan få patent på hos EPO, siger Holm Schwarze, europæisk patentadvokat hos Zacco Denmark, der rådgiver om immaterielle rettigheder.
- Men hvordan patenterne lever videre i de enkelte lande, har vi ingen en afklaring på. Så snart et patent er udstedt af EPO får det karakter af et antal nationale patenter, som de enkelte landes lovgivning og domstole håndterer - eksempelvis erstatningssager og hvad der skal til for at ugyldiggøre patenter. Og her er ingen veludviklet praksis. Så vi ved nok, hvad der kan blive udstedt, men der er usikkerhed om, hvor meget patenterne er værd. Det skaber selvfølgelig utryghed, siger Holm Schwarze.
Mens der er stille om softwarepatentdirektivet begynder den anden store EU-patentsag at trænge sig på i bevidstheden hos patentbrugerne: spørgsmålet om det fælleseuropæiske patent. Det kaldes EU-patentet i daglig tale, men benævnes officielt EF-patentet, fordi det har været undervejs siden 70'erne, længe før unionen blev til.
Det bliver den næste store patenthurdle, hviskes der i korridorerne, og erhvervslivet har da også i mange år både håbet på og lobbyet for EU-patentet for at få nedbragt de store omkostninger til oversættelse og vedligeholdelse, der stiller dem langt ringere end konkurrenterne i USA, hvor det er meget billigere at patentere end i Europa.
Per Jørgen Nygreen fra Plougmann & Vingtoft udtrykker det således:
- Vi kan tjene gode penge på oversættelserne, men for virksomhederne er det jo grundlæggende unødvendigt, og der har Europa et problem.
Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) kæmpede ihærdigt for EU-patentet under det danske EU-formandskab i 2002.
- Det er utroligt vigtigt, fordi det kan give os et fælles europæisk patent, der er billigt og effektivt, og dermed vil gavne innovation og vækst i EU, sagde han dengang.
Det mislykkedes - som for så mange andre både før og efter ham.
Ifølge chefkonsulent i Patent- og Varemærkestyrelsen Kaare Struve har EU-patentet ikke været på dagsordenen for et EU-rådsmøde siden den 17.-18. maj 2004 under det irske formandskab.
- Forhandlingspositionerne har tilsyneladende ikke flyttet sig. De seneste formandskaber har ikke anset det for muligt at skabe fremdrift i forhandlingerne, og har derfor ikke fundet anledning til at sætte sagen på dagsordenen eller bringe ministrene sammen om spørgsmålet, selv om EU-patentet er både højt prioriteret og profileret, vurderer Kaare Struve.
En særlig stor sten på vejen er et krav om enstemmighed, der bunder i en hjemmelsbestemmelse i traktaten. Ved krav om konsensus, kan alle blokere.
Man var ellers nået ganske langt - også fordi en væsentlig del af de sprogligt-nationalistiske magtkampe rent faktisk var løst.
- Man var blevet enige om sprogordningen med oversættelse af patentskriftet til de tre hovedsprog og oversættelse af patentkravene til samtlige fællesskabssprog. Det eneste, der udestår, er retsvirkningen og den frist, patentansøgeren skal have til at oversætte patentkravene, oplyser Kaare Struve.
Det henstår i det uvisse, hvorvidt forhandlingsudgangspunktet vil være det samme, eller om der er gået så lang tid, at man må begynde forfra med det hele, når det fælleseuropæiske patent igen finder vej til EU-dagsordenen.
