Det er noget af et kunststykke at banke et billedbehandlingsprogram sammen, der fylder under to megabyte.
Men selv om det lyder nærmest umuligt, så findes der en del programmer, der kan prale af den præstation.
Websiden Makeuseof.com har samlet otte billedbehandlingsprogrammer i den lette vægtklasse, og de er:
1. Splashup Light (93.5KB)
2. Fotografix (616KB)
3. i.Mage (850KB)
4. Easy Photo Editor (1,25MB)
5. IrfanView (1,28MB)
6. Free Image Editor (1,39MB)
7. PhotoFiltre (1,6MB)
8. Paint.net (1,6MB)
Du kan læse mere om programmerne hos Makeuseof.com.
Men hvis du regner med, at de er bedre eller på niveau med Photoshop, så bliver du skuffet. Som et hurtigt alternativ til simpel billedredigering er de dog udmærkede.
Hvis du er parat til at gå lidt højere end grænsen på to megabyte, så kan det anbefales at kigge nærmere på Gimp. Det har mange af de samme funktioner som Photoshop, og du kan læse mere om programmet og downloade det her.