Dansk millionsats på mobilvirusser

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 19. august 2005.


Virus på mobiltelefoner er fortsat mest varm luft, men danske Bullguard og Dangaard Telecom satser millioner på, at den første mobilvirus snart bryder ud i stor stil.

Sammen med mobildistributøren Dangaard Telecom er det danske softwarefirma Bullguard i fuld gang med at ruste sig til en mulig eksplosion af virusser til mobiltelefoner.
Allerede siden maj har danske mobilbrugere kunnet finde Bullguards sikkerhedsprodukt til mobiltelefoner på hylderne hos Sonofon og Teleringen.
Indtil videre fungerer det dog kun til Microsofts Pocket PC-platform, men Bullguard bruger for tiden millioner af kroner på også at skabe udgaver til Symbian og andre smartphone-platforme.

Beskyttelse
For det danske firma handler det om at tage sit sikkerhedsprodukt og give det samme succes på mobiltelefoner, som det har på pc.
Bullguard med it-iværksætteren Morten Lund i spidsen nærmer sig i dag halvtreds ansatte, og målet er at omsætte for mere end seks millioner kroner om måneden i begyndelsen af 2006.
For samarbejdspartneren, den sønderjyske mobildistributør Dangaard Telecom, handler det ikke bare om et nyt forretningsområde, men også at beskytte den eksisterende forretning.
- Vi ved godt, at hvis der kommer en kæmpevirus, og folk bliver bange for at bruge deres mobiltelefoner, så kan vi ikke sælge noget. Så det er også for at understøtte vores salg, fortæller Mogens Jakobsen fra Dangaard Telecom.
Han er projektleder for afdelingen for nye forretninger hos mobildistributøren og fortæller, at der allerede er et par tusinde pakker med Bullguards mobil-antivirus ude på hylderne.
Samtidig har den lokale distributør i Belgien indgået en aftale, så alle mobiltelefoner kommer med Bullguard præinstalleret.
Der har endnu ikke været eksempler på store virusudbrud på mobiltelefoner, men risikoen er der, fordi telefonerne bliver mere og mere avancerede og efterhånden kan tale sammen via Bluetooth, sms'er, Wi-Fi og på et tidspunkt WiMAX.
Et faretruende eksempel var til det nyligt overståede atletik-VM i Finland, hvor adskillige mobilbrugere fik mobilvirus.

Vokser hurtigt
Netop derfor bruger Bullguard millioner af kroner på at udvikle antivirus til mobiltelefoner.
- Det koster forholdsvis meget at være first mover på det område og forstå og lave det, så det har samme simpelhed og brugervenlighed som vores andre produkter, siger administrerende direktør Morten Lund.
Bullguard har siden stiftelsen haft forrygende succes og har i dag 10 ansatte i Danmark og mere end 30 udviklere i Rumænien.
Selskabet vokser hurtigt, og alene i England er produktet blandt de mest sælgende softwareprodukter overhovedet hos netforretningen Amazon.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere