Holografisk hukommelse - for en femmer

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 5. august 2005.


Det japanske udviklingsselskab Optware, som har stærke industrikræfter i ryggen, regner med næste år at kunne sende et billigt lagermedie med høj kapacitet på markedet.

For omkring ti år siden var holografiske billeder en kortvarig dille: De forholdsvis tågede tredimensionale billeder formåede kun at tiltrække nysgerrige i en kort periode. Hvis du var en af dem, der dengang tænkte: Dette må kunne bruges til et eller andet, ser det ud til, at du snart kan glæde dig over at have fået ret. Holografi er nemlig teknologien bag flere af buddene på afløseren for dvd-formatet til lager-medier.
Senest har det japanske udviklingsselskab Optware meldt sig med en version af holografisk lagring, der går under betegnelsen HVC (Holographic Versatile Card), hvor det er muligt at aflæse data-mønstre, der dannes i tre dimensioner med en laser.
Dermed forventer selskabet at kunne lagre op til en terabyte på en disk på størrelse med en dvd, og overførselshastigheden vil kunne nå op på én gigabyte per sekund.
Selve teknologien er ikke ny. Det japanske teleselskab NTT, som har store udviklingsaktiviteter, viste sidste år noget lignende med mindre kapacitet. Det opsigtsvækkende i Optwares løsning er, at selskabet tror på, at det kan få prisen på lagermediet ned omkring fem kroner - drevet bliver desværre ikke tilsvarende billigt - og at det kan have teknologien på markedet sidst i 2006.
Nu kunne man frygte, at Optwares forventninger vil opløse sig til tågede luftbilleder, hvis det ikke lige var fordi, der står solid kapital bag. Blandt investorerne i selskabet er blandt andre Fuji Foto, Konica Minolta Opto, Matsushita og Toshiba, og blandt andre IBM, Philips og Sony deltager i det arbejde, der er i gang for at standardisere teknologien.

www.optware.co.jp/english
www.labconfidential.dk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere