Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. juni 2005.
De store lande tager genkendelse af ansigts- eller fingeraftryk i brug for at bekæmpe kriminalitet og terrorisme. Danmark har fortsat ingen planer om et nationalt ID-kort.
Mens lande som Frankrig, Storbritannien og Tyskland satser på ID-kort med biometrisk information i kampen mod kriminalitet og terrorisme, er der fortsat ingen planer herhjemme om et sådant.
I Danmark findes ID-kortet ikke. Det nærmeste, man kommer, er sygesikringskortet, der er uden foto og uden biometri. Som supplement ses ungdomskortet, der udstedes af kommunerne til unge, som ønsker et bevis på deres fødselsdato.
- Diskussionen om sygesikringskort som ID-kort dukker op engang imellem, men kortet er udelukkende et bevis for, at en person er berettiget til sygesikringsydelser, siger kontorchef Lars Hagerup, Amtsrådsforeningen.
Sidste år opstod diskussionen, da EkstraBladet beviste, at man kunne få et pas i en andens navn blot ved hjælp af et sygesikringsbevis, som tilhørte den anden. Og fotoets exit fra dankortet affødte ønsker om, at der kom foto på sygesikringskortet.
- Men der er meget få sager, som handler om, at folk forsøger at snyde sig til ret af sygesikringsydelser, siger Lars Hagerup som begrundelse for, at amterne ikke vil påføres de ekstra udgifter, et foto indebærer.
I Storbritannien har regeringen i maj besluttet at indføre nationale ID-kort med biometri fra 2010. I Frankrig sker det fra 2007. Her er bannerføreren for biometriske ID-kort den nyudnævnte premierminister Dominique De Villepin, der dog fremsatte forslaget, mens han var indenrigsminister.
Villepin begrunder kravet med den stigende forekomst af organiseret kriminalitet, illegal immigration, identitetstyveri samt terrorisme.
Ifølge Villepin skal borgerne i Frankrig tilmed selv betale en del af udgiften til nye identitetskort, der indeholder data om ansigt og fingeraftryk. Står det til ham, bliver det obligatorisk for borgerne altid at have ID-kortet på sig. I dag kan borgerne i Frankrig legitimere sig over for politiet og embedsmænd i administrationen med for eksempel kørekort, pas eller med et vidne.
Med de nye ID-kort får Frankrig også bredt brugen af digital signatur ud blandt borgerne. Kortet skal nemlig rumme en digital signatur, der kan bruges til at "underskrive" officielle dokumenter såsom selvangivelse eller privat korrespondance.
Også i Tyskland, hvor ID-kort allerede er obligatoriske, og hvor borgerne betaler for kortene, er der planer om en elektronisk version, der blandt andet rummer fingeraftryk.
Belgien er i færd med at udstede elektroniske ID-kort til alle borgere over 12 år, men disse kort rummer imidlertid ingen biometrisk information.
De biometriske oplysninger i både ID-kort og pas vækker modstand i kredse, der har fokus på privatlivets fred. Modstanden fik således den britiske regering til først at trække i land, men nu er beslutningen truffet. I USA, hvor chippen også rummer en lille radiosender (RFID - Radio Frenquency Identification) frygter borgerretsgrupper, at radioteknologien gør det endnu nemmere at stjæle andres identitet ved blot at scanne efter RFID-signaler i nærheden af folk på steder, hvor de typisk har deres pas på sig.
