Gennemført musikmobil fra Sony Ericsson

Nogle gange føles en mobiltelefon bare helt rigtig, og som om den altid burde have ligget i lommen. Et eksempel på det er Sony Ericsson W715. Læs her hvorfor.

Gennemført musikmobil fra Sony Ericsson

Selv om alle specifikationer og funktioner ikke nødvendigvis er helt i top, kan en mobiltelefon alligevel fremstå rigtig, rigtig god.

Sony Ericsson W715 er sådan en. En mobiltelefon der bare fungerer fantastisk godt og er rar at have med sig.

Designet er pænt, og testmodellen er sort med mørkerøde farver. I forhold til højden er telefonen forholdsvis bred, men det betyder ikke noget, for den ligger rigtig godt i hånden - også selv om udseendet er meget firkantet.

Glimrende lyd

Dimensionerne er 95 x 48 x 14,3 millimeter, og vægten er på fine 98 gram. W715 har ganske enkelt en god størrelse og den rette vægt.

Menuerne i telefonen er flotte og nemme at gå til på den 2,4 tommer store skærm, og helt overordnet er brugervenligheden virkelig god.

Tasterne er acceptable, men fejltryk forekommer og bedre taster kan sagtens findes i andre telefoner.

Med Sony Ericssons Walkman-mærkat er der lagt ekstra vægt på musikken i W715 - og det kan høres. Lyden i de medfølgende høretelefoner er glimrende, og samtidig bliver lyde udefra skærmet godt ude.

Skidt kamera

Funktioner som Shake control, SensMe og TrackID er ekstra muligheder til musikoplevelsen. Til gengæld er der ikke et 3,5 millimeter stik til brug med andre høretelefoner, end dem der følger med.

Øverst på W715 sidder en genvej til musikafspilleren, men placeringen er lidt tåbelig, da knappen bliver gemt bag skærmen, der skydes op.

FM-radioen fungerer uden problemer og finder automatisk alle radiostationer, og signalet forværres ikke af, at ledningen med antennen i ligger filtret og sammentrykt.

Det er godt - og alt i alt er lytteoplevelsen på W715 meget tilfredsstillende. Det er foto/video-oplevelsen til gengæld ikke.

God plads

Kameraet på 3,2 megapixel savner autofokus. Vi testede kameraet på en meget aktiv 1½-årig pige (der sjældent sidder stille), og det var stort set umuligt at få et billede, hvor hun ikke var sløret.

Fotolyset hjælper ikke meget, og videooptagelserne er bølgede, og farverne matcher ikke altid virkelighedens, så W715 er bestemt ikke nogen kameramobil.

Er du ikke udstyret med et indbygget Kraks kort, så kan du bruge W715s aGPS samt Google Maps og Wayfinder til at finde ud af, hvor du er faret vild.

Og er du heldig, at der er et trådløst netværk i området, kan du fange det med WiFi, og ellers er der Turbo 3G, hvis de trådløse netværk ikke dukker op.

Pladsen er god i telefonen, der kommer med 175 megabyte hukommelse og et fire gigabyte memory stick.

Generelt er kameraet den tydeligste svaghed ved W715, og er du foto-freak, vil du blive skuffet.

Men er billeder ikke din højeste prioritet, får du en gennemført, god og brugervenlig telefon med en idéel størrelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren