Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. april 2005.
Antallet af folk, der vælger en karrierevej som projektleder, er stigende. Nu har projektlederne fået adgang til en MBA i projektledelse.
Ifølge uddannelseskoordinator Lene Daugaard fra Ledernes Hovedorganisation oplever man en markant stigning i antallet af medlemmer, der vælger projektledelse som en karrierevej.
På fem år er antallet af medlemmer med titlen projektleder steget fra 776 til 1.207, og væksten i projektledelse som eneste karriere har nu affødt en ny uddannelse inden for området. Om tre år kan 14 danske kursister kalde sig MBA'er i projektledelse.
Uddannelsen, der tilbydes af engelske Henley Business College i samarbejde med den danske kursus og konsulentvirksomheden Dieu, er bygget op som en kombination af projektledelsesmetoder og traditionelle MBA-fag som ledelse, virksomhedsøkonomi og strategi.
En 2003-undersøgelse fra
Dieu blandt 856 projektledere viste, at kun 30 procent af de spurgte projektansvarlige havde en formel uddannelse inden for projektledelse, og det har fået Dieu til at indgå samarbejdet med Henley.
- Det at være projektleder er en fast karrierevej nu. Før så man typisk en mellemleder blive projektleder internt i virksomheden, men nu er de altså blevet en race for sig selv. Og med det kommer der, efter vores mening, et behov for en uddannelse, der giver papirer og formaliserer din kunnen på et højere niveau, siger kursuskoordinator hos Dieu, Charlotte Cordua.
Hos Prosa ser formand Peter Ussing ikke, at der er kommet flere "professionelle" projektledere, men er enig i, at kravene til formel uddannelse stiger.
- Det, som er nyt, er, at der stilles større og mere formelle krav til deres kompetencer. Der er kommet en anerkendelse i virksomhederne af, at projektledelse ikke er noget, man kan gøre med flad hånd, men at det kræver viden. Du skal kunne lede mennesker og ikke mindst økonomien. Før fik folk et par kurser, men nu stilles der krav til mere formaliseret kunnen hos projektlederne, siger han.
Med på MBA-uddannelsens første hold finder man Annette Ohm. Hun har fungeret som selvstændig projektleder i syv år og specialiseret sig inden for it-projektledelse. Som de resterende 13 kursister på MBA-projektlederuddannelsen har hun valgt at lægge de 250.000 kroner, det tre- årige forløb koster.
- Som selvstændig er det en stor beslutning at lægge den slags penge for en uddannelse, men jeg mener, at det er det værd. Jeg er allerede certificeret i en række af de traditionelle projektmetoder, men de er meget håndværksorienterede, og i mange af de projekter, jeg har arbejdet med, har jeg følt, at jeg manglede den overordnede strategiske virksomhedsforståelse. Det forventer jeg, MBA'en kan give mig, siger hun.
Ifølge Annette Ohm er en af de problemstillinger, der udfordrer projektledere anno 2005, at projekterne bliver stadig større og løber over flere år.
- Det sker tit, at man får udstukket rammerne for et projekt, der løber over to til tre år. Hvis du som overordnet projektleder ikke har øjne for, hvor virksomheden strategisk bevæger sig hen i den periode, og tro mig, der kan ske en del bevægelse, risikerer man som projektleder, at projektet bliver trukket i en forkert retning. Der har været situationer, hvor jeg har afleveret et projekt og tænkt: Hvor er det lige, det her skal understøtte forretningen?- og det er ikke tilfredsstillende, siger hun.
Kristian Kerner, professor ved Copenhagen Business Schools institut for Organisation og Arbejdssociologi, mener, det er en velkendt problemstilling i projektleder-faget.
- Projektledelse er gået væk fra at være en meget snæver teknisk rolle, hvor man bare skulle køre projektet igennem på kortest muligt tid. Men grænserne for de projekter, man ser i dag, er flydende både tidsmæssigt og geografisk. Du kan ikke længere tage skyklapper på og så gå i krig med projektet. Hvis du skal være effektiv som projektleder, skal du forstå de mekanismer, der både internt og eksternt kan få indflydelse på gennemførslen af et projekt. Det lyder banalt, men for eksempel kan en politisk situation i Asien lige pludselig få stor betydning for dine leverancer fra det område, siger han.
Også hos PA Consulting
Group finder Managing Consultant Partner Per Utzon tanken om en projektleder-MBA interessant. Sidste år lavede konsulenthuset en undersøgelse om projektledelse i 20 danske virksomheder, der blandt andet viste, at på trods af en stigende erkendelse i virksomhederne af behovet for lederkompetence i projekter, var det kun 30 procent af virksomhederne, der rent faktisk udviklede lederkompetencer hos projektlederne.
- Projektledere i dag står over for en lang række udfordringer ude i virksomhederne. Der kommer flere og flere projekter i porteføljen, og det er ikke nødvendigvis alle projekter, der trækker i den rigtige strategiske retning. Hvis man får uddannet projektledere med større forretningsforståelse, mener jeg, at man kan forbedre eller måske helt undgå problemer med mangelfuld ledelsesrapportering fra projektlederne. En anden oplagt rolle for en projektledelses-MBA'er vil være at tage rollen som projektportefølje-leder. Her er det dit ansvar, at samtlige af virksomhedens programmer og projekter bliver ved med at hænge sammen med strategien, siger han.
Billedtekst:
anerkendelse - Der er kommet en anerkendelse i virksomhederne af, at projektledelse ikke er noget, man kan gøre med flad hånd, men at det kræver viden, siger Prosas formand, Peter Ussing.
Boks:
Traditionelle projektlederuddannelser
PMI-certificeringen: Projektledelsesmetode, hvor processerne i projektledelse er centrum. Der fokuseres på de forskellige skridt i for eksempel planlægningsprocessen, gennemførselsprocessen, hvad skal man gøre og huske på i forskellige processer. Den er ikke værktøjsorienteret.
IPMA-certificeringen: Værktøjsfokuseret. Ser på hvilke specifikke værktøjer en projektleder har til rådighed i analysefasen og i forandringsfasen. For eksempel hvilke redskaber du kan bruge til tidsstyring.
Prince2-eksamen: En specifik projektmodel og værktøjsorienteret metode udviklet af den engelske regering til projektstyring i offentlige projekter. Generel model, som kan anvendes på alle typer af projekter.
Kilde: Dieu og PA Consulting Group
