Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. marts 2005.
Af Line Ørskov
Fotos: Torben Klint
Det er 23 år siden, at Flemming Poulfelt fik udgivet "Konsulentlære - om den professionelle konsulent", en af de første bøger på dansk om konsulenter. Som professor på Handelshøjskolen i Københavns Institut for Ledelse, Politik og Filosofi og direktør for "LOK forskningscenter - Ledelse, Organisation, Kompetence" har han viet sit professionelle liv til at studere konsulentbranchen. I år er det 25 år siden, han tog det første kig på rådgivningsindustrien og dens ansatte.
- Som forsker, hvad synes du bedst beskriver branchen?
- Uudforsket. Der er rigtig mange områder, man stadig mangler at afdække. Den er også omgivet med en vis mystik, fordi den traditionelt har været så lukket for udefrakommende. Det er ikke mange år siden, at svaret lød: "Spændende, men det bliver ikke hos os", når man kom med et projekt, man gerne ville undersøge. Branchen har dog ændret sig hen imod mere åbenhed de sidste par år, specielt i de nordeuropæiske lande. Det virker som om, branchen her har indset paradokset i, at den enormt gerne vil akkumulere viden, men ikke vil deltage i den proces, hvor viden bliver genereret.
- Den samme udvikling ser jeg hos konsulenternes kunder. Tidligere så man den bestemte holdning, at konsulenter, det var noget man købte sig til, hvis man ikke selv kunne finde ud af at lede sin virksomhed. Derfor fortalte man meget nødigt om brugen af dem. Det har ændret sig meget. Der er ikke længere noget odiøst i, at man køber sig til en vidensekspert. Præcis ligesom man ville hyre marketingsekspertise. For en forsker betyder det, at vi har langt bedre muligheder for at undersøge krydsfeltet mellem kunder og konsulenter end tidligere.
- Hvad mener du er de tre største udfordringer for konsulentbranchen anno 2005?
- Identitet, ledelse og standardisering af konsulenternes metoder.
- Hvis vi begynder med identitet?
- En af de mest markante udviklinger i branchen er, at den er blevet så utrolig svær at få hold på. Historiske set var en konsulent en traditionel management-/strategikonsulent, men nu kalder alle - fra managementkonsulenterne til dem, der sidder og udvikler systemer - sig for konsulenter, og det gør branchen til en diffus størrelse.
- Der er forsøg på at professionalisere branchen, blandt andet gennem Dansk Management Råd, et konkret eksempel er deres etiske kodeks om regler for konsulenter. Men der er efter min opfattelse stadig ikke et klart, entydigt budskab for branchen.
- Spørgsmålet er så, om konsulentbranchen overhovedet har brug for en samlende identitet. Man kan sige, at McKinsey ikke behøver en brancheidentitet. De kan nøjes med at sige "goddag, vi kommer fra McKinsey", og så har alle et mentalt billede af, hvem de er, og hvad de står for. Deres brand er stærkt nok i sig selv. Men for de mindre huse har det betydning, at kunderne har en klarere beskrivelse af og forståelse for, hvem de er, og hvad det præcist er, de kan tilbyde.
- Hvor ligger konsulenternes udfordringer i forhold til ledelse?
- Det basale spørgsmål er her: Hvordan leder man bedst en virksomhed, som består af højtbetalte, store egoer?
- Uden at nævne specifikke virksomheder kan man roligt sige, at mange konsulenthuse gennem tiden har været ledet meget dårligt. En del af problemet ligger i den selskabernes struktur. Det er sjældent, at man ansætter professionelle ledere udefra. I stedet tager man konsulenter, som er vokset op i systemet, måske i den samme virksomhed. De kravler op ad stigen på grund af deres meritter som rådgivere, men når de når højt nok op, skal de så pludselig til at være ledere. Det er ikke alle, der er gearet til det.
- Det her er et område, som man har haft fokus på især de seneste fem år. Det handler om at lede vidensvirksomheder. Og det er blevet bedre i konsulentbranchen, hvor man ser mere og mere arbejde med kompetenceudvikling inden for ledelsesdisciplinerne, men der er stadig plads til forbedring.
- Når du siger, at standardiseringen er en udfordring, hvad mener du så?
- Gennem fusioner og opkøb er mange af konsulenthusene blevet meget store, og de vælger i stigende grad at standardisere deres metoder og værktøjer. Set fra en konsulentsynsvinkel giver det rigtig god mening. At have et fuldt metode- og værktøjsapparat til hver eneste type af opgave, projekt eller implementering betyder, at man kan gå hurtigere til opgaven, og man sparer penge, fordi maan ikke opfinder den dybe tallerken hver gang.
- Spørgsmålet er imidlertid, om standardiseringen er ved at gå for vidt. Om alle virksomheder kan rådgives inden for den samme referenceramme, om alt skal være "same procedure as last year". Med konsulenternes standardiserede køreplaner for deres projekter kommer kunderne nemt til at føle sig bulldozet. Derfor tror jeg, konsulenterne skal være varsomme med at se verden gennem en "McDonald's-alt-er-ens-optik".
- Hvordan står det til med samarbejdet medllem kunder og konsulenter?
- Det er et at de altafgørende spørgsmål for branchen. Det er meget lidt belyst, hvordan man skaber et konstruktivt og værdiskabende samarbejde mellem konsulent og kunde. Det samme gælder, hvordan man sikrer, at resultatet af samarbejdet bliver implementeret, når konsulenten forlader virksomheden.
- Det er slående, at selvom kunderne faktisk er tilfredse med konsulenterne, er de usikre på, hvad der egentlig kom ud af samarbejdet. Derfor er det et område, der står højt på vores forskningsmæssige dagsorden.
- Hvorfor valgte du lige at gøre konsulenter til dit forskningsområde?
- Det er et interessant område, fordi konsulenter og konsulentbranchen har en utrolig stor indflydelse på resten af erhvervslivets virksomheder. Større end man skulle tro, og tit - efter min erfaring - større end konsulenterne selv egentlig er bevidste om.
- Konsulenterne er med til at besvare nogle store spørgsmål for virksomhederne. Skal vi ekspandere? Skal vi bevæge os ind på nye produktområder? Skal vi fusionere eller ej? Beslutninger af den kaliber har en reel betydning for, hvordan virksomhederne klarer sig, og på den måde har konsulenterne indflydelse på mange menneskers metier.
Boks:
videnskab: Hvilken indflydelse har konsulenterne egentlig på resten af erhvervslivet?
Hvilke udfordringer står konsulentbranchen overfor?
Det er bare nogle af de spørgsmål, som optager Flemming Poulfelt.
De seneste 25 år har han forsket i dem, der lever af at rådgive andre.
Boks:
Flemming Poulfelt - udvalgte publikationer
"Strategi og viden - værdiskabelse i videnintensive virksomheder",
Børsens Forlag, 2004 (sammen med Søren H. Jensen, Per V. Jenster og Sven Junghagen).
"The Contemporary Consultant - Casebook - Educating Today's Consultants",
Thomson, South-Western, 2004 (sammen med Larry Greiner og Thomas Olsson).
"Konsulentlære - om den professionelle konsulent", Nyt Nordisk Forlag, 1982.
Fotos: Torben Klint
