Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. februar 2005.
KMD har problemer med at få sit gamle lønsystem løftet over i SAP og betaler bod til flere kommuner, fordi den nye lønberegner er over to år forsinket.
KMD har solgt sit SAP-baserede løn- og personalesystem, Opus, til broderparten af de danske kommuner, men lønberegneren, selve motoren i systemet, kører stadig i det over 30 år gamle KLP-lønsystem. Den er ikke moden til drift.
Den nye lønberegner var lovet klar 1. januar 2003. Efter seneste udsættelse omkring nytår er meldingen til kunderne, at det nok bliver omkring 1. juli i år. Over for Computerworld vil KMD ikke sætte en dato. Som følge af forsinkelsen betaler KMD bod til seks kommuner. De købte systemet i et EU-udbud frem for bare at opgradere automatisk og har derfor kunnet stille krav til KMD i kontrakten.
Sidste år havde KMD en fejlmargen på omkring halvanden procent i SAP-lønberegneren - et resultat der bringer mindelser om Accentures Oracle-system i Københavns Kommune. Den kommunale kerneleverandør har ironisk nok også problemer med at få det SAP-baserede lønsystem til at spille sammen med sine egne proprietære fagsystemer.
Vejle Kommune deltog sammen med Børkop, Jelling, Egtved, Vamdrup og Middelfart i det fælles udbud. Her har budgetkonsulent Henrik Juul dialogen med KMD om systemet. Han er ærgerlig over trægheden og over, at det gamle system stadig spænder ben for nye funktionaliteter, der kan smidiggøre lønbehandlingen.
- Det er træls, at vi ikke har fået, hvad vi var lovet. Men det er naturligvis bedre trods alt at have det gamle system, der virker. Havde KMD ikke ventet med skiftet, havde de været i Accentures sko i dag, siger han.
Rent praktisk har KMD lagt en SAP-løsning oven i det gamle KLP fra 1970'erne, som gradvist udskiftes, så det hele til sidst foregår i SAP. Opus blev introduceret i 2001, samme år som Vejle og de andre fem kommuner gik i udbud.
Henrik Juul er ikke i tvivl om, at KMD har taget den rigtige beslutning ved at satse på SAP.
- Hvis ikke de havde stillet med SAP, havde vi ikke valgt KMD i det udbud. Det blev tungen på vægtskålen. Men vi tror, de har undervurderet omfanget og konsekvenserne af den beslutning. Mange af de ting, vi har bedt om, kan først leveres, når de har en gennemført SAP-løsning - inklusive beregneren, vurderer Henrik Juul.
De seks kommuner kræver blandt andet, at systemet skal kunne tale sammen med andre systemer, så de selv kan trække data ud og lægge data ind fra andre systemer, og så lønsystemet kan styre, hvem der er på netværket. I Vejle bruger man eksempelvis SAS Institutes ledelsesinformationssystem til at lave opfølgning på lønnen. Det er tungt og svært at arbejde med i det gamle KLP.
De nye, store kommuner vil have tilrettet systemerne til deres verden, så fagsystemerne kan fungere, sådan som de vælger at organisere arbejdet, påpeger Henrik Juul.
Leif Ilsø, KMD's forretningsansvarlige for Opus-systemet, erkender, at en række nytteværdier er meget svære at levere i, hvad han kalder den gamle verden, altså KLP.
- Der er nogle krav, vi ikke har kunnet leve op til. Det kompenserer vi for i henhold til kontrakten med de pågældende kommuner, siger han.
Hvad den nye SAP-lønberegner angår, siger han, at den bruges til at lave simuleringer af lønnen. Men den er ikke moden til drift i stor skala.
- Det, vi har prioriteret hele tiden, er sikkerhed. Og situationen for Accenture i København påvirker alle i branchen. Den gør, at vi vender skråen endnu en gang og vil være 100 procent sikre. Det er også af sikkerhedsgrunde, vi laver en løbende udskiftning frem for en "Big Bang" model, siger Leif Ilsø.
Han minder om, at KMD tilbage i 1985-86 forsøgte at skifte det allerede dengang gamle KLP system ud i ét hug, men endte med at måtte trække i håndbremsen og skrotte det hele på målstregen.
Det særlige ved kommunale lønsystemer er, at de skal kunne tackle et uhyre stort antal overenskomstbestemte lønklasser og tillæg - omkring 65.000 mod en snes stykker i en privat virksomhed. Lønberegneren er motoren, der skal konvertere dem.
- Det betyder, at det er en uendelig svær proces at få bygget et lønsystem op, og det er nok den største barriere for nye leverandører. Kun to kan - KMD og Silkeborg Data. Du kan ikke bare tage et udenlandsk system eller et system, der kører i staten, siger Henrik Juul fra Vejle, som ellers gerne så øget konkurrence.
Mens KMD stadig ikke har fået SAP-løsningen til at spille på hele det kommunale klaviatur, er man godt i gang med at sælge lønmodulet i den private sektor. SAP Danmark, Aarhus United og Amagerforbrænding har alle købt løsningen.
Billedtekst:
Erkendelse Leif Ilsø, KMD's forretningsansvarlige for Opus-systemet, erkender, at KMD ikke har kunnet leve op til en række krav.
Foto: Willi Hansen
Boks:
Kommunale lønsystemer i Danmark
KMD:
Introducerede i 1970'erne Kommunernes Løn- og Personaleadministration, KLP. I 2001 lancerede KMD Opus, et SAP-baseret standardsystem, som bygges oven på KLP, og som nu er leveret til næsten alle danske kommuner. Udviklingen har taget flere år og kostet i størrelsesordenen 150 millioner kroner, men er endnu ikke afsluttet i og med, at eksempelvis lønberegneren ikke er i drift.
Silkeborg Data:
Har været på markedet siden 1970'erne med sit proprietære lønsystem, som amterne er kernekunder til. Stabilt alternativ til KMD. Fik Silkeborg og Hjørring kommuner som kunder, begge efter udbudsforretninger, i 2003. Er ikke særlig kendt i kommunemarkedet, men i gang med at markedsføre sig. Har iværksat et samarbejde med Visma, så parterne sammen kan levere en pakkeløsning med både lønsystem og drift af lønadministrationen. Virksomheden er en del af Jyske Bank-koncernen.
Accenture:
Vandt i 2003 ordren på Københavns Kommunes lønsystem - både driften og et nyt system. Det er baseret på en Oracle-platform, og Accenture havde under et år til at få det klart til at kunne håndtere komplekse kommunale overenskomstforhold. Det lykkedes ikke. Mange fik forkerte lønsedler, hvilket førte til en dom til kommunen for overenskomstbrud, og Accenture slås stadig med at rette fejlene.
Statslige lønsystemer
CSC/Økonomistyrelsen:
Statens Løn System, SLS, er en modernisering af det gamle lønsystem SCL. Det er egenudviklet, i og med at det statslige lønområde blev anset for for kompliceret til at kunne rummes i et standardsystem. Det tog 13 år og 426 millioner kroner, før det - stærkt forsinket og med efterfølgende driftsforstyrrelser - var færdigimplementeret i 2004.
Multidata:
Har udviklet Kirkeministeriets lønsystem med henblik på videresalg. Det er baseret på FLØS, Folkekirkens Lønservice, der er moderniseret og har fået ny lønkerne. Multidata har investeret tre år og op mod 50 millioner kroner i systemet, som blev implementeret i sommeren 2004. Systemet bygger på IBM's Websphere-arkitektur.
