Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. februar 2005.
Tre leverandører slås om ordren på at opbevare de statsansattes lønsedler.
Godt et halvt år efter beslutningen om, at alle statsansatte skal have elektroniske lønsedler, er Økonomistyrelsen på vej til at beslutte, hvem der skal betros den praktiske løsning. E-Boks, der har deltaget i pilotforsøget med Økonomistyrelsen, har budt ind og får konkurrence af blandt andre TDC.
I går, torsdag, var deadline for afleveringen af bud. Tre var prækvalificeret. Økonomistyrelsen venter ifølge projektleder Annelone Jensen at indgå kontrakt med en af dem i begyndelsen af marts.
Styrelsen går efter et produkt, de elektroniske lønsedler kan lægges i, et standardprodukt, der er markedsført og afprøvet.
Gennem e-Boks og TDC trækkes den traditionsrige kamp mellem bankerne og TDC om digital signatur op.
E-Boks, der ejes af PBS, KMD og Post Danmark, satsede fra starten på bankernes underskriftløsning og tilsluttede sig først i maj sidste år den digitale signatur fra TDC. Selskabet kom kun langsomt fra start og havde tocifrede millionunderskud i både 2002 og 2003, men har netop fejret, at dansker nummer 500.000 har oprettet en personlig boks. Det skyldes ikke mindst, at Bankernes EDB Central i december skrottede sin egen dokumentløsning og koncentrerede sig om e-Boks.
TDC's konkurrerende produkt, Signaturboks, er udviklet til erhvervsportalen Virk.dk. Her kan virksomhedernes juridiske dokumenter opbevares, sendes eller modtages med digital signatur. TDC, der skubbede bankerne af banen som officiel signatur-leverandør, har selv haft problemer med en træg start og manglende brugerbegejstring for signaturen. Signaturboksen har man ikke gjort noget særligt ud af at promovere, men den bruges internt af omkring halvdelen af TDC's 15.000 medarbejdere.
TDC tilbyder et sikkert arkiv, adgangsstyret udelukkende med digital signatur Derudover tyder det på, at en postløsning, hvor medarbejderne frem for at hente lønsedlen i en boks på nettet, kan få den sendt direkte på en sikker, krypteret mail ved hjælp af digital signatur, også er med i TDC-tilbuddet.
Vicedirektør i TDC Morten Brøgger siger:
- Der er andre måder at distribuere dokumenter elektronisk på på en tilpas sikker måde end gennem et arkiv på nettet. Vi ser Signaturboksen som en relevant mellemvej over til det, vi tror er fremtiden, nemlig "secure e-mail". Det vil sige, i stedet for at lægge en lønseddel eller andet ud i et arkiv, hvorfra der så tilgår modtageren en mail, kan man sende dokumentet direkte til vedkommende på en sikker, krypteret email ved hjælp af digital signatur. For os handler det om de sikre e-mails, som er et af de geniale aspekter ved digital signatur.
Den tredje underskriftløsning, danskerne har at vælge imellem, er Den Fælles Pinkode, som KMD har udviklet til Netborger.dk, portalen der lanceres som genvejen til offentlig selvbetjening. Både den, bankernes Net-ID og den digitale signatur kan benyttes på e-Boks.
Billedtekst:
sikker post
- For os handler det om de sikre e-mails, som er et af de geniale aspekter ved digital signatur, siger vicedirektør i TDC,
Morten Brøgger.
Boks:
Faglig kamp forsinker e-lønsedler
TDC's beslutning om at gøre elektroniske lønsedler obligatoriske er blevet forsinket. Den skulle have været ført ud i livet 1. januar, men er på grund af en faglig konflikt med Dansk Metal om sagen udsat i hvert fald til april, oplyser TDC.
TDC anslår, at to tredjedele af de omkring 15.000 ansatte skal have e-lønsedler. Undtaget er installatører og andre teknikere, der ikke har en fast arbejdsplads med pc. Foreløbig har halvdelen af de ansatte meldt sig frivilligt.
Staten, der iværksatte et pilotprojekt med e-lønsedler i sommer, har ogå valgt en obligatorisk løsning for at opnå den størst mulige effektiviseringsgevinst. Der åbnes dog også her for, at medarbejdere uden en pc-arbejdsplads fortsat kan få en lønseddel på papir tilsendt af den institution, de er ansat i. Der forhandles med de faglige organisationer om en løsning, alle kan være tilfredse med, siger Annelone Jensen fra Økonomistyrelsen.
Kommunerne har typisk valgt en frivillig løsning for elektroniske lønsedler med det resultat, at kun en lille andel i størrelsesordenen ti procent er med.
