Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. december 2004.
Småt er hot. Nanoteknologi er et af regeringens særlige indsatsområder inden for forskning, flere nanoteknologiske virksomheder har tiltrukket kapital i år, og DTU - uddannelsesinstitutionen, der er et af omdrejningspunkterne for teknologien - har oprustet på flere nanoteknologiske fronter.
- Nogle ting går godt, andre knap så godt, siger Pieter Telleman, professor og leder af MIC, DTU's center for mikro- og nanoteknologi.
På negativsiden tæller, at NKT tidligere i år lukkede NKT Integration, divisionen for fiberoptiske komponenter, der blev dannet ved sammenlægningen af NKT's to udviklingsselskaber Ionas og Cisilias.
Men derudover klarer mange nanoteknologiselskaber sig godt. Det er særlig bemærkelsesværdigt i lyset af, at de typisk er etableret inden for de seneste tre-fire år, som har været en periode præget af pessimisme, påpeger Pieter Telleman. Han fremhæver, at Danmark inden for nanoteknologi især markerer sig på medico- og biotekområdet, hvor selskaber som Chempaq og Sophion Bioscience, der udspringer af henholdsvis DTU og Neurosearch, gør sig gældende.
I rækken af virksomheder, der markerer sig og rent faktisk har produkter på hylderne, er også Crystal Fibre, Hymite og Capres, der alle startede på DTU. Og der er Atomistix, udsprunget af Forskerparken CAT (Center for Avanceret Teknologi), der ligesom Capres har fået tilført kapital i år.
Capres A/S laver måleudstyr i mikrostørrelse og er på vej til kommerciel succes. 20 millioner kroner fik selskabet i år ind i frisk kapital fra investorerne, anført af svenske SEB Företagsinvest, som sammen med A/S Dansk Erhvervsinvestering og LD Pension nu i alt har skudt cirka 60 millioner kroner i selskabet siden 2001.
Capres, der har store it-producenter som Hitachi og IBM i kundekredsen, sigter mod et overskud næste år.
Det bare et år gamle nanoselskab Atomistix turde investorerne også satse nogle flere millioner på. Dansk Kapitalanlæg skød fem millioner kroner i Atomistix mod at få 20 procent af aktierne.
Atomistix laver software, der kan bruges til at simulere nanoeksperimenter og på den måde forudsige de processer, der foregår i atomare og molekylære strukturer. I år har selskabet indgået samarbejde med Hewlett-Packard. Atomistix holder til i det videnskabelige miljø omkring Københavns Universitets Nano-Science Center og arbejder tæt sammen med DTU's Mikroelektronikcenter om udviklingen af sine produkter.
I Jylland finder man en anden type selskab, NanoNord A/S, som har et tæt samarbejde med Aarhus og Aalborg Universiteters fælles facilitet iNANO, interdisciplinært Nanoscience Center. NanoNord driver forskning, udvikling og produktion på kommerciel basis. To gange i år har det fået kapital - først fem og siden otte millioner kroner - fra Vesterhavet A/S, der er et holdingselskab i Lauritzen-Gruppen.
- Kommerciel kapitaltilførsel er nødvendig for at få løftet seriøse nano-aktiviteter ud af forskernes hænder og sørge for, at de bliver kommercialiseret, hedder det i en kommentar fra NanoNords administrerende direktør, Ole Jensen, som forventer at selskabet kan præsentere sine første produkter i løbet af andet kvartal 2005.
Mens virksomhederne ruster sig, ligger forskningsinstitutionerne heller ikke på den lade side. DTU indviede således i sommer et af verdens førende laboratorier til nanoforskning. Renrummet Danchip repræsenterer en investering på 350 millioner kroner, den hidtil største af den type for forskning, uddannelse og innovation i Danmark. Laboratorierne med deres teknisk avancerede udstyr skal hjælpe den danske nanoforskning og de danske nanovirksomheder frem.
DTU satser også på uddannelse i nanoteknologi og åbnede i år en ny undervisningsfacilitet, det eksperimentelle laboratorium Nanoteket. Her kan de studerende allerede fra studiestart få mulighed for at arbejde nede på atomart niveau.
Hensigten er ifølge lektor ved DTU Jane H. Larsen, at de studerende så tidligt som muligt får stiftet bekendtskab med de metoder og det apparatur, som anvendes i nanovidenskab og nanoteknologi.
Regeringen har jævnt hen fokuseret på forskning i år. Efterårets finanslovforhandlinger endte med et løft til forskningen i 2005, hvor Højteknologifonden får tre milliarder, og grundforskningen får en milliard.
Nanoteknologien er et at de indsatsområder, Højteknologifonden skal investere i - på linie med bioteknologi, it og kommunikation. Videnskabsministeriets styregruppe vedrørende teknologisk fremsyn har været konsulteret om nanoteknologi, og herfra vurderes det, at Danmark med en fokuseret og koncentreret satsning vil kunne få en position som en af en håndfuld dominerende nationer i 2020. Perspektiverne ses som enorme, om end der fortsat er lang vej til en bred udnyttelse af nanoteknologien.
- Der kommer produkter baseret på mikro- og nanoteknologi ud af Danmark. Men uden forskningsmidler sker der ikke noget, så det er godt, at det er et fokusområde for Videnskabsministeriet, siger Pieter Telleman.
De enorme perspektiver - og dermed potentielt kolossale muligheder for at tjene rigtig mange penge - har man også fået øje på i USA. Men her er man lidt længere fremme på hype-kurven. Nano-bølgen begyndte således at trække sig lidt tilbage igen i år efter ellers at have skummet vildt, og investorerne fik kolde fødder. Således blev en meget omtalt børsnotering af et nanoteknologiselskab aflyst i sommer, og hen på efteråret var nano-aktierne på Nasdaq-børsen i New York faldet en snes procent siden årsskiftet efter en stigning på omkring 150 procent i 2003.
Børsintroduktionen af selskabet Nanosys var på forhånd lanceret som den første gigantnotering af en ren nanoteknologisk virksomhed på børsen. Virksomheden håbede at hente 115 millioner dollars, omkring 700 millioner kroner, i ny kapital - selv om den ikke havde nogen kommercialiserede produkter men derimod akkumulerede tab på omkring 26 millioner dollars siden etableringen i 2001. Til gengæld har Nanosys partnere som Intel og kemikoncernen DuPont samt venturekapital fra efterretningstjenesten CIA gennem dens højteknologiske investeringsarm In-Q-Tel.
Nanosys - med hjemadresse i Palo Alto i Silicon Valley - gav et negativt aktiemarked skylden for den kuldsejlede børsintroduktion. Og i kulissen ærgrede andre selskaber med børsambitioner såsom Nano-Tex og Nanofilm sig. Mens kursen faldt på de børsnoterede såsom Nanogen og Nanophase Technologies.
Nogle græd dog tørre tårer over Nanosys' børsflop. Det gælder for eksempel Pearl Chin, Managing General Partner i investeringsfirmaet Seraphima Ventures, der fokuserer på nanoteknologi. Hun påpeger, at Nanosys ikke umiddelbart ville kunne fremvise nogen omsætning, og at aktiekursen derfor hurtigt ville have raslet ned - trækkende resten af markedet med sig. Det ville have givet indtryk af en nanotek-boble, som bristede, hvilket ville have ødelagt mulighederne for andre, mere lovende selskaber, lyder hendes analyse.
Pieter Telleman peger på, at nanoteknologien i USA er koncentreret i Silicon Valley, som har været plaget af konjunkturnedgang og derfor har ledt efter en ny hest at spille på - den næste revolution.
- Vi skal passe på, vi ikke laver samme fejl som med dotcom og puster det for meget op i starten. Her er Danmark nok mere rationel med begge ben på jorden og en lidt langsommere, mere organisk vækst end i USA. Den udvikling er jeg meget glad for, siger DTU-professoren.
Billedtekst:
Superlaboratorium. I sommer agerede kulturminister Brian Mikkelsen stand-in for erhvervsministeren, da Danmarks Tekniske Universitet indviede et af
Europas største renrum, Danchip, der giver forskere mulighed for at arbejde i meget rene og teknisk avancerede faciliteter. På billedet ses fra venstre rektor Lars Pallesen; DTU's bestyrelsesformand, Mogens Bundgaard; ministeren og Danchips direktør, Mogens Rysholt Poulsen ved en nano-litografi-maskine.
Foto: Bo Jarner
Boks:
Faldende investeringer
Af The Nanotech Report 2004 fra forsknings- og rådgivningsfirmaet Lux Research fremgår det, at de amerikanske ventureselskaber bare satte 79 millioner dollars i nanoteknologi i første halvår i år mod 325 millioner i hele 2003. Lux anslår ventureinvesteringerne for nanoteknologi til 200 millioner dollars for hele 2004.
Boks:
Nanoteknologi
Nano kommer af det græske ord nanos, der betyder dværg. Videnskabeligt talt betyder nano 10-9, så en nanometer er en milliarddel meter. Det er cirka 100.000 gange mindre end tykkelsen af et hår eller nogle få gange diameteren af et atom. En nanometer er en typisk afstand i den atomare og molekylære verden.
Nanoteknologi drejer sig om at forstå, designe, fremstille og kontrollere materialer og objekter på nanoskalaen, det vil sige fra 0,1 til 100 nanometer
De potentielle anvendelsesmuligheder spænder utrolig vidt. Lægemidler doseret fra "nanomaskiner" præcis på de steder i kroppen, hvor der er behov for dem, nye biokompatible materialer til medicinske implantater, mindre og hurtigere komponenter til computere og kommunikationsteknologi, nye og bedre konstruktionsmaterialer, nye kemiske og biologiske sensorer eller "lab-on-a-chip"-systemer, biologisk miljøvenlig produktion af materialer,
nye katalysatorer til miljøformål eller energiteknologi og nye energilagringssystemer.
Forskning og udvikling inden for nanoteknologi er i eksplosiv vækst internationalt og udråbt til at føre til "den næste industrielle revolution". Nanoteknologi anses af verdens førende industrilande som en hjørnesten i det
21. århundredes økonomiske udvikling, der vil påvirke vores dagligdag på næsten alle niveauer i de kommende årtier.
Kilde: iNANO
