KMD mangler kobling

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. august 2004.


KMD's fagsystemer har integrationsproblemer i forhold til open source. De er bundet op på
Microsofts Windows.

Problemet kom for dagen, da det mest ambitiøse af seks pilotforsøg med open source i det offentlige strandede: Roskilde Kommunes bestræbelser på at teste hele desktop'en frem for bare en kontorpakke som led i forarbejdet mod at fastlægge rammerne for de kommende års it-strategi.
Umiddelbart mødte man stor velvilje hos KMD, men opgaven blev fundet for stor.
- Vi løb hurtigt ind i svære problemer i forhold til KMD. De fandt timingen i projektet meget dårlig. De vil gerne satse på open source - bare ikke lige nu, hvor der står en kommunalreform for døren, konstaterer Roskildes it-chef Ole Bech.
Han havde ellers længe ønsket sig et alternativ til den eksisterende standard-desktop med Windows 2000, Microsoft Office og Internet Explorer for at have et reelt sammenligningsgrundlag mellem forskellige muligheder. Og han synes, at det netop op til strukturreformen var relevant at have overvejelser om open source.
Hos KMD siger vicedirektør Jon Johnsen, at de institutionsområder, Roskilde havde valgt, krævede omfattende omprogrammeringer, og det kunne ikke nås inden for den fastlagte tidsramme. Desuden anslår han, at op mod 30 procent af KMD's gamle fagsystemer kører i en Windows-klient og skal omprogrammeres for at kunne kobles til open source-operativsystemer.
Et spørgsmål om prioritet
- Det vil tage mange år. Lettere og hurtigere går det med kontorpakkerne. KMD er i fuld gang med at ændre integrationspunkter og programmere åbenhed eksempelvis for XML-formatet, siger Jon Johnsen.
Hvad strukturreformen angår, siger han, at det er et spørgsmål om at prioritere, hvad der er vigtigst, og at også kommunerne overvejer, hvor mange fronter man kan åbne på én gang.
- Vores valg afhænger af efterspørgslen, og den har ikke været der, siger han.
I Videnskabsministeriet understreger vicedirektør Mikkel Hemmingsen, at situationen med Roskilde og KMD ikke er et open source-problem, men et KMD-problem - et typisk "adgang til data-problem".
- Pilotprojektet skulle afdække, hvilke generelle problemer der ville være ved et skift til open source, og her har vist sig en uventet barriere. Den arv, man slæber rundt med, giver nogle begrænsninger. Det skal ændres stille og roligt. Kommunernes behov skal afgøre det - de skal som indkøbere lægge pres på KMD. Vi ser situationen i lyset af arbejdet med it-arkitekturen i det offentlige, hvor vi allerede er i dialog med KMD og også CSC, fordi åbenhed og interoperabilitet er meget væsentlige i arkitektursammenhæng, siger han.
Morten Kjærsgaard er direktør for Magenta ApS, der var Roskildes samarbejdspartner i projektet, og formand for Foreningen af Open Source Leverandører i Danmark. Han ærgrer sig over, at KMD sprang i målet og ikke ville ofre de nødvendige ressourcer. Derudover mener han, at Videnskabsministeriet kunne prioritere open source højere end pilotprojekterne, man blot har investeret 1,2 millioner kroner i.
- Det, de har afsat, svarer til, hvad den offentlige sektor betaler til Microsoft i licenser på to timer, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere