Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. juli 2004.
Lovgivningen om kunde- og konkurrenceklausuler blev ændret i 1999. Med flere års forsinkelse er der nu endelig udsigt til den revision af loven, der indgår som en del af lovgrundlaget.
Det er stadig uklart, hvordan ændringen af funktionærlovens regler om kunde- og konkurrenceklausuler fra 1999 påvirker arbejdsmarkedet.
Derfor er revisionen af loven blevet forsinket. Evalueringen skulle have været påbegyndt allerede i 2001.
Et bredt sammensat udvalg i Beskæftigelsesministeriets regi venter nu at komme med deres ændringsforslag i løbet af efteråret. En redegørelse med resultaterne af de undersøgelser, parterne har fået gennemført, er ved at være klar, og i september indledes en række møder, hvor parternes holdninger skal drøftes på basis af den indsamlede information.
Op eller ned
Parternes resultater trækker dog i hver sin retning. En tværfaglig undersøgelse foretaget blandt ni faglige organisationers medlemmer i foråret konkluderer, at misbrug af kunde- og konkurrenceklausuler truer mobiliteten på arbejdsmarkedet.
Over 30.000 højtuddannede er bundet til deres arbejdsplads af klausuler. I et rundspørge med 6.622 deltagere fremgår det, at 19 procent har en klausul. 31 procent siger, at klausulen har påvirket deres mobilitet. De ville have søgt nyt job, hvis de havde haft muligheden. 75 procent er bundet af klausulen et til to år efter, de har forladt deres arbejdsplads.
Deltagerne er blandt andre Akademikernes Centralorganisation, DJØF, Ingeniørforeningen og Prosa.
Lovændringen i 1999 skulle forbedre arbejdskraftens mobilitet, og det - er parterne i udvalget enige om - er vigtigt.
- Alle har en interesse i, at arbejdskraften er så mobil som muligt, understreger advokat Camilla Drosted fra HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene, der deltager i udvalgsarbejdet.
Hun anfører, at HTS i efteråret gennemførte en undersøgelse, der viser et 20 procents fald i brugen af klausuler, siden loven blev ændret, hvilket viser, at lovændringen har været effektiv. Ifølge denne undersøgelse gælder 65 procent af klausulerne i øvrigt kun i et halvt til et helt år.
På lønmodtagersiden oplever man imidlertid ikke, at loven har virket efter hensigten.
Faglig sekretær i Prosa Hanne Lykke Jespersen siger, at man umiddelbart efter lovens ikrafttræden oplevede et markant fald, men at klausulfrekvensen herefter steg igen til omtrent samme niveau som før.
Forskellige krav
Et af problemerne med dokumentation gælder sager, hvor medarbejdere udfordrer klausuler, de finder urimelige. Der har stort set ingen sager været.
- Der kommer ingen retspraksis, for vi kan ikke engang få loven afprøvet. Medarbejderne orker det ikke, fordi konsekvenserne er så alvorlige. Selv om vi tilbyder at betale konventionalboden, der kan løbe op i 100.000 kroner eller mere, vil ingen føre sager, siger Hanne Lykke Jespersen.
- Årsagen er et sandsynligt fogedforbud mod at udøve deres erhverv, som kan løbe i et år til halvandet, mens retsmaskineriet kører. Folk gør hvad som helst for at undgå det. Nogle flytter sågar til udlandet, fortæller hun.
De faglige organisationer håber, det lykkes at få indført begrænsninger i klausulerne.
Omvendt er et kardinalpunkt for arbejdsgiversiden at fjerne automatikken i udbetalingen af kompensation til medarbejdere med en klausul. Medarbejdere med en konkurrenceklausul er eksempelvis garanteret, hvad der svarer til halvanden måneds løn, når de fratræder efter selv at have sagt op.
- Det er ikke rimeligt. For i de fleste tilfælde går de direkte til et andet job, og så er der ingen grund til, at de skal have de penge med oven i hatten, siger Camilla Drosted fra HTS.
Bedre information
Et punkt, parterne kan blive enige om, er, at der er behov for at højne informationsniveauet i virksomheder og hos medarbejdere, så de bedre er i stand til at tackle klausulerne i deres egne forhandlinger. Behovet for en - eventuelt fælles - informationsindsats er på dagsordenen for udvalgets næste møde.
- Vi skal ud at vejlede om, hvor vigtigt det er at formulere klausulerne præcist. Der kan være en tendens til at søge at gøre klausulerne så brede som mulige, når man alligevel er i gang. Men der skal man huske, at jo bredere klausulen er, desto større er risikoen for, at den ikke kan opretholdes senere, siger Camilla Drosted.
