Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. juni 2004.
Husk innovationen i mellemlaget af små og mellemstore virksomheder, lyder rådet fra en af de gamle Giga-ledere, Eivind Johansen.
Mens offentlighedens fokus og politikernes opmærksomhed samler sig om højtprofilerede, forskningsorienterede innovationsmiljøer og akademisk rettede virksomheder overses potentialet i underskoven af små og mellemstore virksomheder.
- Dér foregår måske allermest innovation. I stilfærdige danske virksomheder, der har organisationen på plads og både kunder og produkter, men som har for travlt i det daglige med at få smør på brødet til at gøre noget ved alle de ideer, der hober sig op på hylderne. De skaber mere fornyelse, end man tror. Dem bør man gøre noget for. De har brug for hjælp til at udvikle deres idekataloger.
Synspunktet forfægtes af Eivind Johansen. Som en af lederne i Giga fulgte han med ved salget til Intel, og han blev en af de 41 Intel Fellows blandt organisationens 80.000 medarbejdere. Han og de fleste andre gamle Giga-ledere har siden forladt Intel. Seks af dem er samlet i 10i10, en konsulentvirksomhed hvor man har søgt at genskabe ånden fra Giga og nu arbejder hands-on med rådgivning af virksomheder.
- Masser af gode ideer bliver hængende på skrivebordene rundt omkring, fordi virksomhederne er bange for at forsømme deres kerneområder eller lige skal overstå næste halvårsregnskab, afdrag på bankgælden eller en stor ordre. Imens forbliver idekataloget uudnyttet. Hvordan man får det frem, er det store spørgsmål. Her hjælper venturekapitalen f.eks. ikke. Den er bedre til virksomheden, der består af tre ph.d.'er og en god ide.
Den type virksomheder forekommer Eivind Johansen lidt vel akademiske. Så glimrende de end er, og så dynamiske miljøerne omkring dem er, efterlyser han andet og mere - fremdeles en højere grad af produktorientering. Teknologi koster bare penge. Først når du laver den til et produkt, er der penge at tjene. Og du skal på et meget tidligere tidspunkt, end de fleste gør, tænkte på, hvad du vil bruge den til, lyder formaningen.
- Det er fremragende at give flere penge til forskning. Men der er brug for at få skabt flere arbejdspladser langt tidligere, end eksempelvis nanoteknologien kan give os. I bestræbelserne på at få skabt kritisk masse i nanoteknologi, bioteknologi etc., risikerer man at glemme den mere kortsigtede innovation. Den der skal bringe os videre på fem års sigt frem for 15 år eller mere.
Eivind Johansen vil hellere ud i garagen end være Intel Fellow, hvor der, som han siger, "går for meget statsmand i det". Han hylder den håndværksmæssige tradition i dansk erhvervsliv, de kreative ingenører og anarkistiske småvirksomheder, ham der går rundt med en tot tvist i lommen - også i vidensamfundets brydningstid.
- Vores kultur er håndværkerkulturen. Kan vi ikke opretholde den, bevare den grundlæggende forståelse for produktion og håndværk her i landet, så har vi fejlet - i vidensamfundet. Vi kan ikke outsource den grundlæggende viden om, hvordan man laver ting. Den er nødvendig for at kunne bygge højteknologi ovenpå.
Hele spektret
Selv arbejder Eivind Johansen med virksomheder i hele spektret. Som midlertidig administrerende direktør i en virksomhed i forskerparken Symbion. Som medstifter af en global, højteknologisk virksomhed. Og som medejer af et joint venture-projekt sammen med to repræsentanter for de små og mellemstore virksomheder, han er en ihærdig fortaler for.
For Symbion-virksomheden Sycs undersøger Eivind Johansen de forretningsmæssige muligheder. Her er brugt mange penge på at udvikle den grundlæggende teknologi - og færre til at finde ud af, hvor kunderne er. Sycs er i et dilemma: Uden et produkt på markedet og med en teknologi hvis konkurrencemæssige fordele eroderes over tid.
Den lille, højteknologiske Roskilde-virksomhed IPtronics, som Eivind Johansen ejer og driver sammen med tre ingeniører fra Giga, beskriver han selv som et resultat af vidensamfundet, når det er både bedst og værst. Forventningen er at blive Danmarks største chip-leverandør næste år.
- Men der kommer ikke flere danske arbejdspladser ud af det end os fire. Vi vil få fremstillet chips i USA, hvor det for tiden er billigst, få dem skåret i Fjernøsten og leveret direkte til modtagerlandene. Der bliver noget omsætning, men kan man satse innovationskræfterne på den type virksomhed, spørger Eivind Johansen.
Tvist og traktortræk
Og så er vi nået til Gørløse. Et lille samfund mellem Hillerød og Frederikssund, hvor 10i10 sammen med to lokale virksomheder har stiftet et nyt selskab, UP10, der skal kommercialisere noget af den teknologi, de to var ved at brænde inde med.
Kontakten til de to virksomheder blev skabt ved et tilfælde. Elektronikvirksomheden Unisense, der laver procesudstyr til fødvareindustrien med moderne sensorteknik, og Pinol hvis kunder er udstyrsleverandører til tandlægebranchen som laver miniaturiseret finmekanik. Teknolgien i det fælles selskab er baseret på piezoelektrisk keramik - det man brugte i keramiske pick-up'er i gamle dage og eksempelvis elektroniske lightere.
Opfindelsen er gammel - de første patenter går 50-70 år tilbage. For UP10 handler det om at udnytte den på en ny måde - til at lave fuldstændig lydløse elektromotorer uden brug af magneter, som kan kommercialiseres og bruges så forskellige steder som i robotter, sidespejle, låse, overvågningskameraer, handicapudstyr og meget andet.
- Det er sgu super-innovativt. Vi tager en gammel teknologi, ser på hvad der skal til for at gøre det bedre, og søger at hegne det ind med patenter. Endelig målretter vi det til kunderne, understreger Eivind Johansen og trækker en tråd tilbage til de gamle Giga-færdigheder.
Hans hjerte banker tydeligvis for projektet.
- Der er gods i dem fra Gørløse. De er ikke nålestribede, men nogle af dem går med en tot tvist i lommen og er lige så meget til traktortræk som til teknologi, erklærer han.
Eivind Johansen taler hellere om fornyelse end innovation. Det er oppe i tiden, som en modreaktion efter at verden i nogle år har tilhørt bogholderne. Nu skal vi overveje, hvad sker der, hvis vi ikke fornyr os. Det gælder på alle niveauer i samfundet, understreger han.
Arkivfoto: Torben Klint
