Dampende digital radio

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. juni 2004.


Damp-radio eller DAB-radio? Vi har prøvet en Intempo Digital PG01 DAB-radio. Dejlig radio, men DAB er i dag mere digital damp-radio end radio-revolution.
transistorforvandling
Forkortelsen DAB står for Digital Audio Broadcast og er den digitale afløser for analog FM-radio. Naturligvis skal radio være digital. Det har talrige fordele. Dels forsvinder analoge problemer som støj og forstyrrelser fra refleksioner, dels er der alle it-mulighederne i digital transmission.
Oven i det kommer naturligvis alle mulighederne for at sælge forbrugerne nye budskaber om digital kvalitet i radio.
Hylderadio
Intempo PG01 er en sådan enhed. Det er basalt set en radio med to indbyggede højttalere på tre tommer, der afgiver op til 5 watt, og mulighed for både FM og DAB.
I DAB-modus fungerer radiomodtagelse på simpleste vis. Man kan vælge genre, som for eksempel rock, og bladre mellem de stationer, der sender denne type musik, ved hjælp af to knapper.
Der vises stationsnavn og musiktitel for det aktuelle nummer, eller der vises kun stationsnavnet, hvis man ikke har valgt andet. Radioen kan også anvendes som clockradio.
De forskellige yndlingsstationer kan indkodes på de fire forudindstillinger. Designet er skandinavisk gråt med lyst træ og nydeligt ifølge flere uafhængige iagtagere. Der er mere plastic end metal i enheden. Den er vellydende, selv om højttalerne sidder så tæt, at der ikke er meget stereoeffekt.
Der kan beklageligvis ikke tilsluttes andet end hovedtelefoner, så alle ideer om at optage den digitale musik kan man godt glemme.
DAB er usnedigt
Og det gør man hurtigt, for der er ikke megen fidus ved DAB i forhold til internetradio eller hybridnettets radiokanaler, hvis det bare drejer sig om baggrundsmusik. Er man til rendyrket hifi, er sagen lidt anderledes, men det kræver, at stationen udsender musikken med en minimumsbåndbredde, og det er der ingen, som garanterer endnu.
På grund af nyhedens interesse er DAB-radioer endnu dobbelt så dyre, som de burde være. Og det er synd for Intempo. De har nemlig fabrikeret en glimrende reolradio, der lider under et for højt prisniveau.

Bokse: Intempo PG01

Pris: set til ca. 2.000 kr.

Flere oplysninger:
www.intempo.dk

Om DAB
En DAB-frekvens kan indeholde mellem fire og 12 radiokanaler. Frekvensen sender med i alt 1.152 kbit/s data, der deles mellem tale og musikprogrammer.
Al komprimering af lyd forgår i MPEG-2 layer 2, hvilket er en komprimering beregnet til høje bitrater. Lyd i CD-kvalitet kræver således 256 kilobit/s ved MP2, mens 192 kilobit/s er nok i MP3. DAB stammer fra et EU-projekt fra 1987, og teknologien er lidt gammeldags i forhold til nutidens, hvor MPEG-4 vil være mere oplagt, da denne kompressionsform netop er beregnet til lave båndbredder.
Siden DAB er beregnet til at erstatte FM, er USA gået efter en anden digital standard, hvor analoge FM- og AM-sendere bruges til udsendelse af de digitale signaler, da man ønsker, at digital radio skal være et alternativ - ikke en erstatning for FM-radio.
Men radiostationerne er de store vindere ved DAB-teknologien Ved at skifte fra det nuværende FM-system til DAB kan Danmarks Radio nedsætte sendeeffekten for alle sendere i Danmark fra omkring 250 kW til cirka 25 kW og al signaltransmission kan foregå via billige telekabler.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere