Download de vildeste baggrundsbilleder

Hvorfor ikke give Windows' kedelige skrivebord en seriøs omlakering? Vi viser vej til websider, hvor du kan downloade de vildeste baggrundsbilleder. Se også hvordan du automatisk får baggrunden til at skifte.

Sidder du hver dag og glor på den samme kedelige skrivebordsbaggrund i Windows, som ikke er blevet skiftet ud i evigheder?

Så var det måske værd at overveje en lille forårsrengøring og indsætte et nyt, frisk og lækkert baggrundsbillede.

Der findes nemlig rigtig mange websider, der stiller flotte fotos til fri download, og vi har fundet fem af de bedste. De er:

1. Interfacelift.com
Mange blandede baggrundsbilleder, men især landskabsfotos.

2. Digitalblasphemy.com Computerskabte billeder. Enkelte fotos koster penge, men linket er til galleriet med gratis billeder.

3. Socwall.com
Her finder du billeder af kunst, bygninger og sport.

4. HDRwalls.com
Flotte fotos baseret på HDR-teknikken. Læs mere om HDR her.

5. Carwall.com
Masser af billeder af biler.

Billederne kan downloades gratis fra websiderne, og de findes i rigtig mange forskellige størrelser, så de passer til netop din skærmopløsning.

Automatiske billedskift

Når du har downloadet en håndfuld billeder, så kan du få dem til skiftevis at fungere som skrivebordsbaggrund. Du behøver ikke manuelt at skifte dem ud, da flere gratis programmer tilbyder at gøre det automatisk.

Du bestemmer selv, med hvilket interval baggrundsbillederne skal bytte plads, og så er det bare at læne dig tilbage i kontorstolen og nyde de flotte billeder, mens du arbejder med Windows.

Et rigtigt godt og gratis program til at klare billedskift er Wallpaper Juggler, som du kan prøve her.

Et alternativ er programmet med det lidt spøjse navn: John's Background Switcher. Det kan ligeledes bruges til at skifte baggrundsbillede, men det har også mulighed for at hente billeder direkte fra nettet. Det vil sige, at programmet automatisk kan sættes til at hente fotos fra eksempelvis Flickr, Picasa og mange andre websider. Du kan prøve John's Background Switcher her.

Hvis du gerne vil have en lidt mere levende baggrund, kan du rette musen mod Desktop Earth. Det er et program, der viser et dynamisk baggrundsbillede af jordkloden lidt a la Google Earth på dit skrivebord. Du vælger din tidszone, og hvor ofte det skal opdateres - for eksempel hvert minut - og så er du sikker på ikke at glo på den samme baggrund hele dagen. For baggrunden ændrer sig løbende, og du kan langsomt fornemme kloden rotere. Er klokken 12 i Danmark, kan du for eksempel se, at det er mørkt i Asien. Prøv Desktop Earth her.

Hvis du bruger to skærme

I dag er det ikke usædvanligt at køre med to skærme koblet til samme computer. Det kan dog give noget knas med baggrundsbilleder, der ikke opfører sig helt normalt. Heldigvis kan det problem løses med DisplayFusion.

Du kan læse meget mere, om hvordan du bruger programmet, her.




IT-JOB

Formpipe Software A/S

Area Sales Manager

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Deskside Support Engineer

Capgemini Danmark A/S

Network Architect
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis