Codan bygger fremtidens forretning på web-services

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. april 2004.


Codan Forsikring planlægger i øjeblikket en it-arkitektur baseret på web-services integreret med virksomhedensforretningsprocesser.

Forsikringsselskabet Codan har baseret al information til dets kunder om deres forsikringer og skadesinformation på web-teknologi, hvor en applikationsserver er hjertet i systemet.
Codan har siden 1998, hvor forsikringsselskabet for alvor gik i gang med sin satsning på internet og e-handel, anvendt IBM's applikationsserver, WebSphere.
I starten var det version 3.0.2, som i dag er udskiftet med version 4 af serveren. Som udviklingsmiljø anvendes WebSphere Studio Integration Edition. Brugernes adgang til de forskellige applikationer og deres rettigheder i forhold til applikationerne styres med Tivoli Access Manager.
- Vi har fået et rigtig godt udviklingsmiljø med version 5, hvor vi har øget produktiviteten i udviklingen betydeligt og samtidig fået ensartet vores udviklingsmetodikker, siger Per Foldager.
Han er chef it-arkitekt hos Codan og det svenske datterselskab Trygg-Hansa og desuden formand for den nordiske afdeling af WebSphere-brugergruppen, WSUG (GSE Nordic WebSphere User Group).

Bilauktion
Et eksempel på en ny webtjeneste, hvor Codan har anvendt applikationsserver-teknologi, er auktionsportalen kaldet Bilauktion til de ophuggere, der indkøber totalskadede biler hos Codan.
- Tidligere fik ophuggerne bilerne for billigt. Auktionen har betydet, at vi både har fået forøget antallet af de, der byder på bilerne, og samtidig at vi får bedre priser for bilerne, forklarer Per Foldager.
I Bilauktion oprettes der udfra Autotaks-systemet auktioner i Lotus Domino, der er integreret med WebSphere og via XML med Codans mainframe-systemer.
Ifølge Per Foldager ville det have været umuligt at opbygge et system som Autotaks uden at anvende en applikationsserver, fordi den understøtter alle standarder og dermed bringer den nødvendige infrastruktur på plads.
Privatsikring er et andet eksempel på Codans udnyttelse af internettet. Her sælges forsikringer til private kunder via små og mellemstore banker. Der sælges i dag rigtig mange forsikringer gennem denne kanal.
Her har forsikringsselskabet ved hjælp af applikationsserver-teknologien selv udviklet en web-baseret salgsløsning til bankerne i J2EE.
- Vi er i fuld gang med at planlægge en serviceorienteret arkitektur, hvor vi fokuserer på forretningsprocesserne. Vi er på vej mod en verden styret af webservices, og de bliver i fremtiden et fantastisk vigtigt værktøj til samarbejde med vores partnere. Her er applikationsserveren det teknologiske fundament, pointerer Per Foldager.
Ved sammensmeltningen af webservices og styring af forretningsprocesserne (Business Process Management) opnås en langt større fleksibilitet i hele måden at drive forretning på, tilføjer han.

Portalstrategi
Codan gennemprøver i øjeblikket en portalstrategi baseret på tynde web-baserede klienter. Her flyder internet og intranet sammen i en rollestyret arkitektur, hvor brugerne tildeles adgang til de applikationer, de anvender, samt deres forskellige rettigheder i forhold til applikationerne, når de logger på systemet.
- Vi har en vision om at kombinere de it-værktøjer, vi anvender, til samarbejde med vores web, så brugergrænsefladen bliver web-baseret forklarer Per Foldager.
I dag anvender Codan ikke hele WebSphere Enterprise Edition, men udnytter den del, der svarer til Network Deployment-udgaven. Men med understøttelsen af forretningsprocesser i WebSphere 5.1 vil Enterprise Edition blive taget i brug.

Indflydelse på teknologien
Per Foldager betoner, at det har været en stor fordel for Codan at deltage i brugergruppen for WebSphere:
- Vi har tæt kontakt med IBM's udviklingslaboratorier og er med til direkte at påvirke udviklingen af WebSphere. Desuden udgør brugergruppen et forum, hvor man kan diskutere teknologi- og forretningsudvikling på tværs af virksomheder, siger han.

Billedtekst:
- Applikationsserver-teknologien er hele fundamentet for styring af forretningsprocesser og udviklingen af nye webservices, siger Per Foldager, Codan. Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere