Vi har tidligere skrevet artiklen 'Sådan gemmer du websiden som PDF', der var et tip til at gemme hele den webside, du kigger på.
Et andet tip er at sætte flere PDF-dokumenter sammen til et enkelt, og det kan du gøre meget nemt online.
Websiden Mergepdf giver dig mulighed for at sætte op til 10 forskellige PDF-dokumenter sammen til en enkelt PDF.
Hver af de 10 filer må dog højst fylde fem megabyte.
Du vælger de pågældende filer, klikker på 'Merge PDF!' og kort efter kan du downloade den sammensatte PDF.
Hastigheden afhænger naturligvis af antallet og størrelsen på filerne.
Du kan prøve Mergepdf her.