Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. november 2003.
adgang til data: Den offentlige informationsserver OIS skal bringe alle oplysninger om ejendomshandel frem
i lyset.
Et pilotprojekt, der ikke længere er et pilotprojekt. Sådan kan man betegne etableringen af den offentlige informationsserver OIS under Erhvervs- og Boligstyrelsen.
Serveren giver direkte adgang til en lang række registeroplysninger, der tidligere var både dyre og besværlige at få fat i for brugere som for eksempel realkredit-institutter, kommuner og amter.
Finansieringen af pilotforsøget, hvor første fase løber fra 2001 til 2005, er sket via en bevilling på otte millioner kroner fra Videnskabsministeriet (MVTU). Men allerede nu er anden fase af OIS godt i gang. Og modellen er, at OIS økonomisk set skal hvile i sig selv.
Tungt og dyrt
- Før etableringen af OIS startede i 2001, benyttede vi det såkaldte videregivelses-system. Det krævede, at man bestilte data hos os og underskrev en kontrakt, hvorefter der typisk blev udviklet en specialapplikation til at udtrække det ønskede datasæt, fortæller kontorchef Per Smed, Erhvervs- og Boligstyrelsen og føjer til:
- Det kunne tage måneder, og prisen på informationerne blev typisk på et fem-seks-cifret beløb. Og der var frygtelig meget kritik af systemet.
I 1998 blev det under det daværende By- og Boligministerium besluttet at lave en kraftig modernisering af systemet via en trinvis åbning for en lang række datasamlinger i offentligt regi.
Efter forhandlinger mellem By- og Boligministeriet, Finansministeriet, Forskningsministeriet, Kommunernes Landsforening samt en række andre interessenter blev det i 1998 besluttet at gøre noget ved sagen.
Løsningen blev, at der skulle etableres en fælles offentlig platform for ejendomsdata.
Der var tre basale krav til systemet:
• En trinvis åbning af samtlige relevante datasamlinger.
• At alle data skulle kunne trækkes ud via en åben og veldefineret snitflade baseret på standarder.
• At prisen for kunderne skulle reduceres med mindst en faktor ti og helst en faktor 20.
Alle ejerne af de relevante registre havde, indtil planerne om OIS kom til, levet godt af at sælge data, så det var nødvendigt, at Finansministeriet kom på banen for at få frikøbt data. Det lykkedes, og nu er det på plads og kører som forventet, siger Per Smed.
Der er tale om meget store datamængder. En enkelt ejendom omfatter op til 450 forskellige oplysninger i OIS.
Tre brugergrupper
De tre brugergrupper, der anvender OIS, er:
• Såkaldte datadistributører som finanssektoren og realkreditsektoren.
• Borgere og virksomheder, som har adgang til op mod et par hundrede informationer om alle ejendomme i registret.
• Ejere af fast ejendom, der har adgang til alle informationer om egne ejendomme.
Per Smed oplyser, at det i dag er realkreditsektoren, der står for langt hovedparten af trækket på OIS. Men han forventer, at kommuner og amter i stigende grad vil anvende serveren, efterhånden som nye datasamlinger kommer på.
Første XML-system
OIS er implementeret af KMD og består i alt af ni servere. Der er to webservere til borgerne, to til datadistributørerne samt to databaseservere og en server til administration af systemet.
Desuden står der to servere hos KMD og Kort- og Matrikelstyrelsen, der er dataværter.
- OIS var det første offentlige system herhjemme, der anvender XML som udvekslingsformat for alle data. Ingen it-leverandører herhjemme havde implementeret XML-løsninger, så det var nødvendigt at hente teknisk ekspertise i USA, forklarer projektlederen på OIS, Mahdad Fahimi, Erhvervs- og Boligstyrelsen.
Da OIS-projektet blev sat i gang, mente mange kritikere, at projektet teknisk set var umuligt.
OIS-folkene allierede sig så med Microsoft, som sendte folk fra hovedkontoret i USA, der skulle se, om det var muligt at etablere systemet.
Det resulterede i en rapport med løsningsforslag og pris på systemet. Og Microsoft blev også senere valgt som leverandør af server- og databaseteknologi, da ingen andre bød ind med et projekt til samme pris.
Forhandler om kortdata
Per Smed ser gerne, at digitale kort bliver en større del af OIS. Der føres forhandlinger gennem Servicefællesskabet for Geodata om blandt andet at anvende Matrikelkortet og de topografiske kort i OIS, men det kræver, at der findes en finansieringsmodel, forklarer han:
Vi kan ikke købe data, og vi kan heller ikke kræve brugerbetaling for skattefinansierede data. Vi mener, at der må findes en ordning, hvor der betales for udtræk af kortdata.
Boks:
Indholdet i OIS
OIS rummer i dag Bygnings- og Boligregistret (BBR), Det fælleskommunale ejendomsstamregister, (ESR), Planregistret, Matrikelregistret, Statens salgs- og vurderingsregister (SVUR) samt krydsreferenceregistret, der består af en samling af indgangsnøgler dannet ud fra de andre registre til at få adgang til oplysninger.
Nøglerne i registret er CPR-numre, bygningsnumre, ejendomsnumre, CVR-numre (Det centrale virksomhedsregister) samt geografiske X,Y-koordinater.
Nye datasamlinger på vej
Samtlige tilstandsrapporter for ejendomme, som ligger hos Teknologisk Institut, energimærkning af ejendomme, der ligger i Energistyrelsen, salgs- og vurderingsoplysninger for de seneste ti år fra ToldSkat samt forureningsoplysninger fra amterne og fredningsbestemmelser, der ligger hos Kulturarvsstyrelsen.
Erhvervs- og Boligstyrelsen ser sammen med Justitsministeriet desuden på mulighederne for at åbne for tinglysningsdata.
Billedtekst:
Per Smed, Erhvervs- og Boligstyrelsen: - Oplysningerne i OIS kan sammen med digitale kort danne grundlaget for en række analyser af områder som for eksempel social og sundhedsforhold, der ikke laves i dag. Foto: Torben Klint
