Storformat på væggen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 31. oktober 2003.


Det traditionelle tekniske marked aftager stadig størstedelen af storformatprinterne. Men fotografer og kunstnere er også begyndt at bruge dem.

Plakatklare

Dagens storformatprintere bruger meget af teknologien fra A4-fotoprintere. Blækket er det samme, dyseteknologien er den samme og papiret er tilsvarende. Dermed er dyserne også åbnet for storformat billeder af alle typer.
Dertil er printerne blevet nemmere at bruge, så farvekalibreringer kun er nødvendige ved installation, og driverne er blevet så intelligente, at de allerstørste printere ikke længere er forbeholdt de tekniske brugere.
Oprindeligt afløste storformatprinterne de store penplottere, der blev brugt til cad, men blækteknologien betød, at der også kunne udskrives fotografier i storformat. Det har i dag medført, at markedet for storformatprintere ifølge Canon er fordelt med 60 procent til det tekniske marked, og 40 procent til det grafiske marked.
Den grafisk branche er hårdt trængt og kigger specielt efter besparelser i printudgifter.
- Denne type printere giver besparelser i forbindelse med kromaliner (prøvetryk), hvor et A3-prøvetryk på en storformatprinter kan udskrives for 20-30 kroner med fuld farvedækning. Vi ser også interesse for at bruge disse printere inhouse, specielt hvis der bindes en leasning-ordning med, siger produktchef Karsten Winther fra printerfabrikanten Epson.

Erstatter mørkekammer
Karsten Winther fortæller, at mulighederne for at udskrive billeder i fuld fotokvalitet har åbnet nye dele af det grafiske marked.
- Der er fotografer, der simpelthen pakker deres mørkekammer ned og i stedet arbejder med en storformatprinter. Vi ser også et nyt marked i de såkaldte fine art-brugere, som er kunstnere, der anvender storformatprintere i stedet for traditionelle trykmetoder. Markeder er blevet mere nuanceret.
Videre fortæller Karsten Winther, at det netop har være ting som farveæghed, farvekonsistens og frem for alt bedre drivere, som har givet denne udvikling.
- Arkivægthed og vandfaste farver er et krav for fotografer. Og her er også brugervenlighed vigtig.

Positivt marked
De samme tendenser spores også hos konkurrenten Canon.
- Vi oplever netop, at kvalitet og hastighed ved print er vigtige faktorer, og i dag er det muligt at levere en kvalitet, der svarer til vores desktop-produkter, siger Business Manager Niels Christoffersen fra Canon.
Han fortæller. at Canon anvender bubblejet-teknologi, hvilket betyder. at de små blækdråber udstødes fra dyserne ved hjælp af en dampboble.
HP og Epson anvender en pietzo-keramisk teknologi, hvor en elektrisk stimuleret krystal klemmer sig sammen og presser blækdråben ud.
Fordelen ved bubblejet-teknologien er ifølge Niels Christoffersen, at printhovedene kan gøres mindre, hvilket medfører større hasighed ved udprintningen, idet printhovedet kan accelereres ekstra hurtigt.
Canon er netop ved at reorganisere deres afdeling for storformatprintere med med henblik på en forstærket indsats netop i dette markedssegment, hvor Canon til næste år blandt andet annoncerer en printer med 60 tommers bredde.

Billedtekst:
Storformatsprintere har de sidste mange år lignet store pastamaskiner, men to ruller, der klemmer om papiret, er simpelthen den mest effektive metode til at håndtere de store papirstørrelser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere