Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. oktober 2003.
Med et koncept, som ingen levnede mange chancer, har virksomheder som Telmore og CBB lagt en ny lavprisstil for det danske mobilmarked. Mens konkurrenterne slår knuder på strategien for at følge konceptet, debuterer de to i årets Top 100.
Årets Top 100-udgivelse byder på to nye telenavne. De er ikke de hurtigst voksende og befinder sig i nedre halvdel af telelisten. På opgørelsen over de 250 største it-selskaber er de debuteret på henholdsvis en 109. og 207. plads. Alligevel står de og deres forretningskoncept for en større revolution på det danske mobilmarked, og deres navne - Telmore og CBB - er blevet synonym med en ny lavprisstil og priskrig, der har hærget hele sommeren.
- Mere end nogen andre har de selskaber været med til at åbne forbrugernes øjne for, at telefoni er en konkurrencevare, som kan variere væsentligt i pris. De store selskaber har også haft forskellige prissætninger, men de har vel at mærke alle været spundet ind i komplicerede og uigennemsigtige abonnementsordninger, som kunderne aldrig helt kunne overskue. Derfor har de succes, siger teleanalytiker Torben Rune fra Netplan.
Telmore er selskabet, der kan præstere størst succes. Omsætningen er på et år vokset fra 27 millioner til 175 millioner kroner, og de er gået fra et underskud på 19,7 millioner til et overskud på 31 millioner.
Succesen er også afspejlet i IT og Telestyrelsens rapport fra det danske telemarked, der viser en 197 procents stigning i antallet af abonnenter fra 69.239 tilmeldte i andet halvår 2001 til 206.004 Telmore-abonnenter i andet halvår 2002.
At Telmoreficere
Med et koncept, der i sin enkelthed går ud på lav minuttakst, intet abonnement og optankning af taletid på nettet, har Telmore og CBB haft markant effekt på markedet det seneste år.
- De har jo haft kanonsucces, og det har ført til, at de andre er nødt til at løbe efter dem med tilbud om enklere produkter og lavere priser, siger Torben Rune.
Over sommeren er samtlige danske selskaber i højere eller mindre grad blevet 'Telmoreficeret'. De har lanceret et nyt produkt eller ændret et eksisterende, så det enten prismæssigt, konceptmæssigt eller begge dele læner sig stærkt op ad Telmore-konceptet.
'Just Talk' hedder det hos Orange, 'Mixit' lyder det fra TDC. Debitel opfordrer til 'Smarttalk', og Telias net-optankningsprodukt går under navnet 'Cash'.
Sonofon er et af de selskaber, der længe har vægret sig ved at skulle føre produkter efter lavprisstrategien. Ved flere lejligheder har den nu afgåede Sonofon direktør, Ulrik Bülow, understreget, at selskabet ikke ønskede at gå ind på lavprismarkedet, men at det selvfølgelig var kunderne, der havde det sidste ord.
Kunderne har i den grad fået det sidste ord. Og ordet er lavpris. Sidst i juli annoncerede Sonofon derfor, at selskabet var på vej ind på lavpris-mobilmarkedet, og i slutningen af august så "Selvhenter.dk" dagens lys.
Selv om Sonofon har været sidst til at bøje sig i lavpriskrigen, er IDC-analytiker Mette Søeborg Ahorlu ikke i tvivl om, at ingen af de store selskaber har ønsket at bevæge sig ind på den sti, som de nu er tvunget til.
- Telmore og CBB fastholder et hårdt kundefokus på prisen. Det generer selvfølgelig de store, der gerne vil tale om tjenester og alt muligt andet frem for priserne, og som må se deres marked skrumpe, siger hun.
TDC valgte tidligere på året at købe sig ind i Telmore for at sikre sig trafikken fra selskabets stigende antal kunder.
Fremtid
Spørgsmålet er så, hvad lavprisselskaberne betyder for det danske marked i fremtiden.
- Deres eksistens varsler en fremtid, hvor der ikke er plads til store armbevægelser, ingen store glaspalæer og meget begrænset personale, siger Torben Rune om Telmore og CBB's betydning.
Heller ingen hurtig overgang til tredjegenerations mobiltelefonis avancerede tjenester skal det danske marked regne med. Det er en af de konsekvenser, IDC ser som følge af Telmore og CBB's koncepter.
- De vil fastholde et prisfokus og et fokus på de enkle tjenester, der kan gøre det svært at få folk over på de kommende dyre 3G-tjenester og 3G-telefoni. Det er muligt, at den fremtidige konsekvens af deres eksistens kan blive en langsommere udbredelse af tredjegenerations mobiltelefoni. Og det stærke prisfokus, som de holder forbrugeren fast i, kommer til at betyde mindre manøvrerum hos de store. Der skal penge til at udbyde mange og varierede tjenester. Jo lavere prisen er på tale, jo færre penge er der, siger Mette Søeborg Ahorlu.
Samtidig vurderer de fleste spillere på og iagttagere af det danske mobilmarked, at sommerens lavprisrus er endnu et skridt på vejen til konsolidering i dansk tele. En konsolidering, som længe har været undervejs. Få tjener penge, og der er bred enighed om, at det danske marked ikke er stort nok til, at alle vil overleve. Men endnu er det ubesvaret, hvem der kommer til at knække halsen.
- For dem, der allerede er pressede, er der ikke ret langt fra nu og til at blive trykket ud af markedet, siger Torben Rune.
Billedtekst:
Sonofon vægrede sig længe ved at hoppe på lavprisstrategien. Ved flere lejligheder understregede den nu afgåede Sonofon-direktør Ulrik Bülow, at selskabet ikke ville gå ind på lavprismarkedet, men at det selvfølgelig var kunderne, der havde det sidste ord. Og det fik de.
Bokse:
Fokus på prisen
Debutanterne Telmore og CBB's succes på det danske telemarked har langtrækkende konsekvenser. Det hårde prisfokus driver kundernes opmærksomhed væk fra de avancerede tjenester, der skal finansiere 3G.
Billigere taletid og sms
Priserne på tale og sms bliver drevet i bund af Telmore og CBB, og de store selskaber tvinges til at følge trop. Hos de fleste af selskaberne kan kunderne nu få et minuts tale for cirka en krone og en sms for 20 øre.
