Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. oktober 2003.
Konkursboet efter et it-selskab er ofte værdiløst. Aktiverne er typisk immaterielle og dermed på én gang let forgængelige og svære at finde, prisfastsætte og sælge. Men trods alt lever resterne af en række konkursramte selskaber videre i nye sammenhænge.
Kassen er tom, investorerne har sagt stop, kassekreditten er overtrukket, udbetalingen af løn til medarbejderne er ophørt, og der er ingen udsigt til cash-flow foreløbig.
Ind kommer kurator. Advokaten, hvis opgave det er at tage hånd om boet og forsøge enten at rekonstruere virksomheden eller realisere værdierne, så kreditorerne kan få deres penge. Men i lige netop it-konkurser er det en utaknemmelig opgave.
Leasede maskiner, lejede lokaler, forældede servere, usælgeligt programmel, et ufærdigt produkt i beta-version, måske et stykke kildekode - hvis man ellers kan finde det - og brainware hos medarbejdere, der i den grad må videre.
Det er ikke overraskende, at der i it-konkurser bliver mindre til kreditorerne end i de fleste andre konkurssituationer. Eller at der i nogle tilfælde har været murren i krogene, fordi den konkursramte ejer har kunnet løfte aktiver ud af virksomheden for en slik.
Let at stjæle
Bramfri kommentarer fra konkursadvokater lyder i retning af, at det er let at stjæle værdier fra lommen på kurator. Nogle gange er de immaterielle aktiver sågar solgt inden konkursen - hvilket er ulovligt, og kurator river sig under alle omstændigheder i håret, fordi det er så vanskeligt at finde og få den rigtige pris.
Alligevel afvises det, at konkursrytteri skulle være et problem for branchen. Det er den simpelthen for ung og præget af for engagerede ejere til, lyder det.
Tidligere formand for Kuratorforeningen Ole Borch, partner i advokatfirmaet Bech-Bruun Dragsted, peger på, at der i de fleste situationer simpelthen er meget få, der kan have interesse i aktiverne fra it-konkursboer.
Der er med andre ord ikke mange at sælge til. Frustrationer udspringer af store tab kombineret med, at det er så svært at sælge aktiverne - hvilket kan være overraskende.
- Konkursloven er én ting. Lov om udbud og efterspørgsel en helt anden. Og det er nemmere at overtræde konkursloven end lov om udbud og efterspørgsel. Vi sidder ikke naivt og sælger guld for bliks pris. Der er frustrationer som følge af mange tab og usalgbare aktiver, og folk kan sige, at det er for dårligt, der kommer så lidt ud af det. Jeg deler forargelsen. Men problemet er, at sådan er set-up'et. Og man skal også huske, at ejerkredsen typisk har lidt endnu større tab end kreditorerne, siger Ole Borch, der blandt andet har taget hånd om mange dotcom-konkurser af Toy City-typen.
Lovbrud
Den nuværende formand for Kuratorforeningen, Pernille Bigaard, der er partner i advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg, henleder opmærksomheden på en undersøgelse af mulige strafbare forhold i konkursboer, foretaget af 101 konkursdekreter afsagt under dotcom-nedturen i seks måneder frem til udgangen af marts 2001.
I 39 tilfælde forventede kurator at indgive politianmeldelse. I over 60 procent var hverken revisions- eller selskabsprotokollen tilgængelig, således at der i vidt omfang blæses på forpligtelserne i bogføringsloven. I 28 forelå der ulovlige aktionærlån, og der var 31 tilfælde af uforsvarlig ledelse, vurderede kuratorerne.
Pernille Bigaard, der selv har stor erfaring med it-konkurser, mener dog ikke, man kan sige, at it-branchen er værre end andre.
- Den har bare appelleret stærkt til iværksættere i en periode, hvor enhver med en computer og en kælder startede for sig selv og drømte om at blive købt for millioner af en stor amerikansk virksomhed.
At det er nemt at snyde, lægger hun dog ikke skjul på. Samme erkendelse lyder fra endnu en erfaren kurator, Aage Tang-Andersen, partner i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel Kierkegaard, hvis seneste stærkt omtalte konkursbo er telekæden Bluetel, og som tidligere med held fik afviklet boet efter Memory Card Technology ved et salg til amerikanske Dataram.
Luftige aktiver
- Knowhow er et luftigt aktiv modsat det mere håndgribelige som maskinel og et varelager. Det er også lettere at løfte værdier ud af et it-konkursbo inden en konkurs, end det er i en maskinfabrik. Hvis man har et godt produkt, et stykke kildekode eller lignende, er det som regel ikke registreret systematisk rent bogholderimæssigt. Så ejeren - og situationen opstår som regel, hvor ejeren selv driver virksomheden - kan lade være med at sige noget om det. Men det er strafbart, understreger Aage Tang-Andersen.
Den rigtige måde er, at det hele kommer på bordet, og så fortæller ejeren, at han gerne vil købe det ud af boet.
- Han vil ofte få det til en favorabel pris, for typisk er der kun én køber. Rent moralsk kan det være slemt at se, at stifteren og lederen bagefter kan købe aktiver ud for en billig penge, men det er ikke snyd, det er markedskræfter. Og samfundsmæssigt kan det også være en fin løsning, siger Aage Tang-Andersen.
Han beklager, at det er relativt nemt at snyde. Mange gange bliver det end ikke opdaget, for hvordan skulle man? Men, advarer han, der er risici. For eksempel kommer posten ind - til kurator - og den kan rumme afsløringer.
Kommer kurator under vejr med noget, der kunne være strafbart, har han eller hun pligt til at informere politiet, som så skal efterforske sagen.
Spørgsmål om Escom
Ser man på den seneste række af konkurser, er der trods alt mange tilfælde, hvor det er lykkedes at redde værdifulde stumper - og arbejdspladser - gennem et salg af aktiver.
Indimellem er der også stillet spørgsmål. Det var for eksempel tilfældet ved Hjørring-firmaet Escom Data. Det blev taget under konkursbehandling i april. Men den foregående måned var alle aktiverne solgt til den aalborgensiske it-virksomhed DCE A/S, som kontrolleres af den ligeledes aalborgensiske erhvervsmand Peter Balling. Her måtte kurator undersøge, om salget af aktiverne så kort før konkursen foregik helt efter bogen.
Eksempler på, at der er rift om et konkursbo, findes trods alt også. Da domæne- og hostingvirksomheden Netcentralen gik konkurs i foråret, trængtes konkurrenterne om at komme til fadet for at få fat i de 6.000 eftertragtede kunder i databasen.
Enkelte afgav tilbud på den samlede forretning med kunder, medarbejdere og udstyr. Køberen, Webpartner, overtog Netcentralen som on-
going forretning, men nøjedes med at tage ni medarbejdere med. 20 mistede deres arbejde.
For Web500 var det Nordjyske Holding, et selskab under avisen Nordjyske Stiftstidende, der kom ind og overtog boet efter konkursen i maj. Avisens ejere havde været på udkig efter en indgang til markedet for content management-systemer. Web500-systemet blev med overtagelsen en del af porteføljen i Nordjyske-datterselskabet AM Production.
XML-selskabet Integrator Uniware gik konkurs i april, men allerede inden konkursen havde ejerne af selskabet, samlet i investeringsselskabet Comlex, købt nogle af aktiverne ud. Efter konkursen kom ejeren af bogtrykkervirksomheden From & Co., Mogens Saugmann, på banen. Han overtog produktet Web2print, der i øvrigt bygger på produkterne fra Uniware Denmark, som blev ramt af en konkurs i 2001.
Vrede kreditorer
Linkwatch måtte ligeledes kaste håndklædet i ringen i april. Her har nogle af investorerne - efter at have tabt 20 millioner kroner på selskabet - overtaget et enkelt af produkterne fra konkursboet. De har etableret et nyt selskab, Link Security, hvor produktet, et overvågningssystem, skal markedsføres.
I Linkwatch var imidlertid en hel platform for intelligente netværk omtrent færdigudviklet. 24 årsværk var lagt i pervasive computing-projektet.
Internetbutikken Haburi gik konkurs i begyndelsen af marts, efter investorer havde skudt omtrent 238 millioner kroner i selskabet siden 1999. Men det tyske selskab FortuneGlobe, der indgår i tekstilkoncernen Alt-gruppe, overtog Haburi for et uoplyst beløb. Kreditorerne måtte henvende sig til kurator, som langt fra havde penge til alle.
Flere i rækken
Konkurserne fortsætter - om end det trods alt lader til at være med formindsket kraft. I august gik det ud over blandt andre web-bureauet Icon Medialab. 50 medarbejdere blev sendt hjem, eftersom den svenske ejer ikke ville dække sidste års danske underskud på 6,4 millioner kroner. I september overtog Framfab en væsentlig del af aktiviteterne og 15 medarbejdere. Dog så det ikke ud til, at andre kreditorer end medarbejdere med løntilgodehavender ville få deres penge.
Også Wizdom, der blev dannet på resterne af intranetselskabet Business IT for mindre end et år siden, standsede betalingerne i august. Etableringen af Wizdom skabte i øvrigt vrede blandt kreditorerne i Business IT, som mente, at it-entreprenøren Steen Louis
Reinholdt havde trukket værdierne med over i Wizdom og efterladt det gamle selskab uden en krone til at betale dets gæld.
boks: Kurator på herrens mark
Kurator har ofte brug for at kunne hyre eksperter til at gennemskue komplicerede it-konkurser, men der er sjældent midler til det. I en undersøgelse af 101 boer, foretaget af kuratorforeningen, svarede 59 nej til, at der var økonomi i boet til at foretage undersøgelser. I 26 tilfælde havde kurator anmodet kreditorer om midler til yderligere undersøgelser.
boks: Udenlandske ejere svigter
Mange konkurser skyldes, at et udenlandsk moderselskab mister tålmodigheden med et dansk datterselskab, som ikke kan få driften til at løbe rundt. Det ramte til sidst Icon Medialab, da det svenske moderselskab opgav at sætte flere penge i det tabsgivende danske selskab.
boks: Efter it-boblen
Der er ryddet op i meget nu. Boblen har fået folk til at tænke lidt mere, før de starter, de ansætter knap så mange medarbejdere og tager det stille og roligt. Buen spændes ikke så hårdt, for man skal ikke i samme grad imponere omverdenen, mener formanden for Kuratorforeningen, Pernille Bigaard.
