Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. maj 2003.
Birgit Hansen er en it-chef med en sag. Hun brænder for kulturarven, og fra sin post i Statens Arkiver tager hun
særdeles aktivt og udfarende hånd om arbejdet med at bevare den.
portræt
- Når man først begynder at rulle sig lidt ud, kan de godt forstå det.
Birgit Hansen refererer til historiens betydning i en historieløs tid, den samfundsmæssige nødvendighed af at have historien som udgangspunkt for at forstå sig selv og sin samtid. Og med glimt i øjet illustrerer hun pointen med en anekdote om, hvordan medlemmer af DIAG-netværket (Dansk Informations Anvendelses Gruppe) besøgte Statens Arkiver.
De fik en tur gennem papirarkiverne. Historien om, hvordan det gik for sig, da diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Rusland først opstod, blev fortalt - gennem alle de originale dokumenter. Ikke et øje var tørt.
- Så var der forståelse for, at ja, vi skal bevare kulturarven. Betydningen af at man kan få fat i den historiske dokumentation uden nogen mellemmands tolkning. De originale dokumenter for det enkelte hændelsesforløb, ikke bare referater eller omtale. Det autentiske, hvor samtidens begrænsninger og forestillinger er skrællet af, fortæller Birgit Hansen.
I Statens Arkiver har hun ansvaret på it-siden for alt, hvad der gælder bevaringen af elektroniske arkivalier i forbindelse med den statslige sektor. Statens Arkiver har pligt til at modtage, bevare og tilgængeliggøre statens vigtige dokumenter - fra Thule-sagen til Slaget på Reden og så videre.
Den digitale kulturarv
Kulturarven er naturligvis i stigende grad digital. På det felt er Danmark pionÈr sammen med de øvrige nordiske lande, blandt andet takket være en meget stærk arkivlov, der gør det muligt at stille krav til de offentlige instanser, der leverer elektroniske dokumenter.
Statens Arkiver har lavet kravspecifikationer til afleveringerne, og de ligger som open source på Statens Arkivers hjemmeside. - Vi blander os ikke i, hvordan myndighederne forvalter. De kan gøre, som de vil. Men når det gælder elektroniske journaler og elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystemer, skal de godkendes af Statens Arkiver inden ibrugtagning. Vi skal sikre, at systemerne er forberedt for overlevering til Statens Arkiver og dermed til bevaring for eftertiden. Vores krav specificerer, at vi vil have åbne, internationale, uafhængige standarder, som også er billige, og alt skal ind i et konvertibelt format, understreger Birgit Hansen. Hun tilføjer, at man i kulturhistorisk sammenhæng ikke kan leve med at skulle eksistere på Microsofts eller IBM's præmisser 1000 år ude i fremtiden. Selv om de nok har 30-40 år på bagen, og 10 år i it-verdenen er en lille evighed. Det skal holdes op mod det historiske perspektiv. - Vi prøver at gøre os så it-uafhængige som muligt. Det kræver it-indsigt at se, at det er vigtigt og nødvendigt. It-indsigt er der blandt Statens Arkivers omtrent 300 medarbejdere, hvoraf cirka 35 medarbejdere direkte arbejder med it eller elektroniske arkivalier.
Et andet element, der adskiller Norden fra resten af verden, er nemlig, at de statslige arkiver har it-folk til de it-mæssige aspekter frem for historikere eller arkivarer.
- Det er derfor, vi har været i stand til at være så it-specifikke og står stærkt internationalt, siger Birgit
Det at bevare kulturarven er der altså noget sving i. Det
kan man brænde for, det
er værd at bruge sin tid
og kreativitet på.
Hansen. Hun tilføjer, at der er et godt samspil og et tæt samarbejde mellem it-folkene på den ene side og arkivarer og historikere på den anden.
It-fokus har udløst internationale faglige besøg og invitationer, og Statens Arkiver har blandt andet været i Australien og USA, hvor man fik julelys i øjnene over Statens Arkivers program TEA (Test af Elektroniske Arkivalier).
Det er lavet for, at Statens Arkiver automatisk kan teste, om en aflevering fra en myndighed er korrekt. TEA er nu i pilottest hos nogle myndigheder, så myndigheden selv kan foretage en fuldstændig test og dermed aflevere korrekt materiale til Statens Arkiver. Hensigten er at spare tid og ressourcer og dermed effektivisere processen.
Dryssende magnetbånd
Den digitale kulturarv går ikke så langt tilbage som den analoge, men bevarelsen er ikke mindre vigtig.
Statens Arkiver har elektroniske arkivalier tilbage til 1972 - til de store registres barndom, hvor data typisk ligger på magnetbånd. - De står pænt på lange rækker, og det ser vældig fint ud, men de færreste rundt omkring i verden kan finde ud af, om de kan læse de gamle bånd. Danmark har som det eneste land i verden gennemført en konvertering af båndene til cd-rom for at redde de seneste 30 års kulturarv, fortæller Birgit Hansen.
Vanskelighederne ved opgaven var betydelige. Magnetstrimlerne dryssede og klæbede sammen, og Statens Arkiver måtte hente eksperthjælp fra digitale konservatorer i udlandet. Heldigvis har man ikke endnu set datatab.
- Elektroniske arkivalier er skrøbelige og kræver derfor en løbende aktiv bevaringsindsats, indskærper Birgit Hansen, som ser et ekstra historisk aspekt i, at der her var tale om det offentliges første elektroniske efterladenskaber.
Fremtidens digitale forvaltning.
- Den er stadig på baby-stadiet. Men på ti års sigt - hvordan skal vi geare op til den voksende volumen og stadig sikre autenticiteten? Når det vælter ind med terabytes, skal man holde det enkelt. Der er ikke råd til andet, og det betyder igen standardisering. Udfordringen ved den digitale kulturarv er, at det kræver store ressourcer at bevare den. Rent praktisk er it-chefen i Statens Arkiver på tæerne i forhold til den digitale forvaltning. For Èn ting er arbejdet ude i forvaltningerne - en anden er, at det skal med i kulturarven. - Derfor sidder vi med alle vegne. For eksempel i XML-komitÈen, som partner i den digitale taskforce og i styre- og arbejdsgruppe for FESD, det fælles offentlige elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem, hvor et af kravene til deltagerne i projektkonkurrencen er, at man klarer en prøveaflevering til os. TEA slår til!
At få ressourcer kræver ofte synlighed, og den ligger det helt naturligt til Birgit Hansen at skaffe.
Synligt engagement
- Statens Arkiver har levet en lidt for usynlig tilværelse. Men andre må gerne vide, hvad vi går og laver. Det handler om synliggørelse - både nationalt og internationalt. Derudover er det godt at gå i clinch med andre, for så bliver man selv udfordret. Blandt de mange steder, hun sidder med, er med statens nye Rådet for it-sikkerhed.
Med egne ord regner hun med, at "det er fordi, jeg har været lidt aktiv, at ministeriet har anbefalet mig. Jeg har flere kasketter og tør sige noget." En af kasketterne har hun som formand for Dansk IT's it-chef klub, hun er med i DIAG, i Kulturministeriets udvalg for bevaring af kulturarven, arbejder i EU-sammenhæng, og så har hun netop etableret nok et it-netværk, Griffenfeld Gruppen, for statslige it-chefer.
Begejstringen bobler frem igen.
- Det at bevare kulturarven er der altså noget sving i. Det kan man brænde for, det er værd at bruge sin tid og kreativitet på. Og dÈt driver mig - at have med noget at gøre der ikke er forgængeligt eller ligegyldigt. Jeg skal kunne identificere mig med det, jeg laver, og jeg er stolt over, hvad vi kan, siger Birgit Hansen, som har været it-chef i Statens Arkiver i fem år og virkelig holder af sit job.
Blå bog
Birgit Hansen er uddannet svagstrømsingeniør i England på London University med en ph.d. i design af cad-systemer. Hun har arbejdet som konsulent på Teknologisk Institut og som it-chef først fem år i Kort & Matrikelstyrelsen.
Dernæst tilsvarende fem år i Statens Arkiver.
Billedtekst:
Birgit Hansen, it-chef i Statens Arkiver, sætter sit faglige fingeraftryk på arbejdet med at bevare kulturarven -
ikke mindst den digitale - for eftertiden. Foto: Torben Klint
