Nem og billig adgang til offentlige data

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. marts 2003.


Nu er den her, Infostrukturbasen, som skal indeholde information om alle offentlige data i XML. Basen er grundlag for digital forvaltning og webservices.

INFOSTRUKTURBASEN
It-systemerne i den offentlige sektor er inkompatible. Systemvalgene er taget i den enkelte myndigheds it-afdeling, og historisk har man først og fremmest tænkt på egen funktionalitet og pris. At it-systemerne i hele den offentlige sektor skulle kunne spille sammen er en tanke, der er nyere end de fleste af it-systemerne.

Men informations- og dataflow på tværs af myndighedsskel er en forudsætning for digital forvaltning. Sammenhængende offentlig informaton online er nødvendig for sammenhængende services. Det gælder både offentlige services og fremtidens private services og webservices, der baserer sig på offentlige data.

En del af løsningen på det problem blev præsenteret i tirsdags og hedder Infostrukturbasen.

Infostrukturbasen hed i begyndelsen XML-projektet, og det skyldes, at basen er en metadatabase, database om databaser, hvor alle offentlige data er beskrevet i XML-format.

Basen er en forudsætning for billigere og lettere adgang til udveksling af data mellem de inkompatible offentlige systemer.

Fremtidens services
I forberedelserne til digital forvaltning indgår også digital signatur, en fælles offentlig it-arkitektur og en offentlig softwarepolitik, herunder standarder for ESDH (Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering). Tilsammen skal initiativerne skabe grundlaget for fremtidens serviceorienterede forvaltning.

- At Infostrukturbasen åbner, er en stor begivenhed, selv om det måske ikke lige er et samtaleemne, der vækker jubel i bus nummer 6 til Charlottenlund, siger videnskabsminister Helge Sander.

- Men basen kommer til at spille en afgørende rolle i udviklingen af samfundet og effektiviseringen af den offentlige sektor, siger Helge Sander.

Han skyder tilbage på KL, som i forbindelsen med lanceringen af det velfærdspolitiske debatoplæg "Velfærd på spil" beskylder Christiansborg-politikerne for ikke at tage velfærdssamfundets overlevelse alvorligt.

- Som tidligere borgmester ved jeg, at der kan effektiviseres på landets rådhuse. Effektivisering gennem digitalisering er afgørende for, at det offentlige fremover kan frigøre ressourcer til at løse andre offentlige kerneopgaver end administration, siger Helge Sander.

Ministeren opfordrer alle myndigheder til snarest at gå i gang med at beskrive deres data i XML-skemaer og lægge dem i Infostrukturbasen.

Modigt valg
Underdirektør i IT- og Telestyrelsen Mikkel Hemmingsen mindes XML-projektets start. Det er ikke mere end et par år siden og begyndte med et projekt i Forskningsministeriet om "adgang til data" i 2001.

- Adgang til data var det problem, vi tog udgangspunkt i. Men det kom meget hurtigt til at handle om det grundlæggende problem, som var mangel på integration mellem it-systemerne i den offentlige sektor, siger Mikkel Hemmingsen.

Uden standardiserede grænseflader og mulighed for at hente data på tværs ville adgang til den offentlige sektors data blive meget dyrt og besværligt.

- XML var ikke et indlysende valg i 2001. Som embedsmænd i Forskningsministeriet syntes vi, at vi var meget modige, da vi valgte at satse på XML, siger Mikkel Hemmingsen.

Oven i købet valgte man at standardisere beskrivelserne i Infostrukturbasen på engelsk i håbet om at kunne sætte standarder i Europa. Det håb er ifølge Mikkel Hemmingsen stadig realistisk, og ministeriet er med det formål repræsenteret i flere internationale standardiseringsgrupper.

XML ikke nok
Men XML i sig selv skaber ingen revolution. Det er ikke en standard i sig selv, men blot en standardiseret måde at beskrive data på.

- XML er ikke magisk tryllestøv, der kan drysses ud over alle it-løsninger, så de pludselig hænger sammen. Skal Infostrukturbasen blive en succes, kræver det, at alle de myndigheder, der ligger inde med data, som andre kan have glæde af, går i gang med at mappe og beskrive deres data efter den fælles standard, siger Mikkel Hemmingsen.

- Det er utrolig centralt, at den enkelte myndighed tager ejerskab og viser ansvar og bidrager med deres definitioner af data, især at de gør det, hvis de sidder på nogle af de data, som andre skal bruge for at komme i mål, siger Mikkel Hemmingsen.

Boks:
Infostrukturbasen
Infostruktur dækker over informationsinfrastruktur til gnidningsfri udveksling af data mellem offentlige myndigheder, virksomheder og borgere. Infostrukturbasen er et nøgleelement i denne infrastruktur, fordi alle informationer om indholdet af de offentlige databaser skal samles heri. Infostrukturbasen er åben for såvel myndigheder som private og udenlandske brugere. Der er webadgang på
http: //isb.oio.dk/info/
Infostrukturbasen indeholder både XML-skemaer med beskrivelser af data og dokumenter og beskrivelse af adgang til data. Der er adgang til at hente XML-skemaer og få hjælp til at lave sine egne. Når en myndighed har lavet sine XML-skemaer, skal de uploades på basen. Infostrukturbasen er delt op i fire områder:
¥ Infosite med nyheder, generel information om XML-standardisering og standardiseringskomiteer, kogebøger m.v.
¥ Communities-sektion med samarbejdsværktøjer til dialog og dokumentdeling.
¥ Repository med XML-skemaer, grænseflader (heraf allerede mange fra KMD).
¥ UDDI (Universal Description, Discovery and Integration) opslagsservice om dataservices, som offentlige myndigheder og institutioner og private stiller til rådighed. le

FOTO: TORBEN KLINT




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis