Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. januar 2003.
Da førtidspensionsreformen trådte i kraft 1. januar var 6.500 sagsbehandlere allerede uddannet, og flere it-løsninger til at understøtte den nye lovgivning var udviklet. Flere løsninger er på vej og en XML-standard er på vej i offentlig høring.
DIGITAL FORVALTNING
For et par år siden sagde alle i it-branchen "proaktiv" i hver anden sætning. Nu er udtrykket vist ikke længere så hot, men det er ikke desto mindre det ord, der ligger lige på tungen, når man skal beskrive den it-indsats, der understøtter førtidspensionsreformen.
Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet har ikke - som vanligt - blot givet kommunerne besked om at være klar til at bruge den nye lovgivning 1. januar 2003.
I stedet hyrede ministerierne allerede i 2001 Deloitte & Touche Business Consulting til at bistå med implementeringen af førtidspensionsreformen.
- Fordi der var store politiske ambitioner med førtidspensionsreformen, blev der afsat 120 millioner kroner til at implementere den. Foruden udvikling af en ny arbejdsevnemetode skulle 6.500 kommunale sagsbehandlere og mange andre berørte samarbejdspartnere - i alt ca. 20.000 mennesker - uddannes, siger projektleder og fuldmægtig i Arbejdsmarkedsstyrelsen Troels Mikkelsen.
It nødvendig
- Vi blev meget tidligt i forløbet klar over, at it-understøttelse af den nye lovgivning var nødvendig, så vi var nødt til at få tilført noget it-kompetence udefra. Det er en del af baggrunden for, at det fra starten er lykkedes at samtænke it-understøttelse og kompetenceudvikling i kommunerne, siger Troels Mikkelsen.
Projektleder for it-delen hos Deloitte & Touche Business Consulting, manager Carsten Jørgensen, mener at it-offensiven er et eksempel på, at et årelangt offentligt/privat samarbejde kan give rigtig gode resultater, hvor det er lykkedes at påvirke både udbudssiden og efterspørgselssiden af markedet for it-systemer til kommunerne.
Uddannelsesindsatsen har været massiv. 6.500 kommunale sagsbehandlere har - inden loven trådte i kraft - været på fem dages kursus. Her har man brugt et it-værktøj, der var specialudviklet til uddannelsesbrug, men som ikke kan skaleres.
Der er netop nu taget hul på at uddanne samarbejdspartnere, for eksempel læger, A-kasser, AF-ansatte, pensionsselskaber etc., som typisk skal have halvdags- og heldagskurser.
I begyndelsen af 2002 gjorde Deloitte & Touche status over kommunernes it-anvendelse på arbejdsmarkedsområdet, ligesom man undersøgte, om de nuværende kommunale systemer kunne bruges til at understøtte den nye arbejdsevnemetode.
- Konklusionen var, at der ikke var nogen tegn på, at kommunernes it-løsninger ville kunne leve op til at understøtte de nye lovkrav 1. januar 2003. Der var heller ikke udsigt til at leverandørerne ville komme med nogen løsninger af sig selv, siger Carsten Jørgensen.
Derfor smøgede man ærmerne op midt i 2002, da det samlede lovgrundlag var færdigt, og gik i gang med at stimulere markedet for at fremskaffe de nødvendige it-løsninger.
Først blev it-leverandørerene kontaktet og trykket lidt på maven.
Så blev der formuleret en række minimumskrav til it-systemer til arbejdsevnemetode.
Minimumskravene indgår i den komplette kravspecifikation, som var næste skridt, og som kommunerne kan bruge til at stille krav til deres leverandør - eller til selv at udbygge deres eksisterende løsninger.
Interesserede leverandører kan også frit hente og bruge kravspecifikationen på arbejdsevnemetode-hjemmesiden. I januar 2003 er status, at to leverandører er klar med færdige løsninger og tre andre er på vej.
- En række kommuner har allerede købt en løsning, nogle forholder sig afventende, måske fordi de er i gang med ESDH-projekter, eller fordi de lige vil vente og se, hvad der ellers kommer, eller hvad andre gør. Atter andre har vi hjulpet med at tilpasse deres eksisterende løsninger, og nogle har blot sendt kravspecifikationen til deres leverandør, siger Carsten Jørgensen.
- Vi har også foretaget faglige vurderinger af de løsninger, som allerede er på markedet, og det bliver vi ved med, når der i løbet af foråret kommer flere til. Det hjælper kommunerne til at overskue markedet, siger Carsten Jørgensen.
Vurderingerne er - med leverandørernes billigelse selvfølgelig - også tilgængelige på hjemmesiden.
Leverandørerne har været meget positive, når vi er kommet med tilbud om råd og vejledning og om faglig vurdering af deres løsninger, synes Carsten Jørgensen.
- Vi tilbyder jo også sparring undervejs, så de får ikke nogen ubehagelige overraskelser, siger Troels Mikkelsen.
De to projektledere vil også gerne gøre opmærksom på, at man gratis stiller op til sparring og rådgivning for interesserede leverandører.
Hele it-delen har kostet cirka 10 millioner kroner ud af de i alt 120 millioner. En del af de 10 millioner er gået til foranalysen af kommunernes it-status.
Pengene værd
- Ti millioner kroner er relativt lidt, når det handler om at sikre, at der er it-løsninger, der understøtter lovgivningen. Og det er aldrig set før, at der var udviklet flere it-systemer på forhånd og flere var på vej, den dag en ny lov trådte i kraft - og at samtlige sagsbehandlere var uddannet, siger Troels Mikkelsen.
- Oven i købet er de udviklede it-systemer relativt fri for børnesygdomme, når det gælder om at leve op til lovens bogstav, siger han.
- En politik fungerer mere effektivt, når der er gjort en indsats for at skabe sammenhæng mellem lovgivningens hensigt og it-understøttelsen, siger Troels Mikkelsen.
I forbindelse med den beskæftigelsespolitiske reform er Arbejdsmarkedsstyrelsen nu i gang med en lignende, men større øvelse, hvor der skal laves et system, der kan håndtere informationsopgaver i forhold til alle ledige, både kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløshedsforsikrede.
- Det er en stor fordel, at vi allerede har høstet erfaring på et område med færre aktører, siger Troels Mikkelsen.
Boks:
Førtidspensionsreformen
1. januar i år trådte førtidspensionsreformen i kraft. Formålet er både at forenkle det sociale pensionssystem og at mindske antallet af personer med reel arbejdsevne på passiv forsørgelse. Flere vil blive aktiveret i skånejob, fleksjob og andre ordninger, der er målrettet til personer, der ikke kan passe et arbejde på normale vilkår.
Arbejdsevnemetode
Som led i førtidspensionsreformen er der indført en ny metode til at beskrive, vurdere og udvikle en persons arbejdsevne. Metoden understøtter systematik og mere ensartet sagsbehandling. Fokus er flyttet fra det, personen ikke kan til det, personen kan, fra rest-erhvervsevne til arbejdsevne. Ved hjælp af en ressourceprofil, som er omdrejningspunktet i arbejdsevnemetoden, beskrives 12 områder i personens liv, som kan have betydning for arbejdsevnen. Den 1. januar i år blev det obligatorisk for kommunerne at anvende den nye arbejdsevnemetode i sager om revalidering, fleksjob og førtidspension.
Interesserede kan følge med eller downloade kravspecifikation mv. på www.arbejdsevnemetode.dk
XML-standard på vej
I februar bliver en XML-standard for opbygningen af den centrale ressourceprofil i arbejdsevnemetoden som en af de første sendt i offentlig høring via www.oio.dk. Standarden vil med tiden lette udvekslingen af struktureret information mellem de myndigheder, som personer med nedsat arbejdsevne kommer i kontakt med.
Billedtekst:
Projektleder Troels Mikkelsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen og it-projektleder Carsten Jørgensen, Deloitte & Touche Business Consulting står bag it-offensiven i forbindelse med førtidspensionsreformen.
Foto: Torben Klint.
