Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. december 2002.
Siden 1996 har Computerworld hvert år i december kunnet genbruge overskriften om, at det heller ikke blev i år, vi fik digital signatur i Danmark. Næste år skal vi nok til at finde på en ny overskrift.
NÆSTEN I MÅL
Lige fra sin tiltrædelse som videnskabsminister har Helge Sander understreget vigtigheden af at få Danmark i gang med digital signatur.
Det er han langt fra den første forskningsminister, der har. Vi nævner i flæng Frank Jensen, Jytte Hilden, Jan Trøjborg og Birte Weiss. Alle tidligere socialdemokratiske it- og forskningsministre, som - siden Frank Jensen 'opfandt' den digitale signatur i midten af 1990'erne - omhyggeligt har undladt at sætte handling bag ordene.
Det er temmelig ironisk, at der skulle en liberal videnskabsminister og regering til, før man kunne beslutte, at det var en statsopgave at udvikle og udbrede en digital signatur til det danske folk. At det ikke var en opgave, markedskræfterne alene kunne klare, som det ellers var blevet hævdet af rækken af socialdemokratiske forskningsministre helt frem til sommeren 2001.
Ny kurs: Light
En af Birte Weiss' sidste handlinger som minister i den forrige regering var ganske vist - på baggrund af ni pilotprojekter - at afstikke en ny kurs for digital signatur i sommeren 2001. Den nye kurs var at droppe tanken om en hardwarebaseret, supersikker løsning med chipkort og i første omgang få udviklet en light-udgave af digital signatur, som skulle udbredes til danskerne i stor volumen gennem en større, offentlig myndighed. Men så kom regeringsskiftet efter det socialdemokratiske valgnederlag i november 2001.
Videnskabsminister Helge Sander satte imidlertid efter fire måneder på posten handling bag sin forgængers tanke om digital signatur-light til alle danskere i en hulens fart og udskrev den 3. maj i år en projektkonkurrence om digital signatur. 50 millioner kroner blev afsat til formålet.
Ordlyden af opgaven var: "Udstedelse, distribution og håndtering af certifikater til digital signatur og hertil knyttede tjenester samt levering af den nødvendige software. Herudover support, vedligeholdelse og uddannelse i forbindelse med installation og brug af digital signatur. Endvidere i begrænset omfang rådgivningsydelser i forbindelse med implementering af leveret software hos offentlige myndigheder. Samt en strategi for udbredelse af certifikater".
En udbyder og to konsortier vandt hver 250.000 kroner og retten til at gå videre og aflevere deres endelige bud på en løsning og en masseudrulning. Deadline var den 11. november.
IBM trak sig
Vinderne var TDC Internet (alene), konsortiet PBS, KMD og DMdata og IBM med underleverandørerne Cap Gemini, Dafolo, EDB Gruppen, CSC og Eurotrust.
Men da tilbuddene skulle afleveres, kom der kun to. IBM trak sig i sidste øjeblik og tog sine underleverandører med sig i faldet. Den officielle begrundelse var, at IBM ikke mente, at der var økonomi i opgaven. Hvorfor og hvordan IBM så sent i processen kom til den konklusion, lød der kun et 'ingen kommentarer' til.
Samtidig er IBM overraskende at finde som distributør af digital signatur-løsningen i konsortiet PBS, KMD og DMdatas tilbud til Videnskabsministeriet.
Konsortiet med KMD har indsendt to forskellige forslag til finansiering.
I det ene betaler staten for infrastrukturen, i det andet deles kommuner, amter og statsinstitutioner om udgifterne på baggrund af antallet af brugere.
Projektkonkurrencen skal efter planen endeligt afgøres lige omkring årsskiftet, hvorefter der vil blive skrevet kontrakt med den vindende part til januar.
Under projektkonkurrencens forløb har endnu en samarbejdspartner meldt sig på markedet. ToldSkat har nemlig tilbudt at stå for det praktiske arbejde med at udbrede digital signatur til virksomheder og borgere. ToldSkat er allerede i kontakt med 800.000 borgere og 100.000 virksomheder, der i dag benytter digitale services.
Billedtekst:
Digital signatur har været et tilbagevendende emne i Computerworlds årsnumre. Her udklip fra 1999 og 2000