20 procent teknik og 80 procent organisation

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. september 2002.


De tekniske udfordringer er ikke nær så store som de organisatoriske, når AF-systemet digitaliseres. Vestsjælland og Nordjylland har været pilot-regioner. Nu skal der konkluderes, og rettes ind og gås i takt. Kun det bedste vil overleve.

Da 200 ledende medarbejdere fra AF og Arbejdsmarkedsstyrelsen i tirsdags var samlet i Bella Center i København, lød startskuddet til den interne markedsføring af Jobnet og
digitaliseringen af hele arbejdsformidlingsområdet i Danmark.
Efter at alle 14 AF-regioner i forsommeren har fået byttet OS/2-maskinerne til windows-pc'er, og dermed har fået en tidssvarende internetadgang, er man klar til netbaseret arbejdsformidling og omstilling af organisationen.
Under Èt kaldet digitalisering.
- Digitaliseringen stiller helt nye krav til organisering, arbejdsgange og medarbejderkompetencer. Det vil vi arbejde med på de indre linjer indtil foråret, hvor vi går ud med en bred markedsføring til virksomheder og ledige af de nye muligheder for selvbetjening, siger projektchef Mikala Kreiser.
Der er enighed om hos både ledelse og medarbejdere, at IT-delen af digitaliseringen kun udgør 20 procent af forandringsarbejdet - resten handler om organisation.
I de to pilotregioner er man dog kommet frem til ret forskellige konklusioner netop om organisation, efter et halvt års digitalisering med konsulentbistand, arbejds- og styregrupper.
Generalister eller specialister
- Den enkelte medarbejder skal have flere og bredere kompetencer, der skal være færre mellemledere, flere selvstyrende grupper og jobrotation. Det skal være slut med at fortælle en kunde om mandagen, at han må komme igen om torsdagen, når specialisten på hans situation er til stede. Der skal være mere vidensdeling, så kunderne kan få svar med det samme. Derfor handler det om systematisk, strategisk kompetenceudvikling, siger fuldmægtig Jens Folman, AF-Vestsjælland.
- De nye digitale redskaber, omstillingen til nye opgaver og metoder, vores nye rolle over for brugerne og i det hele taget, at der bliver rørt rundt i den daglige gryde gør, at vi ikke tror på enhedsmedarbejderen. Fremover bør der være tre slags medarbejdere: Jobkonsulenter, IHP-konsulenter (Individuel HandlingsPlan) og virksomhedskonsulenter. Det er nødvendigt med specialisering for at kunne øge professionalismen, siger specialkonsulent Ole Bendix, AF Nordjylland.
Gå så i takt
Direktør Lars Goldschmidt melder klart ud, at det bliver nødvendigt at finde frem til en mere fælles konklusion om den fremtidige AF-organisation, om end der stadig vil være plads til mindre regionale forskelle.
- Der er en lang tradition for at lade de 14 blomster blomstre og kreativiteten udfolde sig. Men vi er nødt til at samle op på pilotprojekterne og konkludere det samme på de områder, hvor der er brug for at gå i takt, siger Lars Goldschmidt.
Det er ifølge direktøren især områder, hvor det er for dyrt at have regionale forskelle i AF-systemet - og områder, hvor forskellene vil være for synlige, når man kigger på tværs af landet.
- De bedste erfaringer fra de to pilotprojekter og fra den eksisterende Job- og C.V.-bank skal gøres til normer. Kun det bedste vil overleve, lyder det fra direktøren.
En fælles konklusion er, at brugeren (det hedder det i Nordjylland) eller kunden (som man siger i Vestsjælland), skal have bedre service.
- Hvis AF skal overleve, skal vi lytte til vores kunder. Det er ikke pop med kunden i centrum. 69 procent af danskerne ønsker ifølge undersøgelsen Den Digitale Borger 2002, at det offentlige i øget omfang skal tilbyde selvbetjening på nettet. En meget stor gruppe kan og vil selv, siger regionschefen for AF-Vestsjælland, Niels Gansted.
I begge pilotregioner har man lavet omfattende undersøgelser af både de lediges og virksomhedernes parathed til selvbetjening på nettet.
Konklusionerne er enslydende og klare:
Kun 20 (Vestsjælland) - 30 (Nordjylland) procent af de ledige vender den tunge ende nedad og skal have meget hjælp.
Resten kan betjene sig selv på nettet, om end de måske skal have tilbudt et kursus i online jobsøgning eller vejledes, fordi de tænker for traditionelt om deres jobmuligheder.
Kæmpe udviklingspotentiale
På virksomhedsområdet viser enslydende tal, at over 80 procent af virksomhederne bruger internet.
Men chokerende 50 procent bruger slet ikke nettet til rekruttering.
- Der ligger et kæmpe udviklingspotentiale i virksomhederne, siger fuldmægtig Jens Folman, AF-Vestsjælland, om udfordringen i at få virksomhederne til at bruge Jobnet
- Det er længe siden, at AF har haft et nye produkt med så stor nytteværdi og så stort markedspotentiale, supplerer specialkonsulent Ole Bendix, AF Nordjylland.

Billedtekst:
- Digitaliseringen stiller helt nye krav til organisering, arbejdsgange og medarbejderkompetencer, siger projektchef for Arbejdsmarkedsstyrelsens digitaliseringsprojekt, Mikala Kreiser.
Foto: Hans Juhl




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere